Socialt udsatte danner netværk på Facebook

Det etablerede hjælpesystem er efterhånden blevet så skrabet, at socialt udsatte mennesker viser stor interesse for at modtage, men også selv at give – i en gruppe, der bare vokser og vokser på Facebook, kan alle se ideen i at hjælpe hinanden videre, der hvor systemet er stået af.

Denne historie tager sit afsæt i en debattråd på Facebook, og viser, at handling gør en forskel - selv når der handles i det små. En fagfælle, Mona K. Hansen, efterlyste hjælp til at skaffe en computer til en hjemgivet dreng på vej i 2.g.. Udover gode råd endte hendes efterlysning med, at hun helt konkret fik en computer til den unge fyr.

Den historie rørte mig. Jeg tænkte, vi kan gøre noget. At vi skal gøre noget. Og hvorfor ikke lave en gruppe på Facebook, hvor ”Ting bortgives til udsatte mennesker.” Som tænkt, så handlet. 10 minutter efter var gruppen af selv samme navn en realitet, og opbakningen strømmede ind med god hjælp fra flere socialrådgivere.

1500 medlemmer på to uger

Gruppen har nu eksisteret i godt to uger og har omkring 1500 medlemmer. Der er dannet et stærkt netværk, hvor ting gives og modtages hver eneste dag. Mennesker får kørt ting/møbler mv. på kryds og tværs af landet med hjælp fra hinanden. Det er både mennesker, der selv er ramt af sygdom og har været på overførsel gennem flere år, men også mennesker, der har lyst til at hjælpe andre uden midler. Fordelen ved Facebook er, at man kan hjælpe face to face, da personen er virkelig - og deres baggrund kendt.

Hurtig hjælp og nye relationer

Inde i gruppen, kan man ved de fleste opslag se, at der lynhurtigt er folk, der melder sig. Om det er søgninger af cykler eller computere til børns skolestart, en lommeregner, kugledyner eller hjælp til at få læst sine breve fra kommunen.

Man skal lede længe efter fællesskaber, der er så stærke, at de gode vinde breder sig som ringe i vandet. Den gode gensidigt anerkendende stemning, der bare smitter. Sådan er det i den her gruppe. Der er et overflod af overskud - selv fra mennesker, der selv er syge og intet har at gøre godt med. Et eksempel herpå er fx dette opslag:

“hej jeg er en ung mor, der lider af social angst og en voldsom depression, er på kontant hjælp.

Jeg spørger om der er nogen der har noget tøj i en str.98 til en dreng og 122 til en pige, og 140 til en pige.

Pigerne er begyndt i skole men har ikke råd til tøj til dem, søger mere eller mindre alt fra undertøj til regntøj.

Har ikke mulighed for at kan hente det, pga angsten, så hvis der er nogle der kan undvære noget enten at sende eller afleverer, vil jeg være virkelig taknemmelig..

PÅ FORHÅND TUSIND TAK...”

I de 25 følgende kommentarer til opdateringen tilbydes en del tøj, og så dukker det her op midt i det hele:

“Mine unger er desuden ved at rydde ud i legetøjet... De er begge 10½ - hvor gamle er dine?”

“jeg har 3 piger de er 6.9 og 12 år, og tager naturligvis også imod legetøj med åbne arme.”

“Ved du hvad? Jeg går op og går i gang nu  Smider lige en pb, når jeg ved hvor meget og sådan..”

Det er utroligt at være vidne til. Så smittende og så livsbekræftende.

Kulturen for opslag former sig selv

Der er helt af sig selv opstået en ”opslags-kultur” i gruppen, hvor den enkelte, selv vælger, hvor meget de vil fortælle om sig selv og deres historier. Nogle er helt åbne og fortæller fx, at de har psykiatriske diagnoser, er enlige forsørgere på kontanthjælp, har mistet dagpenge, har mistet sygedagpenge, har mistet deres børn og meget, meget mere – og at de derfor ikke har til dagen og vejen, da de ofte har fået afslag på alt fra kommunen med den begrundelse, at de selv skal spare op af ingenting. Andre søger også bare uden at fortælle om deres baggrund.

Men en betingelse for at modtage og søge er, at man skal være udsat.

Der er en stor harmoni i gruppen, så der faktisk er lige mange, der både søger og bortgiver, hvilket gør gruppen meget flydende og utrolig givende for alle parter.

