Sammenlignet med sidste skoleår går over 600 flere elever i klasser med over 30 elever.
Det viser tal fra Danmarks Statistik i et svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
Og det er på trods af, at der i Folkeskoleloven står skrevet, at der normalt ikke må være mere end 28 elever i klasserne ved skoleårets begyndelse.
Forsknings- og udviklingschef ved VIA College Andreas Rasch-Christensen kalder det bekymrende:
- Det lyder som en stor klassestørrelse rigtig mange steder. Og forskning fra Sverige viser, at hvis klasser bliver for store, så har det en negativ effekt på elevers læring, siger han til DR Nyheder.
Den svenske undersøgelse fra 2012 konkluderer, at klassestørrelser helst ikke må overstige 24 elever.
Kigger man på antallet af elever herhjemme, der går i klasser med elevtal på over 30, er det tal steget fra 1.976 skoleelver i skoleåret 09/10 til 3.379 i skoleåret 14/15.
Samtidig går 3.944 danske skoleelever i en klasse med 29 elever, mens 1.620 elever går i en klasse med 30 elever.
Og med så mange elever i klasserne bliver det svært for den enkelte lærer at nå hele vejen rundt, siger Andreas Rasch-Christensen:
- Det er læreren, der er den største faktor for elevens læring. Og den svenske undersøgelse peger på, at læreren kun kan bruge sine kompetencer overfor eleven, hvis man har med en mindre gruppe elever at gøre.
Han mener, at det er vigtigt, at der er politisk fokus på problemet:
- For hvis det gøres af besparelsesmæssige årsager, så er det meget uhensigtsmæssigt, selvom man måske på nogle skoler har gode erfaringer med større klasser og så mere holdopdeling eller to-lærer-ordninger, siger Andreas Rasch-Christensen og fortsætter:
- For det er jo vanskeligt at holde ro og orden i en klasse med så mange elever.
Andreas Rasch-Christensen mener, at det er vigtigt at finde ud af, hvorfor et stigende antal skoler og kommuner søger dispensation til at bryde Folkeskoleloven og have klasser med over 28 elever i:
- Der er skoler, der bruger det i sparemæssig øjemed, og det kommer ikke eleverne til gavn, siger Andreas Rasch-Christensen til DR Nyheder.
Han bakkes op af formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. Han er overrasket over kæmpeklassernes omfang:
- Jeg ved, at man rundt omkring i kommunerne arbejder med at klasseoptimere. Det vil sige at optimere klassekvotienten, så vi skaber rationale på den måde. Men det kommer bag på mig, at så mange elever er berørt af de store klasser, siger han til DR Nyheder.
Han påpeger, at folkeskolereformen har åbnet op for nye inddelingsmuligheder, men at skolerne også i disse år skal spare og måske har svært ved at få lærernes timer til at hænge sammen.
- Det kan både være af faglige årsager, men det kan også være en måde at skaffe ressourcer til at indfri reformkravene. Der er mange skoler, der er presset på tid, og at have en stor klasse kan skabe lidt rum, siger Claus Hjortdal.
Derfor håber han, at Børne- og Undervisningministeriet vil undersøge, på hvilke begrundelser, at dispensationerne bliver givet, så man kan få kortlagt, hvorvidt kæmpeklasserne har faglige årsager, eller om der tale om en spareøvelse fra kommunerne.
Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i et svar til børne- og undervisningsudvalget:
- Jeg har bedt ministeriet udrede sagen nærmere og på den baggrund vurdere, om der er grundlag for at tage kontakt til de pågældende kommuner.
