Velkommen!

Mit navn er Steen Holm Iversen. Jeg er Folketingskandidat i Sydjylland. Suppleant til Folketinget. Medlem af Varde byråd. 

Jeg er 54år gammel, major, veteran og har været ansat i Forsvaret i 33 år.

Jeg gik ind i politik i 2014 efter Arbejdsskadestyrelsen i 2011 afgjorde at min tid i operativ tjeneste var et afsluttet kapitel grundet de skader jeg har pådraget mig under udsendelser for Forsvaret.  

Jeg er gift og bor i Varde og er far til 2 børn fra tidl ægteskab. Jeg er født og voksede op i Gentofte som søn af en bankmand og en fysioterapeut.

Efter 10 klasse gik jeg igang med en landbrugsuddannelse, som blev afbrudt da jeg blev indkaldt som værnepligtig i 1985.

Da Danmark sidst i 80érne var ramt af en landbrugskrise blev jeg hængende og i 1989 tilbød Forsvaret mig at læse en HF enkeltfag hvis jeg ville søge ind på officersskolen. Herfra blev jeg udnævnt i 1993 og sendt til Bornholm. I 2000 søgte jeg som konsekvens af forsvarsforliget, fra Rønne til Oksbøl i Vestjylland og har siden boet og levet i et af Danmarks skønneste naturområder. 

Jeg var i mange år en stille vælger der stemte borgerligt. I takt med at det borgerlige Danmark blev til nye socialdemokratier i forklædning, erkendte jeg behovet for at vi udvikler velfærdsstaten i en anden retning, og en retning hvor individet stilles friere og hvor det offentlige fylder mindre.

På godt og ondt skal vi have lov til at indrette og leve livet som det passer godt for os. Det er ikke hverken stat, region eller kommune der skal diktere eller overtage kontrollen med vores liv, vi har selv ansvaret for at tage både kontrol og ansvar.

Det er ikke samfundets skyld.

Vores velfærdssamfund giver alle muligheder for at bryde ud af den sociale arv, hvis man kan og vil. . Det er unikt og ligesom det jeg brød med min sociale arv, ved ikke at gå på gymnasiet og ikke at tage en lang videregående uddannelse, er der i vores samfund alle muligheder for at gå den anden vej.

Forsørgersamfundet kender ingen og den offentlige godhedsmaskine kan levere alle de ydelser vi kan forestille og ønske os og helt overtage vores liv, hvis ikke vi selv vil tage ansvar for vores egne liv.

Med forsørgerstatens fokus på de mange er velfærdsstaten blevet til festen for de mange, og fest hvor de virkeligt udsatte, svage og trængende enten glemmes eller kommer i klemme.

Det er simpelthen ikke holdbart at vi gør verdens største offentlige sektor større, mens antallet af mennesker på offentlig forsørgelse stiger.

Hvis vi skal holde fast ved vores unikke samfundsmodel, skal vi have alle, eller flest muligt med ind i de fællesskaber der også giver bedre og meningsfyldte liv. 

Som offentlig ansat kender jeg organisationen, ledelsesformen og ressourceforbruget indefra. At påstå at der ikke kan spares en krone på det offentlige forbrug uden at velfærden kollapser, er i bedste fald en påstand, som taler imod forandring til noget bedre.

Det giver ingen mening.

Enhver organisation skal tæmmes og reguleres med jævne mellemrum. Det skal de offentlige også, og vi skal stille krav til både produktivitet og effektivitet, for at holde organisationen fokuseret på kerneydelsen og borgeren. 

Der både kan og skal spares milliarder på det offentlige forbrug og på den offentlige sektor. Det handler om hvad vi bruger pengene på.

Jeg tror ikke på modsætningen imellem kolde og varme hænder, de er hinandens forudsætninger, men der skal være balance hvorved der er et udtalt fokus på kerneopgaven og kerneydelsen.

Jeg udskammer ikke DJØFerne. De gør det de er bedst til, ligesom rigtig mange andre offentlige ansatte, men strukturen, hierakierne skal gøres fladere og afstanden imellem ansat og leder gøres kortere og mindre.

Vi skal vise de offentlige ansatte samme tillid som virksomhederne gør i det private, og konsekvent nedbryde søjle- og kassetænkninger der ikke gavne servicen eller kerneopgaven. Regeringen har som den første i årstider sat konkrete tiltag på afbureaukratisering. Det bliver en lang rejse og en opgave der aldrig forsvinder. 

Som jeg skrev er vores velfærdsmodel unik, og vi skal kæmpe hårdt for at bevare dens allerbedste sider. Det er imidlertid også klart at vi i fremtiden må øge finansieringsgrundlaget. Det skal ikke ske ved at øge nogle af verdens højeste skatter og afgifter, men ved at øge vores samfunds økonomiske vækst og aktivitet på alle planer.

Det siger sig selv at hvis vi kunne beholde flere af vores egne penge, ville vi også få større frihed til selv at vælge, vi ville øge vores forbrug, ringe efter en håndværker i stedet for eksperimentere med "gør det selv", vi vil investere i pension men også i både velgørendehed og i startups, men vi ville fremforalt også  øge vores indtægter fra de skatter og afgifter vi vælger at bevare. 

I dag begrænser vores skatter og afgifter eks vores omstilling til en bæredygtig energiforsyning, og et bæredygtigt klima.

Sammenligner vi det vi gør i dag på klima og miljøområdet, med "smartphonerevolutionen", der aldrig har modtaget en krone i statsstøtte, burde den være vores forbillede for hvordan vi skaber en øget omstilling til nye og bæredygtige transport og energiformer.

Der er ingen tvivl om klimaindsatsen er vigtig, men skal vi vinde kampen, skal vi bruge de kapitalistiske metoder og virkemidler, der har trukket millioner ud af fattigdom, og som er den største driver vi kender: Den gode forretning.

Jeg går til valg på Liberal Alliances fire mærkesager: mindre skat, mere frihed, højere vækst og mindre bureaukrati. 

Læs mere på www.liberalalliance.dk

Vi går til valg på at den nuværende VLAK regering skal fortsætte. Uanset stilkarakterene, så er denne regering det eneste reelle alternativ til nogle af de andre helt uholdbare regeringskonstruktioner (eks. DF+S) som i disse er i spil. 

Denne regering har på usædvanligt mange områder flyttet Danmark i en mere borgerlig og mere liberal retning, trods et meget, meget vanskeligt paralamentarisk grundlag.  Kristian Thulesen Dahls modstand imod LA´s fortsatte regeringsdeltagelse, er det bedst kvalitetsstempel, min påstand kan få. 

Derfor skal LA, V og K naturligvis gå styrket ud af et valg om om muligt herved mindske afhængigheden af andre partier. 

Dette er et langt bedre alternativ end det kaos som Mette Frederiksen tilbyder.

https://www.denoffentlige.dk/nyt-blogunivers-til-folketingsvalget-kandid...

Seneste artikler

Seneste blogindlæg

Seneste pressemedelelser

Seneste cases

Navnenoter