Søvndal stopper som udenrigsminister

Politik

11/12/2013 13:23

Villy Søvndal afløses af en anden tidligere SF-formand, Holger K. Nielsen, som udenrigsminister, erfarer TV2.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der for øjeblikket er på sygeorlov, trækker sig fra posten senere i dag, erfarer TV2 og Jyllands-Posten.

Ifølge TV2 News vil Søvndal blive afløst på posten af den nuværende skatteminister Holger K. Nielsen, der ligesom Søvndal har en fortid som formand for SF.

Med Søvndals afgang er der åbnet op for en større ministerrokade i kølvandet på, at justitsminister Morten Bødskov (S) tirsdag måtte forlade posten, efter at Enhedslisten ikke længere havde tillid til ham.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce