Socialpolitisk aktivist: Syge skal ud af jobcentrene

Mennesker dør mens de - trods lægelige advarsler - får 'udviklet deres arbejdsevne' i jobcenteret. Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

I de senere år har vi set fundamentale ændringer i indretningen af den offentlige forsørgelse af patienter med veldokumenteret sygdom.

Der er sket en forskydning i måden at behandle sager på – fra vægtning af lægefaglighed til vægtning af såkaldte ”helhedsvurderinger”, herunder socialfaglige skøn.

Allerede med reformen af førtidspension i 2003 blev lægernes rolle kraftigt nedtonet. Det skete med indførslen af arbejdsevnebegrebet og kravet om en samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne ud fra 12 elementer, hvoraf helbredet kun udgjorde ét.

Daværende socialminister Henriette Kjær (K) fastslog således 17. november 2003, at ”… lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke [må] indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser” (svar på § 20-spørgsmål nr. S 582).

Social '18

Følg debatten om socialområdet anno 2018 på DenOffentlige 

Forskydningen blev større og endnu mere tydelig med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra 2012 og frem, herunder indførslen af ressourceforløbet.

Men hun varslede allerede denne nedprioritering af lægernes rolle på et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 10. januar 2012, da hun fastslog, ”at det aldrig må blive [den] praktiserende læge eller speciallæge(r), der skal tage stilling til, hvorvidt [syge] mennesker kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet”.

 

Ændrede bevisbyrden

Med reformen af førtidspension og fleksjob ændrede man også bevisbyrden: Nu skulle borgeren kunne dokumentere, at han/hun ikke kunne udvikle arbejdsevne, frem for, som tidligere, alene at arbejdsevnen allerede var nedsat eller ikkeeksisterende. Det er, i sin natur, næsten en umulig opgave at bevise, hvad der kan ske i fremtiden.

Disse reformer har efterladt mange borgere i en penibel situation; deres læger vurderer, at de er for syge til at arbejde, men i systemet betragtes de ikke som syge nok til hverken førtidspension, fleksjob eller forlængede sygedagpenge. Tendensen forstærkes af en grænsesøgende forvaltningspraksis i mange kommuner, der især har set dagens lys efter kommunalreformen fra 2007 og refusionsreformen fra 2015.

Der er alt for mange eksempler på, at man forsøger at udvikle arbejdsevne hos dokumenteret svært syge borgere. Der er alt for mange eksempler på, at der alene fokuseres på en hypotetisk restfunktion, og at disse menneskers helbredstilstand forværres yderligere alene som følge af sagsbehandlingen.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Et større antal meget syge personer er ligefrem afgået ved døden, mens de – trods lægelige advarsler – har været placeret i ressourceforløb. Nogle af de mange eksempler herpå har været fremlagt i pressen gennem de seneste seks år, andre i de sociale bevægelsers Facebook-grupper, for eksempel i Jobcentrets Ofre og Liv over Lov.

 

Retssikkerheden sejler

Når de faglige skøn fra patienternes egne læger ikke vægtes så højt eller direkte ignoreres i sagsbehandlingen, så taber disse patienter sikkerheden for at blive behandlet værdigt og retfærdigt.

Det er derfor, at der ofte ikke bliver taget tilstrækkelige hensyn til helbredsproblemer og hermed relaterede omstændigheder, som påvirker funktionsevnen og dermed arbejdsevnen. Presset på det lægelige skøn og presset på patientens rettigheder og retssikkerhed er to sider af samme sag.

Det er uværdigt, uretfærdigt og sundhedsmæssigt uforsvarligt, at syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre. Det er forkert.

Og det er meningsløst både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien, at et beskæftigelses- eller aktiveringsparadigme på denne måde overruler og modarbejder et helbredscentreret hjælpeparadigme i sundhedssystemet.

 

Borgerforslag

På den baggrund har jeg, sammen med 8 andre borgere, stillet et borgerforslag om at flytte den offentlige sagsbehandling og sociale sikring af borgere med dokumenteret sygdom og deraf følgende nedsat funktionsniveau ud af beskæftigelsespolitikken og over i social- og sundhedspolitikkens ressort.

Vi ønsker, at mennesker skal anerkendes som værende syge, og at deres helbredsmæssige begrænsninger skal blive respekteret af det offentlige sociale forsørgelsessystem.

Forslaget kan findes på Borgerforslag.dk under navnet ”Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken”.

 

Emneord: Socialdebat 2018, Jobcentre, Socialkrisen, Socialkrise, Lisbeth Riisager, Beskæftigelsesområdet, Ressourceforløb, Kronisk sygdom, Kronisk syge, Nedsat funktionsevne, Arbejdsmarkedspolitik, 100918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1786 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også