Foto: Kchung © 123RF.com

Stress er IKKE en diagnose

Stress opfattes i dag af mange som en konkret diagnose. Det giver anledning til sygemelding og forkert fokus. Men stress er IKKE en diagnose. Det er en reaktion. Det betyder, at mennesker, der oplever stress-symptomer, ikke får den rigtige behandling

Det er blevet anslået, at 10 % af befolkningen oplever betydelig stress. Det tal stiger og stiger. Stress bliver betragtet som en diagnose. Noget, vi som samfund antager, er en sygdom på linje med depression eller et brækket ben. Men stress er ikke en diagnose. Det er en reaktion på noget, der opleves vanskeligt.

Vi har stået med patienter gennem 14 år og set det gang på gang. Mennesker bliver ”diagnosticeret” med stress, men ingen kigger bagom og identificerer det egentlige problem. I bund og grund er mange patienter fejldiagnosticeret med en diagnose, som ikke findes.


Ved at dvæle ved stress som en diagnose flytter vi som samfund fokus fra det reelle problem. Det, der i virkeligheden er problemet for den person, der oplever stressreaktionen.

Nedenunder kan der ligge reelle psykiske diagnoser, samarbejdsproblemer eller vanskeligheder i livet. Noget, der på overfladen ser meget ens ud, er så forskelligt, når vi dykker ned bagom.

Derfor bør vi aflive den falske stressdiagnose og blive mere bevidste om, hvordan vi bruger ordet stress. I stedet for at tale om stress som en diagnose skal vi tale om stress-symptomer som en naturlig reaktion på noget vanskeligt.

Vi skal søge efter roden og behandle den. Behandlingen handler helt konkret om at få stillet den rigtige diagnose, hvis en person er blevet syg, eller få identificeret det vanskelige og få gjort noget ved det.

 

Myterne om stress

Myterne om, at stress er en diagnose og bliver behandlet meget konkret, lever i bedste velgående i vores samfund. De er med til at fastholde den dårlige spiral. Flere og flere bliver stressede, for vi formår ikke at sætte ind der, hvor det virkelige problem er. Vi finder ikke ud af, HVORFOR folk reagerer med stress.

Vi kigger ikke bagom – men kigger på selve stressen og betragter den som noget veldefineret. Noget, vi ved, hvordan vi skal tackle. Og det gælder hele vejen rundt. Hos personen selv, hos virksomhederne og hos mange professionelle behandlere.

Mange tror, at der træder en bestemt hjælp i kraft, når stressdiagnosen lander. Men det sker ikke. For stress er ikke veldefineret og kan ikke kategoriseres til at være noget bestemt. Det betyder, at folk generelt ikke får løst de virkelige problemer eller får den rigtige diagnose.

Hvis vi lader stressdiagnosen stå som noget selvstændigt, vil folk ikke lede videre efter den rigtige årsag til deres reaktion. De vil tro på og agere ud fra, at de "bare" har stress. Det samme gør omgangskredsen, arbejdspladsen og samfundet.

 

Stress er ikke bare overbelastning

Alt for mange sætter lighedstegn mellem stress og overbelastning. Som samfund har vi fået tudet ørerne fulde af, at stress er reaktionen på, at der har været for meget af noget. Derfor er logikken efterfølgende, at behandlingen er mindre af det, der var for meget af. Det resulterer ofte i sygemelding, fred og ro.

Men stress er langtfra bare en overbelastningsreaktion. Vi skal gøre op med den fortolkning som en regel. Stress er en naturlig reaktion på noget vanskeligt. Og det behøver ikke at være for meget arbejde. Det kan i lige så høj grad være en underliggende diagnose som depression eller angst. Den diagnose, som kommer tættest på betegnelsen stress, er tilpasningsreaktion, som er det normale menneskes følelsesmæssige reaktion på udfordrende livsomstændigheder.

