Frikommuneforsøg: En plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren

Borgere med komplekse eller sammensatte problemer kan ikke altid få den hjælp, de har brug for eller krav på fra ét enkelt myndighedsområde. De modtager derfor flere typer af indsatser og ydelser fra forskellige dele af den kommunale organisation. En væsentlig del af forklaringen på denne problemstilling er den sektoropdelte lovgivning, som fokuserer på enkelte aspekter af borgerens samlede liv. Lovgivningen om offentlig støtte til ledige, syge eller socialt udfordrede borgere er højt specialiseret, og de enkelte fagområder er typisk reguleret i specialiserede og opdelte regelsæt.

Udmøntning af lovgivningen følger ofte fagligt og organisatorisk den lovgivningsmæssige opdeling. Eksempelvis vil en arbejdsløs kvinde med en sindslidelse og dårlig ryg, der samtidig har svært ved at håndtere sit teenagebarn, modtage indsatser, der er hjemlet i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, børne- og voksenparagrafferne i Lov om Social Service samt Sundhedsloven. Organisatorisk vil hun modtage støtte fra både jobcenter, det voksenspecialiserede område, sundhedsområdet og familieområdet. Kvinden vil typisk have to-tre skriftlige planer, som definerer hvilke mål, der er med den indsats, kommunen yder indenfor de forskellige forvaltningsområder, hun er i berøring med, og som hun skal medvirke til at udfylde.

På baggrund af den sektorspecifikke lovgivning kan kvinden ovenfor opleve, at en afdelingefterspørger eller indhenter oplysninger, som hun allerede har givet til en anden afdeling, men som i dag ikke uden videre kan deles mellem forvaltninger. Der kan ligeledes blive igangsat parallelindsatser eller forløb, som er overlappende eller ikke er tilstrækkeligt koordineret, fordi sektorlovgivningen fordrer, at visse aktiviteter skal være foretaget under en specifik forvaltning. Alt dette kan medvirke til, at kvinden klientgøres og dermed ikke i tilstrækkelig grad formår at tage ansvar for beslutninger og handlinger i sit eget liv.   For at sikre, at der ydes en mere helhedsorienteret indsats overfor borgeren/familien, arbejder kommunerne i netværket allerede i dag med at tilrettelægge mere sammenhængende forløb for borgerne. Der iværksættes projekter og indsatser, der har til formål at understøtte det tværfaglige arbejde og en helhedsorienteret sagsbehandling. Der har gennem en årrække været iværksat projekter i og mellem flere kommuner, der har til formål at understøtte en koordineret og helhedsorienteret indsats. Dette har løftet kvaliteten i indsatserne og forbedret borgerens engagement i at deltage. Næste  4 skridt i en koordineret indsats er derfor tilpasning af det lovgrundlag, som ikke understøtter indsatsen endsige reelt sætter borgeren i centrum.   Erfaringer i kommunenetværket viser, at lovgivningen, visse steder, spænder ben for effektive helhedsorienterede løsninger. De enkelte kommunale fagområder er forpligtet af sektorlovgivningen til at udforme sagsbehandling, handleplaner og indsatser målrettet den enkelte ydelse frem for borgerens samlede behov og livssituation. Lovgivningen på de forskellige fagområder har ofte forskellige formål, og indsatserne spiller ikke nødvendigvis sammen. Eksempelvis modsvares de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet ikke af tilsvarende ændringer af Serviceloven