Nick Allentoft
Det er meningsløs reguleringsiver, når Danmark vil gå enegang og lukke FM-radioen, skriver internationalt kendt civilingeniør.
Det er meningsløs reguleringsiver, når Danmark vil gå enegang og lukke FM-radioen, skriver kendt radioingeniør.
Der er forslag om at lukke FM Radiofonien, slukke senderne og nedlægge nettet i 2021. Mange kritiserer og undrer sig, og det med god grund. Lad os se på mulige begrundelser for, at det kunne haste. Er det:
⦁ For at følge Norge, der som det første land i verden slukkede FM radioen d. 1. januar i år til stor gene for særligt bilisterne – herunder også turister – i landet?
⦁ Kunne det være, at nye teknologier og tjenester presser sig på for at kunne benytte FM frekvenserne?
⦁ Er det fordi den tyve år gamle bedre og billigere DAB+ teknologi (Digital Audio Broadcasting) kunne blive den kommende aftager af FM tjenesterne (men i et helt andet og højere frekvensbånd, Bånd III))?
Det korte svar på alle tre spørgsmål er nej. Det lidt længere er, nej, Danmark har intet at vinde ved at gå enegang. Vi har i dag både DAB radio net (som netop er blevet opgraderet til DAB+ standarden) og FM radio, side om side i hver deres frekvenser. En unik situation for kunderne (lytterne), fordi vi selv kan vurdere styrker og svagheder og iøvrigt shoppe lidt mellem de forskellige radioer. Måske har nogen købt en ny DAB+ radio til køkkenet efter den gamle måtte til elektronik-skrot, mens bilen stadig er udstyret med den gode gamle FM-modtager og soveværelset med en gammel clockradio.
Lytternes dilemma
Engang var radio bare radio. Ligesom en telefon var en telefon, og et tv et tv. Sådan er det som bekendt ikke længere, og for radiolyttere er udbuddet både blevet større og mere kompliceret end blot at vælge mellem DAB+ og FM eller begge. Flere og flere lyttere ”konverterer” til radiolytning på internettet via hjemmets WLAN router, modtaget på enten smartphone, som man allerede har eller en prisbillig dedikeret internet radio koblet hjemmets på Ethernet kabel/WLAN. Her kan man så modtage verdens over 100.000 internet radiostationer, mange med enormt spændende indhold og fremragende lydkvalitet, ofte i stereo. Helt gratis!
Engang var radio bare radio. Ligesom en telefon var en telefon, og et tv et tv. Sådan er det som bekendt ikke længere, og for radiolyttere er udbuddet både blevet større og mere kompliceret end blot at vælge mellem DAB+ og FM eller begge. Flere og flere lyttere ”konverterer” til radiolytning på internettet via hjemmets WLAN router, modtaget på enten smartphone, som man allerede har eller en prisbillig dedikeret internet radio koblet hjemmets på Ethernet kabel/WLAN. Her kan man så modtage verdens over 100.000 internet radiostationer, mange med enormt spændende indhold og fremragende lydkvalitet, ofte i stereo. Helt gratis!
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Ude på gaden står den nye bil komplet med FM radio (forbundet til den nyeste GPS navigator). Her får vi trafikmeldinger, nyheder og musik i høj kvalitet med dækning hvor end i Verden vi kører. Det sker uden digitalt ”hakkeri” og sorte områder. En lukning af FM-sendenettet i Danmark vil tvinge bilejere til at lave kostbar ”Open Heart Sugerey” i instrumentpanelerne for at erstatte den FM Radio, der virker fremragende. Det er vanskeligt at se meningen, når man er forbruger.