Vi bør som samfund tale om stress-symptomer på en helt ny måde. Vi skal tale om stress-symptomer som en naturlig reaktion og et tegn på, at der skal graves. Årsagen skal findes. Det er den eneste måde, folk reelt får den rette hjælp på, og det er løsningen i forhold til det eskalerende stressproblem i Danmark.

Vi skal ikke tale om stress. Vi skal tale om det, der ligger under.

 

Alle taber i stressdiagnosen

Dette opråb handler om et reelt ønske: Mennesker, der oplever stress, skal have den rigtige hjælp. De skal opleve at få det bedre hurtigst muligt og komme videre i deres liv på en god måde.

Men det sker desværre sjældent, som det er i dag.

Som samfund er vi ukritiske og diffuse og har ikke et klart sprog. Vi gemmer os bag ordet stress, lader refleksionerne ligge og sætter automatpiloten på. Vi sygemelder og lader os sygemelde, og derfor starter det hele forfra, når vi er i gang igen.

Alle taber. Den enkelte, virksomheden og samfundet.

I det sekund et menneske med stress bliver sygemeldt med en stressdiagnose uden nogen form for hjælp til at finde de underliggende årsager eller til at få beskrevet det egentlige problem, f.eks. i form af sygdom – så svigter vi. Og når mennesker går for længe med diagnosen stress, tager de ikke initiativ til at få anden hjælp. De tror fejlagtigt, at den rigtige diagnose er stress.

Det sker dagligt. Hele tiden.

Den hjælp, samfundet sætter ind med, er fred og ro, men det hjælper ikke på hverken depressioner, problemer på arbejdspladsen eller livsudfordringer. Den falske stressdiagnose skaber handlingslammelse, fordi den er så bred.

 

Fokus på ansvar

Konsekvenserne af at fastholde mennesker i en stressdiagnose er meget klare og forudsigelige. De får det ikke bedre, hvis de ikke får den rigtige hjælp. Personens livskvalitet forringes, virksomheder mister arbejdskraft, og samfundet taber penge.

Vi taler ikke for, at mennesker, der reagerer med stress-symptomer, skal arbejde mere. Vi taler for, at de får en rigtig diagnose, hvis de har udviklet en sygdom, og ingen diagnose, hvis de ikke har, og dermed bliver bedst muligt hjulpet.

Der skal skabes bedre rammer.

Som virksomhed kan man starte processen selv. Tag ansvar. Vær opmærksom på jeres medarbejderes behov. Tag følelsesmæssige belastninger alvorligt. Spørg ind til dem og lyt. Få identificeret, hvor problemerne er. Og lad være med at skelne mellem privatliv og arbejdsliv. Det hænger sammen. Accepter, at menneskers følelsesliv går op og ned, og skab en kultur og nogle rammer i virksomheden, hvor det ikke er tabu.

Som medarbejder kan man også starte processen selv. Tag ansvar. Vær åben, og søg professionel hjælp, hvis du har det dårligt. Pas godt på dig selv, og skab en hverdag, der hænger sammen både privat og arbejdsmæssigt.

Og i behandlersystemet opfordrer vi til, at vi stopper med at bruge ordet stress og i stedet for stiller rigtige diagnoser, når det er påkrævet. Vi skal hjælpe med at identificere de forhold, der opleves vanskelige for personen, og behandle stressrelaterede sygdomme målrettet.

Emneord: Stress, PPclinic, Sygemeldinger, Trivsel, Personaleledelse, Stressdiagnose, Stresspolitik, 211116
PPclinic på DenOffentlige.dk PPclinic er en sundhedsfaglig virksomhed bestående af erfarne psykologer og speciallæger i psykiatri med afdelinger i Gentofte og Vejle. Vi har mere end 14 års erfaring med at hjælpe mennesker vi...
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.12.16 Johnnie Rasmussen
    Hvordan så?

