Magtanvendelser dækker for eksempel over, at en lærer tager fat i en elev eller fastholder barnet.
I gennemsnit havde hver kommune i 2013 registreret 30 magtanvendelser, mens det i 2016 var 64.
Det viser en aktindsigt, som DR Syd har foretaget blandt landets 98 kommuner, hvoraf 84 har svaret. Heraf er der 22 kommuner, som har registreret magtanvendelser siden 2013.
På Bohrskolen i Esbjerg sker de fleste tilfælde af registrerede magtanvendelser over for elever, som har en diagnose - for eksempel ADHD, oplyser Lisbeth Beyer, der er koordinator for specialgrupperne på skolen.
For eksempel er lærerne nødt til at stille sig imellem, hvis to elever kommer op og slås, og det tæller som en magtanvendelse.
- Man skal ikke stå og se på, mens to børn slår hinanden til plukfisk. Så er man nødt til rent fysisk at stille sig imellem, siger Lisbeth Beyer.
- Magtanvendelser kan være nødvendige for at skåne et barn. For eksempel når en elev står og slår sit hoved ind i en murstensvæg. Så har vi pligt til at gribe ind, siger hun.
Stigningen i antallet af registrerede magtanvendelser handler ikke nødvendigvis om, at der bruges mere magt i folkeskolen. Det siger næstformand i Børnerådet Lone Beyer. Stigningen kan også skyldes, at skolerne er blevet bedre til at registrere magtanvendelserne.
- En stigning vil altid være et problem og vække bekymring. Men det er selvfølgelig godt, hvis det alene skyldes, at man er begyndt at registrere mere og har fået større opmærksomhed omkring magtanvendelser, siger Lone Beyer.
Hun understreger dog, at brugen af magtanvendelser i alle tilfælde bør holdes på et minimum.
- Det skader børn, når der bliver udøvet magt.
- I en situation hvor man er nødt til at fastholde elever, oplever børnene jo ikke, at de voksne vil dem det godt. Og eleverne skal have tillid til de voksne, siger Lone Beyer.
Sønderborg er blandt de kommuner, som over de seneste tre år har registreret flere magtanvendelser. I Sønderborg Kommunes folkeskoler blev der i 2013 registreret 40 tilfælde af magtanvendelser. I 2016 var tallet steget til 124.
Her forklarer skolechef Erling Andresen, at stigningen skyldes større fokus og et ønske om at professionalisere registreringen.
- Tidligere har vi måske tænkt, at det var et internt skoleanliggende. Nu er vi blevet mere opmærksomme på, at få alle episoder indberettet, så vi kan lære af dem, siger han.
Hos Danmarks Lærerforening er de ikke glade for udviklingen, siger formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget Thomas Andreasen.
- Jeg tror, stigningen skyldes, at der er kommet flere elever i klasserne. Der er samtidig blevet færre lærere, og hele den her inklusionsbølge gør, at der er kommet flere konflikter mellem eleverne, siger Thomas Andreasen, der understreger, at det går den forkerte vej:
- Magtanvendelser er en nødløsning, og derfor er stigningen et alvorligt problem, siger han.
I 2016 registrerede i alt 32 kommuner magtanvendelser i folkeskolen, mens 52 ikke indsamlede tal om magtanvendelser. I 2017 er yderligere tre kommuner begyndt at registrere magtanvendelser.
Tallene bliver noteret på de enkelte folkeskoler, men ikke sendt videre til forvaltningen. Folkeskolerne har ikke pligt til at sende tallene videre til forvaltningen.
Hele historien hos DR Syd