Et gabende tomt frekvensbånd
Jeg har ikke hørt tekniske forslag fra et eneste af ITU’s (den internationale organisation for frekvensregulering) 195 medlemslande til med mening at bruge FM båndet til noget nyt! Det kan selvfølgelig være fristende for de regulerende myndigheder (I Danmark: Energistyrelsen) at ”pille lidt” ved systemerne, som man nu gør i medieudspillet, hvor forslaget til et medieforlig siger lukning af FM i 2021. På den ene side har vi FM Radio, der, set med regulatorens øjne, udnytter de sparsomme frekvensressourcer meget dårligt. Det er blevet trængsel i luften med alle de nye trådløse teknologier, og derfor er der opstået en stærk interesse for at anvende stadig mere frekvenseffektive standarder. FM kanalerne ligger med hele 100 KHz afstand, hvilket er uhørt højt sammenlignet med f.eks. DAB+ allokeringerne. Det kan derfor være relevant at spørge, om denne dårlige frekvenseffektivitet da ikke er et tungtvejende argument for at lukke FM. Det enkle svar er, jo da. Hvis man altså står og venter på at kunne bruge FM båndet til en ny og internationalt besluttet banebrydende radio standard. Det gør man bare ikke. Danmark kan i øvrigt ikke gå enegang med nogen ny radioteknologi i FM Båndet. Vi har pligt til at koordinere med vore naboer Tyskland og Sverige, hvis vi pludselig bruger et radiospredningsbånd på en ny måde. Radiosignalerne stopper jo ikke ved grænsen, og indbyrdes forstyrrelser kan kun undgås via en kompliceret teknisk koordinationsprocedure. Så her kan Danmark ikke gå enegang. Ved en eventuel lukning af FM vil der ikke automatisk komme en ny og bedre teknologi på markedet. Man kan da godt slukke FM senderne, men så får man blot et et gabende tomt frekvensbånd i mange år fremover. Så længe, der ikke står store interessenter og banker på, for at få FM frekvenserne til noget nyt, så må regulatørerne indtil videre have is i maven, og nyde FM radioens kvalitet, lave pris og meget store udbredelse. Ingen har glæde af at sætte en fiktiv deadline på en FM nedlukning som kun få i øvrigt efterspørger. På et punkt kan Danmark altså dyrke vores suveræniet og gå enegang: Det aktuelle forslag om at slukke for FM senderne i 2021, og lade hele båndet 87,5 – 108 MHz ligge tomt hen, således som det foreslås i medieudspillet. Det vil kun genere vores naboer, når de er i vores land, og leder efter en FM-kanal. Men det må siges, at være den dårligst opnåelige udnyttelse af de sparsomme frekvensressourcer.
Jeg har ikke hørt tekniske forslag fra et eneste af ITU’s (den internationale organisation for frekvensregulering) 195 medlemslande til med mening at bruge FM båndet til noget nyt! Det kan selvfølgelig være fristende for de regulerende myndigheder (I Danmark: Energistyrelsen) at ”pille lidt” ved systemerne, som man nu gør i medieudspillet, hvor forslaget til et medieforlig siger lukning af FM i 2021. På den ene side har vi FM Radio, der, set med regulatorens øjne, udnytter de sparsomme frekvensressourcer meget dårligt. Det er blevet trængsel i luften med alle de nye trådløse teknologier, og derfor er der opstået en stærk interesse for at anvende stadig mere frekvenseffektive standarder. FM kanalerne ligger med hele 100 KHz afstand, hvilket er uhørt højt sammenlignet med f.eks. DAB+ allokeringerne. Det kan derfor være relevant at spørge, om denne dårlige frekvenseffektivitet da ikke er et tungtvejende argument for at lukke FM. Det enkle svar er, jo da. Hvis man altså står og venter på at kunne bruge FM båndet til en ny og internationalt besluttet banebrydende radio standard. Det gør man bare ikke. Danmark kan i øvrigt ikke gå enegang med nogen ny radioteknologi i FM Båndet. Vi har pligt til at koordinere med vore naboer Tyskland og Sverige, hvis vi pludselig bruger et radiospredningsbånd på en ny måde. Radiosignalerne stopper jo ikke ved grænsen, og indbyrdes forstyrrelser kan kun undgås via en kompliceret teknisk koordinationsprocedure. Så her kan Danmark ikke gå enegang. Ved en eventuel lukning af FM vil der ikke automatisk komme en ny og bedre teknologi på markedet. Man kan da godt slukke FM senderne, men så får man blot et et gabende tomt frekvensbånd i mange år fremover. Så længe, der ikke står store interessenter og banker på, for at få FM frekvenserne til noget nyt, så må regulatørerne indtil videre have is i maven, og nyde FM radioens kvalitet, lave pris og meget store udbredelse. Ingen har glæde af at sætte en fiktiv deadline på en FM nedlukning som kun få i øvrigt efterspørger. På et punkt kan Danmark altså dyrke vores suveræniet og gå enegang: Det aktuelle forslag om at slukke for FM senderne i 2021, og lade hele båndet 87,5 – 108 MHz ligge tomt hen, således som det foreslås i medieudspillet. Det vil kun genere vores naboer, når de er i vores land, og leder efter en FM-kanal. Men det må siges, at være den dårligst opnåelige udnyttelse af de sparsomme frekvensressourcer.
Tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien er en del af DenOffentlige. Her kan forskere få udgivet relevante artikler, hvorefter redaktionen på DenOffentlige ofte laver redaktionel opfølgning. Læs mere om SiS her
Så er der den tekno-politiske argumentation. Den går på, at når mere end X% af radiolytning bliver digital, så kan man lukke den analoge FM Radio her og nu. Er det en argumentation, der giver mening? Det svarer til at sige, at når mere end X% af alle cyklister kører på el-cykel i København, så skal almindelige cykler udfases. Det er vist regulering for reguleringens egen skyld.
Den danske succeshistorie
Man kan iøvrigt sige, at det vil være en hån mod dansk erhvervshistorie, hvis Danmark går enegang og lukker FM-senderne, for et hjørne af dansk erhvervsliv har været globale spillere på radio- og frekvensmarkederne. Success for FM fik ikke mindst i Danmark et markant udtryk. Her besluttede lige efter krigen den unge ingeniør Erik Petersen sig til at tage til USA, for at lære om FM teknologien. Han dannede ved hjemkomsten i 1948 firmaet Stornora, der flyttede ind i en nedlagt lommetørklædefabrik på Amager. Dette blev begyndelsen til et meget stort dansk industrieventyr, der under navnet Storno og med Det Store Nordiske Telegrafselskab som investor oprettede datterselskaber og udviklingscentre i hele Europa (minus Finland). Storno blev Amagers næststørste virksomhed (efter SAS) og man sluttede det sidste regnskab i 1977 med en netto omsætning på 1.2 Mia Kr. I 1978 købte General Electric Inc, Lynchburg, VA, USA alle Storno’s aktier af Store Nord og solgte videre til Motorola Inc i 1986. Motorola Inc. beholdt Danmark som udviklingscenter for de kommende digitale, landmobile teknologier, som TETRA, der i dag anvendes i hele verden inden for politi, brand og redning. Med denne udvikling sluttede det rent danske radioeventyr, da den nødvendige, men enorme kapital til udvikling af ny mikroelektronik og specielle kredsløb ikke kunne skaffes herhjemme. Men det sluttede med maner: Storno blev verdens første eksportør af et GSM system, idet man håndbyggede (ingen specialchips) et komplet GSM test-net med én basisstation og 2 mobile radioer til opstilling og test i Oslo på opdrag fra den norske telestyrelse. Den europæiske succes
En anden succeshistorie jeg fristes til at nævne er den senere, helt parallelle, historie inden for mobiltelefoni der udspillede sig i slut 1990erne med den eksplosive succes af den europæiske standard GSM (Global Standard for Mobility). Her har Europa-Kommissionen meget klogt insisteret på, at medlemsstaterne skulle forpligtes (gennem et frekvens-direktiv) til at reservere en bestemt frekvensblok i 900 MHz båndet til denne, og kun denne standard, GSM, som blev færdigudviklet af ETSI (European Telecommunications Standards Institute) i Sophia Antipolis i Sydfrankrig. GSM mobiltelefoni gik efterfølgende som en sand tsunamiover hele verden, fordi så mange lande havde valgt den på én gang. Alligevel var der – som så ofte med EU sager – misnøje i medlemsstaterne. Lange diskussioner udspandt sig i Parlamentet da politikerne mente, at Kommissionen var gået for tæt på den nationale suverænitet. GSM teknologi eksisterer stadig, men i andre frekvensbånd og som to kroners chip-set i det fremstormende IoT marked (Internet of Things). GSM nettene blev kun lukket ned, fordi der blev udviklet nye, mere effektive alternative standarder, som alle i dag kender under navnet LTE (Long Term Evolution) eller 4G. De ”gamle” GSM frekvenser i 900 MHz ligger bestemt ikke tomme hen…. Lidt om FM-radioens historie
FM (Frekvens Modulation) blev født i USA, da ingeniør Edwin Armstrong optog patent på FM princippet i begyndelsen af 1930erne. Han var drevet af ønsket om at udvikle en ny måde at radiotransmittere lyd på, således at man kunne få en langt højere lydkvalitet end det dengang herskende AM princip (Amplitude Modulation) kunne tilbyde.
