Foto: Shutterstock

Stigende corona-smitte blandt udsatte i København

Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV) er bekymret for stigende smittetal blandt udsatte københavnere og opfordrer socialministeren til at handle på udviklingen.

Den seneste uges corona-smitte i Københavns udsatte-miljø er nu så massivt, at det kalder på handling fra social- og indenrigsministeren, mener Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV).

”Situationen er alvorlig. Lige nu er der ved at ske det, vi lykkeligvis var forskånet for i foråret. Nemlig en smittespredning blandt de mest udsatte i København. Det er misbrugere, det er borgere, som sover på byens herberg og gadesovere," fortæller Mia Nyegaard.

”Alene på ét enkelt opholdssted blev 26 personer testet positive for corona i løbet af weekenden. Derfor har vi socialforvaltningen i Københavns Kommune ageret akut og fordoblet antallet af karantæne- og omsorgspladser til udsatte fra 20 til 40,” oplyser socialborgmesteren.

Hun efterlyser hjælp fra social- og indenrigsministeren og sundhedsmyndighederne til at finde løsninger på smitte og risiko for de mest udsatte.

”Lige nu er der mange grupper i samfundet, som mener, at de skal først eller bare frem i vaccinekøen. Men jeg vil appellere kraftigt til socialminister Astrid Krag om, at hun tager smittesituationen i udsatte-miljøet i København, som bl.a. tæller 1.500 hjemløse, meget alvorligt, og gør sin indflydelse gældende overfor sundhedsmyndighederne. Får smitten fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i hele samfundet,” siger Mia Nyegaard og fortsætter:

”Det ér en svær opgave at prioritere den knappe vaccine-mængde. Det har jeg fuld forståelse for. Men her har vi altså at gøre med meget sårbare borgere, som har skrantende helbred. Selv om de måske kun er 40 år, er deres helbred som en 65-årigs. Vi skal være et samfund, der tager hånd om vores mest udsatte borgere.”

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.