Sorø har det hele

02/06/2019 14:38

Skove, søer, shopping

Sorø har det hele! Skøn natur med skove og søer og trygge rammer for børnefamilier. Med gode togforbindelser og motorvej på tværs af landet ligger det som et grønt, men bestemt ikke isoleret, smørhul på landet. 

Sorø Kommune ligger i Region Sjælland, rummer knap 30.000 indbyggere og tæller udover Sorø også mindre byer som Dianalund, Fjenneslev, Frederiksberg, Lynge, Munke Bjergby, Niløse, Ruds Vedby, Tersløse og Stenlille. Kommunen dækker et areal på 308,46 km2 og ledes fra rådhuset i Sorø med borgmester Gert Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti i spidsen. 

Sorø er først og fremmest en bosætningskommune, men her er også et stigende antal arbejdspladser, og med Regionshuset og de skønne grønne omgivelser for de lokale virksomheder, er der flere arbejdspladser i sigte. I 2017 fik Sorø Kommune førstepladsen i DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse, hvilket afspejler kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. 

Byportalen Dit Sorø

dit-soroe.dk får du indblik i, hvad der sker i Sorø kommune. Byportalen i Sorø er din virtuelle indgang til lokale oplevelser, forretningslivet, firmaer, foreninger, spisesteder, overnatningsmuligheder og meget mere. Du kan som tilflytter få overblik over lokale skoler, børneinstitutioner, tandlæger osv.. 

Hørkram er den største private virksomhed i Sorø Kommune, og Hørkram forsyner over 6.000 danske kunder indenfor cateringbranchen. Hørkram servicerer offentlige instanser, virksomheder og caféer. Altan.dk er en anden stor virksomhed med hovedkontor i Sorø og altanmontører på fast arbejde i de større byer, hvor efterspørgslen på altaner og elevatorer har været stærkt stigende i de senere år. Af andre virksomheder kan nævnes bl.a. 

Lysen Biler, El-Salg Sorø, Kopp Sorø og Acacia Blomster.

Kulturoplevelser

I Sorø Kommune og på byportalen Dit Sorø finder du også flere kulturinstitutioner som Sorø Klosterkirke fra middelalderen og Sorø Kunstmuseum med udstillinger af kunst i verdensklasse. Man må heller ikke glemme spillestederne Vesthhuset og Kulturcafé Ludvig. Kulturcafé Ludvig er en forening, der er vært for en lang række, primært musikalske, arrangementer året rundt og drives af frivillige. Den har til huse i en bevaringsværdig bygning fra starten af 1900-tallet og danner rammen om intimkoncerter, foredrag, danseundervisning og andre kulturelle aktiviteter.  

Kunsthåndværk og gallerier

Sorø Kommune er hjemsted for mange gallerier som åbner dørene for besøg flere gange om året bl.a. med Kunst i pinsen. Hans & Birgitte Börjeson i Fulby er blandt de mest kendte og deltager ligesom andre lokale keramikere på de største kunsthåndværkermarkeder og udstillinger i Skælskør, København og på Bornholm. 

Spisesteder og caféer

Blandt de førende spisesteder i Sorø Kommune er Støvlet Katrines hus, Café og Ristorante Valencia, Café Tre Konger og Krebshuset. Støvlet Katrines hus ligger i top 5 restauranter på Sjælland med høj kulinarisk kvalitet i historiske rammer ud til Sorø Sø. På Sorø Station finder du cafeen Skotte og Stentoft, der fra tidlig morgen hygger om kommunens mange pendlere med frisklavet kaffe og morgenmad til togturen. Cafeen og stationen er blevet samlingssted for mange andre end pendlere og er f.eks. arrangører af en lang række velbesøgte markeder.

Overnatninger

Kragerup Gods, Krebshuset, Bed Only – Hos Krogh’s, Søstrædet B&B og Sorø og Assentorp Camping er blandt de hyggelige steder, som tilbyder muligheder for overnatning, hvis man da ikke foretrækker at booke et shelter eller slå sit telt op et anvist sted.

Mest Læste

Annonce