    Det er lidt ærgerligt at en ellers interessant artikel ender i en diskussion om intentioner, men jeg bliver nødt til at spørge: Hvis man som privat aktør ligger inde med god og samfundsnyttig viden, hvordan får man den så frem, så det ikke kam misforstås som skjult reklame?

  • 28.11.16 EQ Dorte Erlingsson. Adfærds konsulent
    Fakta

    Jeg tror ikke sygdom, og derfor heller ikke på stress!
    En diagnose på stress er, alt det man ikke når af sit eget!
    Livet er en stor læreproces.
    Lær hvordan man coacher sig selv / selvledelse.

    Jeg mødte en person, der havde fået konstateret stress 5 gange og var ved at opgive, at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Personen havde arbejdet med personlig udvikling i ca. 10 år på dette tidspunkt. Jeg siger til personen, at det de kalder sygdom ude i samfundet er et symptom på en ubalance i sindet, og det kan give fysiske signaler. Jeg spørger personen, om hun vidste, at det vi sender ud, er det, vi får tilbage, og om hun troede på, at vi selv skaber vores liv / samfund. Ja, det vidste og troede personen på. Hvad forhindrer dig så i, at frigøre dig af stress og nå dine mål? Hun kunne ikke se sammenhængen og havde mistet overblikket.

    ”DET ER OVERBLIKKET OM AT KUNNE SE HELHEDEN.”

    Lær at giver dig overblik og indblik i at agerer i hverdagens udfordringer, og til at styrke dune valg og beslutninger. Det vil øge dine reusser og kompetencer i samarbejde, til gavn for den enkelte selv, virksomhed, samfund. Lær at se helheden

    Lær at se, samspillet imellem mennesker.
    Dine valg er dit liv, hvordan vælger du?

    Vi kan begynde at skabe bro mellem visdom og intellekt gennem selvindsigt og erkendelse, og derved styrke vores intuition og positive tænkning. Man kan ikke være for dumt til at leve sin intuition og visdom, men man kan være for klog.

    Lær at kommunikere, så vi ikke provokerer hinandens forsvarsværker

    Menneskets læringsfokus i lærings situationer

    De fleste mennesker er reagerende i forsvar, over for deres sande ”FØLELSER”. Det kan skabe konsekvenser. Du kan begynde at lære af nutidens hændelser, da det kun er dig, der ved hvad du tænker og føler i de hændelser, du oplever i det absolutte nu. Vi ser ikke verden som den er, men som vi er, og derfra handler vi. Lær dig selv at kende, EQ Dorte

  • 25.11.16 PPclinic
    Kære Tage og Preben,

    Mange tak for jeres kommentarer.

    Vi er enige med jer i, at det ikke er så tit, at man ser en privat aktør komme til orde på denne måde. Vi mener dog, at der er lige stort behov for videndeling og indspark fra private aktører som fra offentlige. Vi har arbejdet med stressområdet i mange år - både i den private og i den offentlige sektor, og vores erfaringer stammer fra begge. Vores klare oplevelse er, at mange af de tiltag, man har anvendt overfor stress, ikke har virket godt nok, eller ligefrem negativt. Det vil vi gerne sætte fokus på.

    Det har længe været et ønske fra vores side at deltage i samt lægge op til debat inden for blandt andet stressområdet. Derfor er vi begyndt at blogge på DenOffentlige. Vi ønsker at være med til at skabe debat og fokus på noget, som kræver samfundets, virksomheders og den enkeltes opmærksomhed for at der kan ske en reel holdnings- og kulturændring.

    Vi er også enige i, at der ikke er brug for mere ”varm luft” eller skjult reklame. Vi er en non-profit virksomhed, og vores indlæg – dette som fremtidige – har til hensigt at skubbe udviklingen i en bedre retning. Vores egne resultater er uvæsentlige her og er derfor heller ikke beskrevet.

    Fremover kommer undertegnede og eller andre medarbejdere fra PPclinic til at stå som afsendere.