Man kan iøvrigt sige, at det vil være en hån mod dansk erhvervshistorie, hvis Danmark går enegang og lukker FM-senderne, for et hjørne af dansk erhvervsliv har været globale spillere på radio- og frekvensmarkederne. Success for FM fik ikke mindst i Danmark et markant udtryk. Her besluttede lige efter krigen den unge ingeniør Erik Petersen sig til at tage til USA, for at lære om FM teknologien. Han dannede ved hjemkomsten i 1948 firmaet Stornora, der flyttede ind i en nedlagt lommetørklædefabrik på Amager. Dette blev begyndelsen til et meget stort dansk industrieventyr, der under navnet Storno og med Det Store Nordiske Telegrafselskab som investor oprettede datterselskaber og udviklingscentre i hele Europa (minus Finland). Storno blev Amagers næststørste virksomhed (efter SAS) og man sluttede det sidste regnskab i 1977 med en netto omsætning på 1.2 Mia Kr. I 1978 købte General Electric Inc, Lynchburg, VA, USA alle Storno’s aktier af Store Nord og solgte videre til Motorola Inc i 1986. Motorola Inc. beholdt Danmark som udviklingscenter for de kommende digitale, landmobile teknologier, som TETRA, der i dag anvendes i hele verden inden for politi, brand og redning. Med denne udvikling sluttede det rent danske radioeventyr, da den nødvendige, men enorme kapital til udvikling af ny mikroelektronik og specielle kredsløb ikke kunne skaffes herhjemme. Men det sluttede med maner: Storno blev verdens første eksportør af et GSM system, idet man håndbyggede (ingen specialchips) et komplet GSM test-net med én basisstation og 2 mobile radioer til opstilling og test i Oslo på opdrag fra den norske telestyrelse. Den europæiske succes
En anden succeshistorie jeg fristes til at nævne er den senere, helt parallelle, historie inden for mobiltelefoni der udspillede sig i slut 1990erne med den eksplosive succes af den europæiske standard GSM (Global Standard for Mobility). Her har Europa-Kommissionen meget klogt insisteret på, at medlemsstaterne skulle forpligtes (gennem et frekvens-direktiv) til at reservere en bestemt frekvensblok i 900 MHz båndet til denne, og kun denne standard, GSM, som blev færdigudviklet af ETSI (European Telecommunications Standards Institute) i Sophia Antipolis i Sydfrankrig. GSM mobiltelefoni gik efterfølgende som en sand tsunamiover hele verden, fordi så mange lande havde valgt den på én gang. Alligevel var der – som så ofte med EU sager – misnøje i medlemsstaterne. Lange diskussioner udspandt sig i Parlamentet da politikerne mente, at Kommissionen var gået for tæt på den nationale suverænitet. GSM teknologi eksisterer stadig, men i andre frekvensbånd og som to kroners chip-set i det fremstormende IoT marked (Internet of Things). GSM nettene blev kun lukket ned, fordi der blev udviklet nye, mere effektive alternative standarder, som alle i dag kender under navnet LTE (Long Term Evolution) eller 4G. De ”gamle” GSM frekvenser i 900 MHz ligger bestemt ikke tomme hen…. Lidt om FM-radioens historie
FM (Frekvens Modulation) blev født i USA, da ingeniør Edwin Armstrong optog patent på FM princippet i begyndelsen af 1930erne. Han var drevet af ønsket om at udvikle en ny måde at radiotransmittere lyd på, således at man kunne få en langt højere lydkvalitet end det dengang herskende AM princip (Amplitude Modulation) kunne tilbyde.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Dette markerede begyndelsen til historien om FM, som viste sig at blive spændende, dramatisk og tragisk men også at ende op med enorm global succes inden for ikke kun radiospredning/radiofoni sektoren, men også for professionelle anvendelser af landmobil radio, så som til politi, brand, redning, transport, togdrift og så videre.
Hvorfor er historien så tragisk? Jo, Armstrong var i USA ene mand oppe imod kolossale kommercielle kræfter, der lavede store forretninger på AM radio. Især giganten RCA, der nok var den største AM producent.
RCA var udmærket klar over, at Armstrongs nye FM princip var AM overlegen på et utal af områder, men RCA var så magtfuld, at man, efter FM så småt var kommet i gang i 1940erne, kunne overtale USA’s ”Telestyrelse” (FCC) – Federal Communications Commission til at flytte FM frekvensbåndet. Herved blev radiolytternes nye FM-apparater i dette gryende marked tavse, og forbrugerne måtte købe nye (dengang meget kostbare) radioapparater. Det viste sig dog, at den fantastiske FM lydkvalitet var noget lytterne ønskede, og salget af nye FM apparater fortsatte. Tragedien i historien er, at nederlaget giganten RCA blev for meget for Armstrong, som tragisk nok begik selvmord.