Lykkelige afslutninger deles

I gruppen kan man finde historier om de ting, der har fundet sted, da mange vælger at slå opslag op, hvor de takker, dem der har hjulpet. På den måde får andre også lyst til at hjælpe, da de kan se, at det virkelig betyder meget for nogle - fx at få en bærbar computer til sin søn, en seng til sin autistiske dreng, der længe har sovet på gulvet, en røremaskine til en immobil kvinde, cykel til en lille pige, eller en kugledyne til en angst, der bliver bragt fra Sjælland til Jylland af to mennesker, der samarbejder om at få den frem til adressen. Den ene giver kugledynen mens den anden melder sig som chauffør. (Det skal her nævnes at kugledyner koster over 3000 fra nye og er et hjælpemiddel i forbindelse med behandling af fx ADHD børn og mennesker med angst.)

Fra lommeregner til konfirmationsfest

I gruppen er der en enlig mor med en søn, der skal starte i skole. Hun efterspørger en lommeregner, som skolen kræver, men som hun ikke har råd til, da hun er på kontanthjælp og syg. Hun er ked af, at hun som mor ikke kan opfylde det ønske, så hendes søn ikke kan være med - og fra start skal føle sig anderledes, fordi de er fattige.

Med det samme er der flere, der melder sig på banen. Historien udvikler sig til at danne rammen om en hel konfirmation til sønnen, hvor alt hjælp bliver til i samarbejde med helt vildt fremmede mennesker fra hele landet - mennesker, der alle ønsker at bidrage. Moderen, der indledningsvis søger en lommeregner, står nu med et helt køkkenhold af frivillige, selskabssang, kød, salat, gaver og konfirmationstøj til sin søn – helt uden hun havde søgt om det til at starte med. Selve lommeregneren glemmer hun helt at få, af ren overvældelse- og hun må derfor lave et nyt opslag. Hun fik efterfølgende meget hurtigt en lommeregner skænket af en anden venlig sjæl.

Hjælp smitter

Når andre mennesker kan følge disse tråde i gruppen, bliver de inspireret - og får selv lysten til at være med. Og de, der søger hjælpen, opdager, at det ikke er en skam at bede om hjælp, og at flere hundrede står parat til at hjælpe i en gruppe, hvor formålet netop er at danne et netværk for mennesker, der er blevet kastet ud af systemet, eller som år efter år er fastholdt i det pga. sygdom - eller andre sociale problemer, hvor kommunerne ikke har fået afklaret deres sager, eller ikke længere har mulighed for at bevillige hjælp, efter de økonomiske sanktioner som har præget den offentlige sektor gennem de seneste år.

Gruppen er åben

Gruppen ”Ting bortgives til udsatte mennesker” er åben på Facebook, så alle kan læse med. Det er et valg, der er taget, da det er vigtigt at vise det omkringliggende samfund, hvor mange, der faktisk ikke kan få hjælp af vores etablerede system og hvor stærke vi mennesker faktisk er sammen i flok. Gruppen er også et levende bevis på, at mennesker, der har mindst, også er dem, der samtidig har de største hjerter til selv at hjælpe andre.

Gruppen rummer også private fagpersoner og mennesker, der ikke er ramt af sygdom eller arbejdsløshed mv, - helt særlige ildsjæle, der lever for at hjælpe andre.

Vi kan alle lære noget her.

Tanken om et samfund, hvor vi alle hjælper, hvor vi kan, skal sprede sig som ringe i vandet. For det er virkelig enkelt. Når andre hjælper dig, får du selv lyst til at hjælpe andre. Længere er den ikke.

Vi står overfor en tid, hvor de offentlige budgetter beskæres behårdt på det sociale område, så meget, at det kan mærkes helt ind i marv og ben på de mennesker, der lever i længere tid på overførsel og som eneforsørgere. Spørgsmålet er her, hvad skal vi gøre for at modvirke det system, der før tog sig af transport, tøj og uforudsete udgifter til socialt udsatte – skal de glemmes og klare sig selv, eller har vi ikke alle en forpligtigelse til at hjælpe - og i nogen grad være med til inddrage og overtage nogle af de hjælpeforanstaltninger, som kommunerne ikke længere har økonomi til at bevillige?

