SØM: Fra regneark til kommunal praksis

SØM giver det hidtil bedste beregningsgrundlag for investeringer i børn, men sociale investeringer kræver meget mere af kommunerne end regnearksfærdigheder.

I denne og tredje og sidste blog om SØM sætter jeg fokus på de mere organisatoriske aspekter lokalt i den enkelte kommune. SØM er og bliver kun en model, og der er brug for en kvalificeret oversættelse til den lokale kontekst.

SØM er med til at styrke vores afsæt for at lave gode business cases for sociale investeringer, men samtidig har jeg vist med de forudgående blogs, dels at SØM ikke indeholder alle relevante målgrupper og indsatser (BLOG 1), dels at resultaterne er forbundet med en række usikkerheder (BLOG 2).

Læs mere fra Karsten Storgaard Bjerre

I februar 2018 startede Karsten et erhvervsPhD-projekt om ”sociale investeringer i børn i danske kommuner”. Han deler sine erfaringer og viden undervejs på denne blog.

I business case-arbejdet er det vigtigt at gennemtænke hele investeringsforløbet fra 1) implementering hele vejen ud i organisationen til de udsatte børn og familier, 2) opnåelse af effekter i forhold til børnene og familierne og 3) realisering af de afledte besparelser, der skal muliggøre investeringen.

Implementering

Min erfaring er, at det er vigtigt at opsætte realistiske forudsætninger for implementeringen i udarbejdelsen af business casen: Implementering tager tid og kræver kompetencer. Implementering er forbundet med risici, specielt hvis business casen er udarbejdet ved et skrivebord uden grundige drøftelser med de faggrupper, der skal implementere forandringen i praksis. Det kan være svært at styre implementeringen i praksis, fordi indsatser ikke bliver givet ud fra klare retningslinjer (som man jo ellers sagtens kunne ændre), men ud fra en professionel vurdering af det enkelte barns behov. Derfor kan det være vanskeligt at få implementeret forandringen, hvis der ikke er opbakning til det blandt frontpersonalet. 

Så jeg vil opfordre til at tage den tværfaglige dialog i organisationen på baggrund af såvel analyser af data som de fagprofessionelles viden: Hvor stor er den relevante målgruppe i kommunen? Hvilke karakteristika har den? Hvad koster børn og unge i målgruppen os, når vi analyserer forløbene over eksempelvis 5 år? Hvor godt lykkes vi med de indsatser, som vi allerede har? Giver det fagligt mening at styrke indsatsen? Hvad vil implementering stille af krav til vores kompetencer, procedurer, systemer mv.?

Effekt

SØM indeholder et katalog over effekterne af mange indsatser, men som nævnt i BLOG 2 er mange af disse effektmål relativt ”bløde” med fokus på psykisk trivsel, koncentrationsevne og adfærdsmønstre, mens der ikke behøver være en 1:1-relation mellem sådanne effektstørrelser og eksempelvis behovet for anbringelse. Så her er der brug for en faglig dialog i kommunen om, hvorvidt de indsatser der overvejes vil have mere konkrete effekter i forhold til at reducere målgruppens fremtidige behov for støtte.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Det er her også relevant at gennemdrøfte med kommunens fagprofessionelle (og måske nabokommunens, hvis de har erfaringer), hvorvidt de 20% effekt i Australien også er en relevant forventning i X-købing Kommune. En direkte overførsel af effektstørrelserne til X-købing forudsætter jo, dels at målgruppernes karakteristika er sammenlignelige, dels at den sædvanlige praksis, som effekterne holdes op imod, er sammenlignelig og dels at den kontekst, som målgruppen i øvrigt indgår i er sammenlignelig (fx skolesystemets og lokalsamfundets rummelighed).

Gevinstrealisering

Dejligt, kære læser, at du ikke har klikket væk endnu! Vi siger nu, at både fagfolk, datafolk og økonomer i X-købing stadig har troen på, at I potentielt sidder med en god effektfuld mulighed for at styrke det forebyggende arbejde…

Business casen er dog ikke helt i mål endnu. Forskningen i sociale investeringer viser flere eksempler på, at det ikke altid er enkelt at gå fra den succesfulde effekt til den realiserede økonomiske gevinst. Du har måske beregnet i SØM, at jeres indsats vil medføre, at der alt andet lige bliver behov for 3 færre på døgninstitution eller opholdssted i løbet af et par år. SØM værdisætter som udgangspunkt disse ud fra en gennemsnitspris, men det er ikke sikkert, at det er en relevant betragtning i X-købing.

