Aarhus skal være en by uden udsatte boligområder. Det besluttede Byrådet med et stort flertal tirsdag aften.
For at komme de udsatte boligområdet til livs skal der frem mod 2030 rives 12 boligblokke ned, og beboerne i omkring 1.000 lejligheder skal tvangsflyttes. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.
Læs om aftalen her
- Det er stærkt chokerende, lyder den umiddelbare melding fra Keld Albrectsen, der er formand for Brabrand Boligforening og tidligere Folketingsmedlem for Enhedslisten, til TV2 ØSTJYLLAND.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Det får store negative menneskelige konsekvenser at lave så mange tvangsflytninger, og jeg har svært ved at se, hvordan vi kan undgå at komme til at stå i den ulykkelige situation, at der kommer til at være folk, som ikke får et egentligt boligtilbud, når der skal skaffes boliger til så mange mennesker.
Det var Socialdemokraterne, Venstre, SF, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Aarhus Byråd, der sent tirsdag alle underskrev aftalen om at tvangsflytte anslået 3-4000 borgere fra Gellerup og Bispehaven.
Formålet er, at gøre Aarhus til en by uden ghettoer og uden udsatte boligområder.
- For her er en stor del af områdernes beboere uden for arbejdsmarkedet, for få unge får en uddannelse, og beboerne har en markant dårligere sundhed end resten af byens borgere. Utrygheden er også større end andre steder i byen. Og nogle steder findes der også social kontrol og kulturelle og religiøse opfattelser, der strider mod de grundlæggende demokratiske værdier og normer i vores samfund, skriver byrådet i aftalen.
Det vil man gøre ved at ændre på sammensætningen af boliger i Gellerup og sørge for, at det i år 2030 kun er 40 procent af boligerne i området, der er almene boliger. I dag er 90 procent af boligerne i området almene.
Brabrand Boligforening er stærkt overraskede over byrådets nye plan og forudser, at der kommer en konflikt mellem boligforeningen og kommunen.
- Sådan en plan, som byrådet har lavet, skal godkendes i vores repræsentantskab, og jeg har svært ved at se, at repræsentantskabet kan godkende det, siger Keld Albrechtsen.
- Der er lagt op til en konflikt, som vi ikke før har set i denne her skala. Jeg har ikke helt overblik over, hvad konsekvenserne kan blive.
Mere om historien hos TV2 Østjylland