Partiformand Mette Frederiksen leder nu Danmarks suverænt største borgmesterparti.

Status på borgmesterposter: S brager frem

Med 44 S-borgmestre mod Venstres 34 kan Socialdemokratiet genindtage pladsen som største borgmesterparti. Her er listen.

Socialdemokratiet har væltet Venstre af pinden som det parti med flest borgmesterposter. 

Således har Socialdemokratiet indtil videre sat sig på borgmesterposten i 44 kommuner, mens Venstre er det næststørste borgmesterparti med 34 poster.

Før valget tirsdag lød fordelingen 47 til Venstre og 34 til Socialdemokratiet.

Alle historier om KV/RV17 resultater

Vi har samlet alle historier om valgresultaterne på denne temaside.

Selv hvis Venstre mod forventningen skulle få samtlige borgmesterposter i de syv kommuner, hvor konstitueringen stadig pågår, kan regeringspartiet ikke overhale Socialdemokratiet.

Dog skal der tages det forbehold, at indgåede aftaler før er blevet brudt i kommunalpolitik - og forhandlingerne kan løbe helt frem til det konstituerende møde, som skal afholdes i perioden 1.-15. december.

Socialdemokratiet fik ved kommunalvalgene i både 2005 og 2009 markant flere borgmestre end Venstre med henholdsvis 45 mod 36 og dernæst 49 mod 31.

Men tæller man alle borgmesterposter med siden kommunalreformen i 1970, har Venstre-politikere flest gange sat sig i borgmesterstolen - nemlig 1200 gange mod Socialdemokratiets 949 gange.

De nye kommunalbestyrelser og byråd tiltræder 1. januar 2018.

Ud over Socialdemokratiet og Venstre har De Konservative indtil videre sat sig på otte borgmesterposter, mens SF og De Radikale hver har én borgmester. Tre borgmestre er fra lokallister.

Listen ser således ud inden de sidste seks kommuner er faldet på plads: 

  • 44 til Socialdemokraterne
  • 34 til Venstre
  • 8 til Konservative
  • 3 til Lokallister
  • 1 til SF
  • 1 til Radikale

 

 

Følgende borgmesterposter er endnu ikke besat: 

* Dragør.

* Glostrup.

* Hvidovre.

* Kerteminde.

* Ringkøbing-Skjern.

* Læsø.

/ritzau/

Emneord: KV17, KV17 Resultater, Kv17 Final, Borgmesterposter, Borgmesterkandidater, Borgmesterpost, Socialdemokraterne, Venstre
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også