Stevns Kommune har fået nye ledelsesværdier

Ledelse

04/03/2014 11:37

Freja Eriksen

Vi er ambitiøse, helhedsorienterede og tydelige. Sådan lyder de nye ledelsesværdier i Stevns Kommune. I gennem et år har den samlede ledergruppe arbejdet sammen om at skabe et nyt fælles værdisæt for ledelse i Stevns Kommune.

'Den samlede ledergruppe har været utroligt engageret gennem hele processen, så denne fælles rejse om dannelsen af de 3 værdier har været en fornøjelse”, siger Kommunaldirektør Per Røner og fortsætter ”Man tænker måske umiddelbart, at 1 år er lang tid for at finde 3 ord, men det er netop processen, som er det bærende element. Vi har været i dybden og har talt om de mange vinkler og holdninger, som kan lægges i de enkelte elementer. Her har diskussionerne været super gode og konstruktive'.

En proces hvor alle ledere har været involveret og en pejling mod fremtidens krav. Processen frem mod de tre nye ledelsesværdier har været formet som en tragt og har involveret den samlede ledergruppe på ca. 90 personer. De har på tre temadage om kommunikation, digitalisering og innovation arbejdet med at stille skarpt på lige netop de tre værdier, der fremover skal kendetegne god ledelse i Stevns Kommune og være det fyrtårn, alle ledere styrer efter. Hele processen har taget sit udgangspunkt i det tidligere ledelsesgrundlag, som nu er skåret helt ind til benet, så alle ledere kan spejle sig i et fælles grundlag at udøve ledelse ud fra. Formålet med at revidere ledelsesgrundlaget og finde tre fælles ledelsesværdier er at sikre et fortsat stærkt fælles fundament for ledelse med de skærpede krav til både kvalitet og service, fremtiden bringer. Siden eftersommeren 2013 har samtlige lokale ledergrupper været i gang med det vigtige implementeringsarbejde og tænke ledelsesværdierne ind i alt, hvad de gør.

 

Mest Læste

Annonce