Jeg vil særligt fremhæve følgende fire faktorer:

  1. Behov for organisatoriske tilpasninger kan som minimum forsinke gevinstrealiseringen: Hvis det er anbringelsespladser, som X-købing køber sig til, så er gevinstrealiseringen ret lige til, for så slipper kommunen automatisk for en regning. Men hvis det er kommunens egen døgninstitution, kan det især på kort sigt betyde, at døgninstitutionen får nogle tomme pladser, der ikke nødvendigvis muliggør de store besparelser. På lidt længere sigt kan kommunen selvfølgelig tilpasse organisationen og evt. lave nogle sammenlægninger e.l., der muliggør at gevinsten kan realiseres.
  2. Gevinster kan være svære at realisere på områder med ventelister: Nogle velfærdsområder er også præget af ventelister, og her kan det også være vanskeligt at realisere besparelsen. I den situation kan en reduceret efterspørgsel blot medføre, at ventetiden forkortes, hvilket ofte betyder, at besparelsen ikke kan realiseres.
  3. Det er væsentligt at overveje den faglige bæredygtighed af det område, hvor besparelsen skal realiseres: Vellykkede sociale investeringer kan medføre at færre får behov for specialiseret hjælp, og gevinstrealiseringen kan medføre reduktioner i antallet af specialiserede tilbud og specialister. Her kan det på nogle områder være relevant at overveje konsekvenserne nærmere for de børn og unge, der fortsat har brug for den specialiserede hjælp. For dem kan konsekvensen fx være, at de må nøjes med et bredere tilbud, der ikke har helt samme dybe indsigt i deres behov, eller at de må rejse lidt længere efter det specialiserede tilbud.
  4. Flyttemønstre: SØM’s konsekvensanalyser er baseret på en landsdækkende registeranalyse, og dermed tager SØM ikke hensyn til særlige forhold i den enkelte kommune. Det er således relevant for en kommune at overveje, hvad flyttemønstrene betyder for de langsigtede økonomiske konsekvenser, fx hvis der er mange i målgruppen, der alligevel flytter ud af kommunen. Hvis den unge under alle omstændigheder flytter til en anden kommune, så kan det reducere de økonomiske gevinster for den kommune, der har investeret i den solide indsats.

Risikovillighed er en vigtig kompetence

Til slut et lille perspektiv på problemstillingen: Som kommune har man brug for en serie af kompetencer for at få det fulde udbytte af SØM, fx viden om økonomi, statistik, effektmåling, konsekvensberegninger og de faglige målgrupper. Herudover vil jeg påstå, at der også er brug for en portion risikovillighed: Lige meget hvor kvalificeret man forsøger at lave sine beregninger, vil der altid være usikkerhed forbundet med at forudsige fremtiden, og det vil altid være muligt at kritisere beregningerne. Accepter derfor fra starten at der vil være usikkerheder forbundet med analyserne, og læg nulfejlskulturen på hylden.

Jeg kan allerede se den nervøse embedsmand (med familie, børn og karriereambitioner) for mig: ”Men er det sagligt at lægge usikre beregninger frem til beslutningstagerne?” Mit personlige svar vil her være ”ja, hvis man er åben og ærlig om usikkerhederne”. Uden denne risikovillighed kan business case-beregninger trække ud i det uendelige: Nogle gange kan drømmen om det perfekte være det godes værste fjende…

Bloggen udtrykker kun mine egne vurderinger og holdninger.

Emneord: SØM, Karsten Storgaard Bjerre, Socialøkonomi, Socialøkonomiske virksomheder, 221118
Karsten Storgaard Bjerre på DenOffentlige.dk Jeg skriver mine blogs med afsæt i dels mine erfaringer fra arbejdslivet i relation til udsatte børn og familier, dels mit forskningsarbejde. Arbejdsmæssigt har jeg primært erfaringer fra Socialf...
Aktivitet: Artikler: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 21.11.18 Ledelse
    Lejre slanker direktionen

    Der bliver kun ansat én ny direktør som erstatning for to, der stopper. Det giver en besparelse og skal samtidig sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af fagområderne. Ny stilling som vicekommunaldirektør bliver snart slået op.

  • 02.02.17 Velfærd
    SUS og Social+ fusionerer

    SUS' selvstændige afdeling for sociale opfindelser Social+ fusionerer med SUS.

  • 04.04.16 Velfærd
    Tønder Kommune får sin første socialøkonomiske virksomhed

    Virksomhedsportens opgave vil være at beskæftige borgere med særlige behov i f.eks. fleksjob og tilbyde aktiveringsindsatser til ledige, der henvises fra Jobcentret. Målet er at hjælpe flest mulige ledige i ordinær beskæftigelse.

  • 24.02.16 Politik
    Nyt Dialogforum skal hjælpe virksomheder med at koble samfundsansvar og vækst

    Hos en socialøkonomisk virksomhed i Kolding lancerede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som skal være regeringens nye platform for dialog om, hvordan samfundsansvar og vækst kan gå hånd i hånd. Se kommissorium og sammensætning her.

  • 11.05.15 Velfærd
    Ny rapport: Opskrift på socialt ansvar og forretningsmæssig succes

    Langt flere danske virksomheder kan blive mere socialt ansvarlige og konkurrencedygtige på samme tid. Sådan lyder hovedkonklusionen i ny rapport fra Danmarks første sociale investeringsfond. Den Sociale Kapitalfond kommer nu med bud på, hvor de sociale vækstvirksomheder skal findes. Det sker på baggrund af Fondens første tre års arbejde og analyser af over 450 sociale virksomheder – den hidtil største kortlægning af området.