, Danmark
Telefon: +4530104197 Website: www.komsj.dk E-mail: mail.sjensen@gmail.com
Min personlige blog - lige nu mest med fokus på vores ungdoms stemme i Danmark 2.0. Jeg skriver med afsæt i mine erfaringer som leder og kommunikationschef gennem 25 år i statens tjeneste i uddannelses- og forskningsinstitutioner, styrelse og ministerie. Alt hvad jeg skriver står for egen regning og kan ikke tages til indtægt for hverken min arbejdsgiver eller et politisk ståsted.
Alle politikere er enige om tiltag, der skal lette noget af karakterræs hos unge på videregående uddannelser. Børnerådet har fortalt, at mange elever allerede i 8. klasse oplever pres. Kære politikere. Grib momentum af sammenhold og skynd jer videre.
Regeringens kampagne for regelforenkling er slut. Nye fraværsregler i gymnasier egner sig til en grundig drøftelse uden politisk heksejagt og breaking news overskrifter. Kort sagt: Tjener reglerne de gode intentioner, som ligger bag?
Forbud mod telefoner på skoler rammer i hjertet af debat om digital dannelse. Der er brug for masser af debat, nysgerrighed og varsomhed. Er det en faldgrube bare at tro på, at vi voksne, vi kan da sagtens danne de der unge digitalt?
Danske Skoleelever finder kampen mod mobiltelefoner i skolen for ”tosset”. Er forbud et digitalt selvmål? Skal vi tale mere om, hvordan mobiltelefoner også kan bruges i læringen og erstatte forbudsdebat med nysgerrighed og samtaler med de unge?
Italesættelsen af unge og uddannelse bærer ofte præg af mistillid og ønsker om styring. Unge rummer masser af løsninger selv. Lad os demonstrere tillid og invitere dem ombord i debatten om uddannelsessystemet og i skabelsen af Danmark 2.0.
Syv eksempler på hvor det digitale Danmark har brug for vores dygtige ungdom. I stedet for at tale om forbud mod mobiltelefoner i skolerne, skal vi tale med vores ungdom om, hvordan vi sammen skaber det bedste digitale, demokratiske velfærdssamfund.
8. klasses elever føler sig pressede over uddannelses- og jobvalg, viser en ny undersøgelse. Kan vi risikere et uddannelsespolitisk selvmål, og skal vi tale meget mere om sådan noget ”ufagligt” noget som for eksempel – en ungdomsmusical?
Studerende oplever stigende pres og stress. Lad os flytte debat fra karakterer, regler og systemer. Den digitale revolution viser, hvor meget Danmark har brug for ungdommen. Lad os tale om engagement, drømme og muligheder.
Uddannelsesdebat. Karakterkrav og systemer må ikke kvæle det, de unge skal gro fra. Alting passer ikke ind i effektivitetsmønstre og regneark. Vi taler om at undgå bureaukrati og kontrol i offentlig styring. Lad det også gælde unge i uddannelse.
Miljøpolitisk analyse: Sagen om landbrugspakken viser, at blå blok bør tage miljø- og klimaområdet meget mere alvorligt. Den blå miljøpolitik har været på slingrekurs siden 2001, og det er svært at se et flertal hos vælgerne for den fremgangsmåde.
Økonomi bliver brugt som argument imod økologi. Men det regnestykke holder ikke, hævder Ross Jackson, der blev mangemillionær på salget af Urtekram.
Danmark er globalt førende indenfor økologisk produktion. Alligevel blev økologien gemt pænt ned i teksten, da en ny fødevare- og landbrugspakke blev lanceret lige før jul. Hvorfor gemme succesen væk i en kulisse af ord om grøn realisme?
Danmark blev en parantes ved COP 21 i Paris med nye negative politiske signaler. Mangeårige miljøpolitiker, Steen Gade, er rystet på Danmarks vegne. Nu er Verden klar efter årtiers dansk foregangspolitik,og så smækker regeringen døren i. Hvorfor dog?
Mens verdens ledere juber over en historisk enighed på klimaområdet efter COP 21 i Paris, så ulmer den politiske uenighed i Danmark tilsyneladende. Er miljødebatten som i 2001 ved at lande midt i et ideologisk opgør, og er det smart for Danmark?
Bekæmp komplekse løsninger med al magt. Sådan lød det fra et panel af danske topledere, da Lederne kårede årets leder i 2014. Er balladen om den danske folkeskole et eksempel?
Skolereform, digitalisering, nye bygninger eller innovation. Det er midler til at nå et mål. Selve målet er det forhåbentlig ikke. Det er et ledelsesansvar at sikre fokus i en tid, hvor elevatortalen om offentlige kerneopgaver er udfordret.
Den første leveregel for, hvordan "God ledelse = God kommunikation" betyder, at du som leder skal kende din egen grænse.
En forsker på Roskilde Universitet har i to fokusgrupper undersøgt, hvordan medarbejderne opfatter digitaliseringen af de offentlige myndigheder.
Teknologi overhaler mennesker, fortæller den nye bog ”Forstå fremtiden”. Inden vi har styr på det ene, kommer det andet. Midt i revolutionen skal vi holde fast i basale, gamle dyder. Når vi bygger fremtiden, skal vi tage det bedste fra fortiden.
Folkeskolen drukner i debat. Det skaber utydelighed og usikkerhed. Uden styrket kommunikation får reformer og visioner det svært. Der er brug for ledere, lærere, elever og forældre, der vil skabe en ny fortælling. Skoleledelserne har brug for hjælp.
Innovation er et af de nye buzzwords i diskussionerne om fremtidens offentlige sektor – og måske et eksempel på, at offentlig kommunikation kan blive gjort mere vanskelig end godt er.
Der er brug for en meget mere åben dialog om digitale udfordringer, så visioner kan blive til virkelighed. EU-projekt peger på seks skarpe digitale dilemmaer.
KISS, “Keep it simple, stupid”, blev som princip indført af den amerikanske flåde i 1960. Meget omkring den offentlige sektor synes at blive umådeligt kompliceret i disse år. ”KISS” burde blive et motto for al offentlig ledelse og kommunikation.
Farlig cocktail af stigende datamængder, øgede krav til dokumentation og udbredt registrering af fejl. Nulfejlskulturen risikerer at blive fremmet, og velfærden at drukne i det digitale datahav.
”Velkommen til Pisa” – skal der stå det på skolens indgangsdøre, eller skal vi tale mere til de unges engagement og lysten til læring. Bærer tonen i debatten os, den vej vi gerne vil?