Radiofrekvenser og tekniske standarder
FM Radio udbredelsen gik noget i stå under Anden Verdenskrig og først efter FN’s ITU (International Telecommunications Union) inden for radiospredning fik bred tilslutning den berømte Stockholm Aftale i 1961 (ST61), der fastlægger et veldefineret FM radio frekvensbånd, som senere blev udvidet til hele 87,5 MHz – 108 MHz. Dette bånd benyttes i dag i hele Europa, Mellemøsten og Afrika inklusive Den Russiske Føderation og i Nordamerika, hvor båndet dog starter fra 88 MHz. Dette nu fastlagte bånd kom til at forme et kolossalt stort marked for FM, hvor vesttyske Blaupunkt i øvrigt var først med FM udstyr til bilerne (1953). Med baggrund i et nu harmoniseret frekvensbånd i et så stort marked for FM radio blev apparaterne stadig billigere, og i dag laves en FM radio til Kr. 1,80,- på en chip, men lyden er stadig den samme høje kvalitet. Og udbredelsesegenskaberne for FM signalet er fremragende, på stueantenne og nede i kælderrum med ”transistorradioen” kan man lytte til FM, hvilket er særdeles vigtigt i beredskabssituationer. Dette blev et skoleeksempel på, at forudsætningerne for succes i det trådløse marked er 1) Et veldefineret frekvensbånd aftalt mellem regulatørerne i så stort et område som muligt, og 2) En fælles aftalt teknisk standard til et sådant fælles bånd. Kommer der slet ikke noget nyt?
Jo, det gør der. Når de nye 5G systemer (5te Generation Mobilteknologi) ser dagens lys, vil man kunne tilbyde mobilt bredbånd, der vil tillade en mobil audiovisuel totaloplevelse af hidtil ukendt kvalitet. 5G er endnu ikke færdigudviklet, men udviklingen har en imponerende fremdrift i industrien såvel som hos de regulerende myndigheder, herunder især EU Kommissionen og større medlemsstater Steffen Ring har beskæftiget sig med standarder og regulering inden for radio- og telekommunikation siden 1976. Senest som Motorolas globale ekspert og repræsentant i internationale fora. I dag driver han rådgivningsvirksomheden Ring Advocacy.
FM Radio udbredelsen gik noget i stå under Anden Verdenskrig og først efter FN’s ITU (International Telecommunications Union) inden for radiospredning fik bred tilslutning den berømte Stockholm Aftale i 1961 (ST61), der fastlægger et veldefineret FM radio frekvensbånd, som senere blev udvidet til hele 87,5 MHz – 108 MHz. Dette bånd benyttes i dag i hele Europa, Mellemøsten og Afrika inklusive Den Russiske Føderation og i Nordamerika, hvor båndet dog starter fra 88 MHz. Dette nu fastlagte bånd kom til at forme et kolossalt stort marked for FM, hvor vesttyske Blaupunkt i øvrigt var først med FM udstyr til bilerne (1953). Med baggrund i et nu harmoniseret frekvensbånd i et så stort marked for FM radio blev apparaterne stadig billigere, og i dag laves en FM radio til Kr. 1,80,- på en chip, men lyden er stadig den samme høje kvalitet. Og udbredelsesegenskaberne for FM signalet er fremragende, på stueantenne og nede i kælderrum med ”transistorradioen” kan man lytte til FM, hvilket er særdeles vigtigt i beredskabssituationer. Dette blev et skoleeksempel på, at forudsætningerne for succes i det trådløse marked er 1) Et veldefineret frekvensbånd aftalt mellem regulatørerne i så stort et område som muligt, og 2) En fælles aftalt teknisk standard til et sådant fælles bånd. Kommer der slet ikke noget nyt?
Jo, det gør der. Når de nye 5G systemer (5te Generation Mobilteknologi) ser dagens lys, vil man kunne tilbyde mobilt bredbånd, der vil tillade en mobil audiovisuel totaloplevelse af hidtil ukendt kvalitet. 5G er endnu ikke færdigudviklet, men udviklingen har en imponerende fremdrift i industrien såvel som hos de regulerende myndigheder, herunder især EU Kommissionen og større medlemsstater Steffen Ring har beskæftiget sig med standarder og regulering inden for radio- og telekommunikation siden 1976. Senest som Motorolas globale ekspert og repræsentant i internationale fora. I dag driver han rådgivningsvirksomheden Ring Advocacy.