Eller er det at opgive vores velfærdssamfund og erklære det fallit?

Eller måske er den blot en kendsgerning - og en ekstrem vigtig erkendelse, at systemet ikke længere rummer de udsattes behov for støtte til helt almindelige ting som tøj og transport, og at vi derfor alle må give en hånd med, for at vi ikke ender med et samfund, hvor dem, der ikke har, lever isoleret fra resten samfundet og dermed aldrig får de samme muligheder. Fx fordi de ikke har råd til at give deres barn en lommeregner til skolebrug – og fordi skolerne i dag ikke udleverer de gamle røde klodser af en lommeregner som i gamle dage, hvorfor alle børn kunne være med på lige fod. Sådan er det ikke længere. Derfor mener jeg, at vi alle har et ansvar og selv de bitte små ting tæller for den enkelte. Det beviser gruppen i den grad på Facebook.

Du er hjertelig velkommen.

 
Emneord: Sociale medier, Socialkrisen, Socialt udsatte, Puks blog, Kontanthjælp, Selvhjælp, Fattige, 5 år med DenOffentlige
Puk Sabber på DenOffentlige.dk Puk Sabber er uddannet socialrådgiver og journalist. Hun blogger om de mest udsatte - i et samfund, mener hun, hvor kløften mellem rig og fattig bliver mere og mere synlig i takt med, at der spares...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 15.09.14 annette dybkjær
    hjælp lidt.jeg har fået et rum meget pænt.en var så sød at hjælpe os.mangler alt.

    hej igen ,mig og min datter på tre år .komunen satte os på en akyt liste.det er nr.to år på gaden.en sød dame ,har lånt os et rom.men vi mangler tøj og ting.jeg heder annette og er 50 år.min datter har ikke noget.da vi sov runt omkring.dianna mangler.tøj.oglegetøl.barnevogn.mig alt.vi har en madras på gulvet,vihar ikke noget.så står du med noget du ikke bruger.er der mon nogen som kan hjælpe mig. alt modtages. kram og mange tak på forhånd mange tak. jeg har et rum ved valby-station, det tager ti minnuter at gå der fra . kram dianna og annette.

  • 15.09.14 annette dybkjær
    jeg mangler tøj og ting

    har bode på gaden med et barn,så vi mangler alt.

  • 30.06.14 kristinna
    Hjælp mangler virkelig tøj

    Hej alle, jeg er en pige på 26 år. som der er i beh, det ville sige at jeg har taget lidt på, så det vil sige at jeg ikk passer så meget a mit tøj mere, pluds en del er blevet stjålet.. og min økomini ere ikk , den bedste.. så vil virkelig sætte pris på, hvis det var nogle der måske kunne hjælpe lidt... hedder Kristinna stær nedergaard inde på fb. hvis der skulle være nogle der, ja kunne hjælpe lidt... bruger m i trøjer og bukser 32 i længden og 28/29 i livet . :) håber a høre fra nogle.. kuns fra kristinna

  • 05.09.13 evi jensen
    mærkelig behandling

    jeg har været med i gruppen - og meldt mig ud igen. jeg var en af dem, der godt ville give børnetøj væk - meget børnetøj. lige pludselig fik jeg en besked fra admin, at hun havde fået besked om, at tøjet ikke var værd at køre efter. men der havde kun været én og se tøjet - og hun var meget glad for hende, så det var i hvert fald ikke hende. også mit efterfølgende opslag, hvor jeg efterlyste den person, som havde klaget - jeg aner jo ikke hvem det er - for at kunne afklare misforståelsen blev fjernet. så ikke alt i denne gruppe er rosenrødt. og i hvert fald én af adminerne har efter min mening handlet overilet og uansvarlig.

  • 28.08.13 Lars Stück
    Gruppen er steget admin til hovedet...

    Hej alle sammen.

    Syntes gruppen er en geneial ide, blvier brugt rigtig flittigt af rigtig mange der har rigtig hårdt brug for de gavmilde folk der er med i gruppen.

    Men desværre så lader det til at de 5 personer der er admin i gruppen nu har fået stjerne-nykker....
    Ihvertfald er det nu slut med at rekalmer for gruppen, uden admin's tilladelse. det er slut med at slå noget op uden admin har godkendt det og admin kalder gruppen for deres butik, en butik de ejer og derfor har enerat over og som de vil gøre hvad der skal være for at fastholde deres ejendomsret, selv om facebook ejes af google.....
    Sig mig, var ideen med gruppen ikke at være der for andre mennesker og ikke at tjene kassen på at folk lider rundt i danmark ???