    Med venlig hilsen
    Jesper Karle og Lars Aakerlund

  • 23.11.16 Tage Søndergård Kristensen
    Reklame eller indlæg?

    Tak for kommentarer fra både Preben og Nick. Det er naturligvis rigtigt, at "alle har ret til deres synspunkterr", men det er ikke det, der er min pointe.

    For det første er det meget sjældent, at en artikel er skrevet af en virksomhed. Der må vel være en eller flere personer, der har skrevet det? Hvem er de?
    Og for det andet drejer dette sig ikke om holdninger. Det handler om et samfundsproblem, som PPclinic hævder at kunne hjælpe med at løse. Det er muligt, at de mange psykiatere og psykologer på PPclinic er dygtige og har gode resultater, men det er også muligt at de ikke er. Vi har kun deres egne ord for det.

    Hele "stress-markedet" er fuld af behandlere og konsulenter, som lever af at tilbyde deres koncepter, og det er meget svært for både de stress-ramte og for alle andre at vurdere kvaliteten af de indsatser, der tilbydes. Dette problem løses ikke ved at folk uden nogen form for evidens blot lovpriser deres egen tilgang.

    Efter min opfattelse er der ikke brug for mere varm luft og skjulte reklamer på dette felt - snarere det modsatte.

    Når alt dette er sagt, så vil jeg for egen regning tilføje, at jeg efter at have arbejdet med stress i mange år kan skrive under på mange af artiklens pointer. Men det er som sagt ikke det, der er pointen!

  • 22.11.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    God pointe Preben,

    Alt indhold på DenOffentlige er markedet ved den afsender, der har skrevet, og er det en af vores mange udgivere, kan man tilmed klikke på deres navn og læse meget mere om, hvem de er. Det mener vi er meget åbent og ordentligt.

    Vi har dog et ønske om - efter DenOffentlige er vokset betragteligt det seneste år - at justere og videreudvikle synligheden og markeringerne, så jeg medgiver gerne, at tingene kan være bedre. Lige nu er det dog som det er.

    Måske ligger din og Tages anke også i, at der med PPclinic er tale om en privat aktør.

    Nu mener vi principielt, at alle har lige ret til at mene noget, og vi oplever meget ofte at offentlige aktører har langt mere kommercielle interesser end mange private, når de "markedsfører" projekter, som søger ny finansiering mv..

    MVH

  • 21.11.16 Preben Rehr
    Stressbehandling

    Kære Nick Allentoft. Jeg mener som Tage, at varedeklarationen måske kunne fremgå mere tydeligt. Der må være forskel om indlæg baseret på almengyldige interesser, eller synspunkter som inviterer til debat eller tilbyder nye idéer. Jo tættere artiklerne nærmer sig et kommercielt ærinde jo mere kritisk redaktionel stillingtagen. Det kan selvfølgelig være svært at sondre mellem. I "gamle" dage kunne man støde på reklamer i kulørte ugeblade der var iklædt et videnskabelige artikel format. Artiklerne kunne f.eks. omhandle uddybende beskrivelser af helbredende urter eller massageapparaters lyksagligheder. Men artiklerne var næsten altid mærket med "Annonce" for at fjerne en hver tvivl.

  • 21.11.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Kære Tage

    PPclinic er en ny udgiver på DenOffentlige, og står for nogle andre synspunkter, end vi er vant til at læse om. Det mener vi, at der skal være plads til.

    Hvori mener du, at det er reklame?

    Du er meget velkommen til at udfordre deres blogindlæg på de konkrete punkter, du mener det er skævt. Ligesom du også er velkommen til at anerkende de budskaber, du er enig i :-)

    BH

  • 21.11.16 Tage Søndergård Kristensen
    Stress

    Er det ikke lidt problematisk at bringe et blogindlæg, som reelt er en reklame for et privat firma?

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også