- Det er fuldstændig hovedløst, at en tilfældigt karakter skal være en barriere, der udelukker motiverede unge fra at tage en uddannelse, siger Jakob Ruggaard.

Studerende: Universitets skrappe karakterkrav er elitært

Formand beklager, at Københavns Universitet vil lukke døren for unge, der fik under seks i snit på gymnasiet.

Motiverede studerende vil blive afskåret fra at læse deres drømmeuddannelse, når Københavns Universitet fra 2017 vil indføre et karakterkrav, der betyder, at de unge skal have et gennemsnit på mindst seks fra deres gymnasiale uddannelse.

Og universitetet burde i stedet for karakterkrav sørge for at løfte kvaliteten af uddannelserne, mener formand for Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard.

- KU's krav vil komme til at betyde, at studerende, der er super motiverede for at blive dygtige matematikere eller kemikere, men som havde svært ved idræt, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet nu vil blive udelukket.

- Det er fuldstændig hovedløst, at en tilfældigt karakter skal være en barriere, der udelukker motiverede unge fra at tage en uddannelse, siger Jakob Ruggaard.

Formanden understreger samtidig, at seks i gennemsnit er en høj karakter på 12-trins skalaen - og at karakteren ligger langt over dumpegrænsen på 02.

- I stedet for at gå denne her elitære vej, skal der satses massivt på at udvikle moderne universitetsuddannelser, hvor alle uanset baggrund og antallet af bogreoler hos ens forældre kan blive uddannede på højeste internationale niveau, mener han.

Jakob Ruggaard siger, at Københavns Universitet i forvejen ikke er gode til at uddanne studerende, hvis forældre ikke har en lang uddannelsesbaggrund, og at et højere karakterkrav vil gøre dette endnu sværere.

11 procent af de studerende, som blev optaget på Københavns Universitet sidste år, havde et gennemsnit, der var lavere end seks.

Alligevel forventer universitetet, at det nye krav ikke vil medføre mindre optag, siger prorektor Lykke Friis til Jyllands-Posten.

/ritzau/

 
Emneord: Adgangskrav, Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, Københavns Universitet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 30.03.15 Morten
    Én gang gennemsnit, altid gennemsnit

    Spørgsmål: Hvad betyder det for kvote 2? Og er denne ændring overhovedet "lovlig"?
    I mit hoved, er det ikke forkert at sætte en minimumsgrænse. Det sagt, så kan man i Danmark ikke ændre på sit gennemsnit, når først det en gang er fastsat. Det betyder, at har man et gennemsnit på under 6,0, vil man ALDRIG kunne blive optaget på sin drømmeuddannelse på KU. Det er da hovedløst.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også