  • 25.08.13 VIBEKE JOOST
    BLEVET udsat pga.sygdom.

    Blev dybt berørt af Heidi J.kommentar.Bliver OFTE så harm når jeg møder mennesker der kan arbejde og bare ikke vil.Eller arbejder sort og modtager førtidspension eller kontanthjælp.JEG ER SYG,KOMMER ALDRIG I ARBEJDE IGEN,HAR SVÆRT VED AT SØGE PENSION.KUNNE jeg arbejde GJORDE JEG DET!!! Har en uddannelse,hvor jeg kunne arbejde med noget jeg BRÆNDER for.ER ENIG MED HEIDI J.JA DET ER NOGET SÅ GRIMT AT BLIVE SAT I BÅS,FÅ ET STEMPEL I PANDEN!!! JEG GIK KUN PÅ TV.AFTENSHOWET FOR AT BRINGE BUDSKABET VIDERE,DET LYKKEDES OGSÅ,MEN MIT PRIMÆRE MOTIV VAR AT RÅBE NOGLE MED MAGT OP.AT KALDE VORES REGERING FOR ANSVARLIGE ELLER AT TAGE DEM ALVORLIGT KNIBER EN DEL.ØNSKER VI KAN STÅ SAMMEN OS DER IKKE KAN ARBEJDE,NOGLE DER VIL HJÆLPE,NOGLE DER BRÆNDER FOR AT FÅ ÆNDRET DEN GRIMME SITUATION VI ER NOGLE DER ER KLEMT/GLEMT IND I. HVEM VIL HJÆLPE???KONTAKT MIG FÅ FACEBOOK VIBEKE JOOST.VED GODT DET ER EN KÆMPE CHANCE JEG UDSÆTTER MIG SELV FOR,DA DER SØRGELIGT NOK ER MENNESKER DER MISBRUGER,HAR BEHOV FOR AT VÆRE ONDSINDET. TROR PÅ VI DER VIL KAN GØRE FORSKEL,DER SKAL BLOT VÆRE NOK DER VIL,DET ER MEGET FORSKELLIGT HVAD VI HVER ISÆR KAN BYDE IND MED.MANGE BÆKKE SMÅ...

  • 22.08.13 P. Svendsen
    Censur og kammarateri i gruppen

    jeg er en af de udstødte i dk. en af dem man ikke vil lege med.
    Fandt gruppen via en veninde og synes den var fantastisk. men da har social angst, ville jeg lige give det et par dage, før jeg ville skrive hvad jeg manglede. Men fik aldig chancen, da jeg åbenbart overtrådte en af deres uskrevende regler. efter 2 kommentere som overhovet ikke var negative blev jeg smidt ud. lige nu er jeg bare super ked af det og mine selvmordstanker er blevet forstærket, at man bare afskriver mig uden at tage fat i mig. viser jo bare jeg ikke er noget værd. Så mit råd er hold jer langt væk fra den gruppe. desværre. suk

  • 19.08.13 heidi Jørgensen
    ja vi er udsatte.

    Når man bliver meldt ud af samfundet PGA sygdom er der ikke råd til noget som helst. Det er ikke nogen lykke at være syg på kontanthjælp - for det første den behandling vi få af LA og deres brøleabe... Gør da ikke tingene bedre.. Vi er altså ikke i denne situation fordi vi ikke gider at arbejde - han giver udtryk for at hjælpen bare skal skæres ned.. Så skal vi nok blive raske.. Kommer fra en mand der aldrig selv har haft et arbejde, og som har værer på "støtten" hele livet.. Som har modtaget langt flere penge fra team Danmark end han indrømmer. Jeg er rigtig glad for den kjole jeg modtog i gruppen :-D Der er absolut ikke råd til tøj når man er på kontanthjælp. Den 10. I måneden er der heller ikke råd til mad .. Noget forbandet svineri at vi skal sættes i bås med folk der ikke gider at arbejde - der er ik noget vi hellere ville.. Man tager ikke dette stempel for sjovt.. Der er så meget fattigdom i Danmark -

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også