- Vi skal skabe stærkere danskere. For alle skal med.
Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der lægger op til, at uddannelse skal fylde mere i danskernes arbejdsliv.
Udmeldingen kommer efter et møde på Marienborg mandag med deltagelse af en lang række virksomhedsledere, eksperter og fagforeningsfolk.
Her gav flere oplægsholdere et indblik i de voldsomme ændringer, som ny teknologi vil betyde for mange danskeres job.
- Vi fik tegnet en fremtid, som måske virker lidt urealistisk, men som nok skal komme. Med biler, der kører af sig selv. Hvor stiller det alle de mennesker, som nu er i transportsektoren? Hvad skal der blive af dem, spørger Lars Løkke Rasmussen.
Han ser dog lyst på mulighederne, selv om nogle danskere må se deres job forsvinde. Nye muligheder vil nemlig opstå.
- Først og fremmest viser menneskehedens erfaring fra opfindelsen af hjulet til i dag, at selv om vi har opfundet ny teknologi, er der blevet mere og mere arbejde.
- Jeg har selv besøgt virksomheder på det seneste, som er begyndt at sætte robotter ind i produktionen. Nu har de flere ansatte, end de havde for få år siden, siger statsministeren.
Han ser samtidig robotter i produktionen som en vej til at sikre produktionsjob, som måske ellers ville være flyttet til Kina, hvor lønnen er lavere.
- Der er ikke tvivl om, at der er arbejdspladser, der forsvinder. Men der opstår nye. Det er noget af det, vi skal kigge på.
- Hvordan sikrer vi os så - hvis man har en uddannelse og nogle erfaringer, som matcher et af de job, der forsvinder - at man kommer over til et af de job, der opstår, siger Løkke.
Han varmer med mødet op til kommende trepartsforhandlinger, som vil uddannelse som fokus.
Løkke lægger op til, at der skal afsættes flere penge til området. Regeringen har allerede fremlagt bud på, hvor de skal komme fra, siger Løkke:
- Vi ønsker at tilvejebringe ekstra ressourcer til at øge danskernes kompetencer.
- Det er derfor, vi præsenterer en SU-reform og tager pengene derfra og investerer i en kompetencepulje, siger han.
Han afviser, at regeringen går imod den linje ved at stoppe muligheden for at tage to videregående uddannelser på samme eller lavere niveau på statens regning.
- Det er et udtryk for, at vi ønsker at placere de ekstra penge, hvor de rækker længst, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han mener, at der i stedet skal bruges penge på efter- og videreuddannelse i løbet af arbejdslivet.
- Det med, at man får en uddannelse og så klarer sig med den resten af livet, hører nok fortiden til, siger Lars Løkke Rasmussen.
Uelsket lov stopper ny uddannelse for 1500 studerende Begrænsning af dobbeltuddannelse eller et uddannelsesloft. Kært barn har mange navne, og det samme kan siges om en noget ukær lov, der bliver vedtaget i Folketinget mandag. For mens fortalerne vil "begrænse dobbeltuddannelse" for at skaffe penge til større sikkerhed for dagpengemodtagere, så taler modstanderne om et "loft" over viden og tanker. Og selv om loven har komfortabelt flertal med opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og regeringen, så er det ikke ligefrem entusiasme, politikerne forsvarer den med. - Nogle gange laver vi noget lovgivning, hvor vi må sige, at hvis vi havde alle penge i hele verden, så var det nok ikke her, vi var startet med at lave begrænsninger, siger Christine Antorini (S). - Men når vi ikke har alverdens penge, synes vi, at det er rimeligt. Ved at indskrænke muligheden for at tage flere uddannelser på samme niveau, kan politikerne på sigt finde 300 millioner kroner årligt.De penge skal bruges i dagpengesystemet for at sikre, at færre løber tør for dagpenge. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) mener, at der er valgt "den mindst ringe" finansieringsmulighed.
- Jeg synes, det kan forsvares. Man må tage det som det, det er: Udtryk for en politisk prioritering, sagde han, da Folketinget debatterede forslaget fredag. Konkret betyder det, at man ikke kan begynde på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau end den, man i forvejen har gennemført. I 2014 begyndte 2200 mennesker på en ny uddannelse, der ville have været omfattet af den nye lov. Regeringen forventer, at omkring 30 procent vil få dispensation til at begynde alligevel. Enten af helbredsmæssige årsager eller fordi deres første uddannelse er forældet. Derfor forventes loven at ramme i omegnen af 1500 personer årligt. De Radikale er stærkt imod den nye lov. Partiet har foreslået at udsætte den et år. Men det forslag er blevet nedstemt. - Der er tale om nogle tusinde mennesker, som flytter sig for at få bedre muligheder i fremtiden, siger uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R). - Det er sådan set det, vi beder mennesker om i alle mulige andre sammenhænge, siger hun om de mennesker, der ønsker at tage en ny uddannelse. Lovforslaget mod dobbeltuddannelse er langt fra det eneste på dagsordenen på det sidste møde i folketingssalen inden jul. Hele 28 lovforslag og flere andre sager skal behandles.
