Velfærdsstaten har brug for nye idéer og inspiration for at løfte sig til et nyt niveau. Det handler hverken om for få nattevagter, lange skoledage eller topskat, som man ellers kan forledes til at tro, hvis man følger den nationale debat.
Det er noget langt mere radikalt, som er i gang: Borgere, foreninger, virksomheder og de fremmeste kommuner har opgivet Christiansborg, taget sagen i egen hånd og skaber lokale forandringer her og nu.
Forandringerne går hen over hovedet på landets lovgivere og medier, fordi forandringerne handler om andet og mere end politisk spil, ny lovgivning, detailregulering eller økonomiske incitamenter. Det handler i stedet om at skabe et bedre liv for de danskere, der bor i byen, opgangen eller lokalsamfundet.
Samskabelse har skabt gigantisk eksperimentarium De fremmeste kommuner har i aktivt samspil med civilsamfundet kastet sig ind i arbejdet med at finde konkrete løsninger på komplekse problemer som klima, integration, social arv, udkant, økonomisk vækst, sundhed og velfærd. Det sker i en erkendelse af, at det forkromede nationale svar på problemerne ganske enkelt ikke findes. Der er behov for at tænke radikalt nyt – og vejen til nybrud sker i et gigantisk eksperimentarium, hvor nye løsninger udvikles og afprøves hver eneste dag. Kommunerne henter inspiration og næring fra civilsamfundet og borgernes enorme engagement, der ligeledes er under forandring. Tusinder af borgere mobiliserer hinanden om hverdagspolitiske sager båret af stærk social indignation, lyst og vilje til at gøre en positiv forskel. Fællesskaber er på vej tilbage. Dannelsesidealet for symbiosen af lokale initiativer er ambitionen om at skabe gode samfund.Det er fint nok at stræbe efter økonomisk vækst, men livet kræver mere næring end kolde kontanter.
Vi tager livtag med reelle problemer - men med modstand Heldigvis er der inspiration at hente i praksis. Hundredvis af nye rodskud bryder frem af den danske muld. Civilsamfund og kommuner tager livtag med de reelle problemer der, hvor folk bor. Og de moderne pionerkommuner understøtter, igangsætter eller trækker sig endog lidt tilbage, så der bliver plads til den engagerede samfundsborger. Men de nye rodskud møder også modstand. Blandt nogle medarbejdere og i den traditionelle del af Foreningsdanmark findes forbehold over for de nye typer engagement. Ændringerne udfordrer det fagprofessionelle og det foreningsdemokrati, som den danske velfærdsstat i høj grad bygger på. Engagementet udfordrer hævdvundne fagpolitiske sandheder om, hvilken rolle den offentlige sektor skal spille i danskernes velfærd. Mobiliseringen af borgere om vigtige sager sker ofte uden om de traditionelle organisationer. Både hos fagbevægelse og i de frivillige organisationer er medlemstallene for nedadgående. Det traditionelle Styringsdanmark er heller ikke gearet til at tage det nye ind. Overalt oplever vi en metaltræthed, når komplekse problemer konstant forsøges løst i formater, strukturer og processer, der ikke har ændret sig i takt med samfundsudviklingen: stadig nogenlunde samme styringsfilosofi, udvalgsstruktur, samme opbygning af mødedagsordener og samme politiske proces. Det politiske lederskab i stat og kommune synes at have spærret sig selv inde i rum, som ingen andre længere befinder sig i.Og konsekvensen er til at få øje på: De politiske partier lider fortsat, politikerleden er skyhøj, og borgere søger i stigende grad væk fra de partier, der skabte og påtager sig ansvaret for den nuværende samfundsmodel.
Vi skal ud af traditionelle roller Der er brug for, at politikere tænker sig ud af rollen som enevældige beslutningstagere og forbinder sig med borgeres og virksomheders kompetencer og ressourcer. Stat og kommuner må holde op med per automatik at overtage problemløsningen, og politikere må i stedet opdage og finde de steder, hvor nye løsninger kan gro frem. Succesfulde politikere er dem, som forstår at igangsætte processer, der forbinder politikerne med borgere, foreninger og virksomheder, og lokalt skaber fællesskaber om løsningerne. I disse år er der aktivitet i et kæmpe laboratorium, der forsøger at løse nogle af velfærdssamfundets komplekse problemer. Her udfordrer og opfinder lokalpolitikere og borgere sammen nye måder at løse problemer på. Arbejdsdelingen mellem stat, marked og civilsamfund genforhandles. Ikke uden konflikt og problemer, men med muligheden for at transformere velfærdsstaten baseret på forestillinger om gode liv levet i gode samfund. Rundt om i Danmark er stedet, hvor vi bor, rammen om vidt forskellige forestillinger om, hvad et godt liv er. Moderne politik handler om at bakke borgere op, forme politik ud fra en grundlæggende tillid og tiltro til, at borgere er kompetente aktører med løsninger og ressourcer til at udleve deres version af det gode liv. Naturligvis under hensyn til, at andre også kan udleve deres livsdrømme, og at vi har et fælles ansvar for, at hver enkelt borger har reelle muligheder for selv at nå egne mål. FAKTA: Om forfatterne til den nye bog Rodskud:- Johannes Lundsfryd er byrådsmedlem i Middelfart og selvstændig rådgiver i Strategi & Idé.
- Vibe Klarup er sekretariatsleder for Hjem til Alle og formand for Frivilligrådet
- Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus og næstformand i KL.
