Hård kritik: Patientforeninger overdriver sygdomstal

Velfærd

14/1/18 3:31

Nick Allentoft

Færre end forventet vil lide og dø af folkesygdomme. Oppustede tal er et problem, vurderer sundhedsprofessor.

Diabetesalarm. Demensepidemi. Eksplosion inden for kol.

Sådan har de skræmmende overskrifter ofte lydt, men antallet af nye patienter har i dette årti været faldende eller nogenlunde stabilt for de store folkesygdomme, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens kroniker-register. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag. Samtidig beskylder en række eksperter nu patientforeninger for at have tegnet et for dystert billede af, hvor mange danskere der lider eller kommer til at lide af sygdommene. 

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

F.eks. lød det alarmerende budskab fra Diabetesforeningen så sent som i 2015 – forud for en ny national diabeteshandleplan – at ca. 750.000 danskere havde diabetesforstadier, 200.000 havde uopdaget diabetes, og 800.000 i 2030 ville have sygdommen. Men på baggrund af et nyt diabetesregister konstaterer forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen, at alle tallene skal mere end halveres. Også på demensområdet har patient- og interesseorganisationer meldt høje patienttal ud, som flere aldersforskere nedjusterer. 

»Det er uetisk at puste tallene op, og man gør det for at få en større del af kagen. Der mangler solidaritet mellem patientforeningerne – de psykiatriske lidelser forfordeles, mens stærke patientforeninger løber med millionerne,« siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Diabetesforeningen har nu nedjusteret en række af tallene på hjemmesiden, og Alzheimerforeningen offentliggør nu både et pessimistisk og et optimistisk fremtidsscenarie for sygdommens udbredelse. Direktør Nis Peter Nissen vurderer, at man snart kan sløjfe de mørkeste prognoser. Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er meget kritisk over for foreningernes langsigtede og usikre prognoser.

»Det er kun godt, at de mest mørke spådomme ikke går i opfyldelse, men det er en bekymrende tendens, at patientforeninger, kommuner og regioner skruer tallene op. En faretruende udvikling inden for deres område er lig med flere penge,« siger han.

Hos Diabetesforeningen påpeger adm. direktør Henrik Nedergaard, at forskelle i prognosetallene bl.a. skyldes forskellige data og regnemodeller, ændrede diagnosekriterier og forbedret behandling.