”Folkeskolens dannelsesprojekt er udfordret. Dannelse sker i forhold til fællesskabet, men konkurrencestaten gør dannelse til et individuelt projekt. Og læringsmålsstyret undervisning kan være med til at understøtte den individualisering.” Det siger Trine Ankerstjerne, der er professionskonsulent for skole- og fritidspædagogik på Professionshøjskolen UCC. Hun peger på, at pædagogerne i skolen spiller en meget vigtig rolle i forhold til at modvirke den tendens og sikre elevernes dannelse og trivsel i fællesskabet. ”Folkeskolen skal sørge for, at eleverne bliver demokratiske borgere, og en del af det er at blive et ordentligt menneske, lære at se andres perspektiver og tage aktiv del i verden omkring sig. Det er pædagogerne med til at understøtte,” siger hun.
Pædagogerne har med paragraf 16a i folkeskoleloven om understøttende undervisning fået en central plads i den nye folkeskole. ”Skoledagen er blevet længere, der stilles rigtig store krav til lærerne, og der er ikke længere afsat tid til klassens time. Pædagogerne kan være med til at løse de opgaver i forhold til elevernes trivsel, dannelse og personlige udvikling, som lærerne før havde afsat mere arbejdstid til. Jeg mener faktisk, at understøttende undervisning hellere skulle kaldes trivselsundervisning,” siger hun og uddyber: ”Pædagoger skal være med til at udvikle skolen til noget andet end det, den var. Når man vil reformere skolen og skabe en mere varieret skoledag, giver det god mening at invitere andre professioner ind i skolen. Og der er en masse værdier fra pædagogikken på fritidshjem og SFO’er, som kan bruges i skolen. For eksempel har eleverne godt af selvvalgte aktiviteter, der ikke er alt for voksenstyrede, og hvor de i mindre grad end i skolen er tvunget til at være sammen med bestemte kammerater.”
Bedre til at læse højt
Trine Ankerstjerne giver et eksempel på, hvordan en lærer og en pædagog kan arbejde tæt sammen – med hver deres faglige udgangspunkt. ”Det kan være en lærer, der arbejder med en klasse, hvor eleverne ikke er så gode til at læse højt. Hvis pædagogen skal understøtte det arbejde, så vil han eller hun ikke se på fonetik og ordklasser, men for eksempel på, om der er noget på spil i klassen, som gør det utrygt at læse op,” siger hun. Så mens læreren oversætter overordnede læringsmål til klassens virkelighed, oversætter pædagogen dem videre med fokus på trivsel. Samtidig understøtter pædagogen det faglige arbejde med at gøre eleverne bedre til at læse op.
Trine Ankerstjerne understreger, at det ikke kun er i indskolingen, at der er stærkt brug for pædagoger. Også på mellemtrinet og i udskolingen kan man styrke eleverne både fagligt og socialt ved at inddrage pædagogerne. ”Vi kan se, at pædagoger fra fritidshjem og SFO’er bliver videreuddannet til opgaven i skolen, men klubpædagogerne gør ikke i samme grad. Og der er en tendens til, at klubpædagogerne ikke bliver inviteret med ind i skolen. Det er ærgerligt, for man kunne forestille sig at mere intensivt arbejde med trivsel og klassens fællesskab på mellemtrinet ville have betydning for udskolingen,” siger hun.
Lærere og pædagoger uddannes sammen
Når lærere og pædagoger skal arbejde tættere sammen om blandt andet understøttende undervisning, har de i endnu højere grad end tidligere brug for at blive klogere på hinanden. Det kan man for eksempel styrke dem i ved at undervise lærer- og pædagogstuderende sammen allerede på deres uddannelser. ”Det er en stor fordel, hvis de allerede på uddannelsen bliver opmærksomme på, hvordan og på hvilke områder, de skal arbejde sammen,” siger Lis Madsen, der er programchef for læreruddannelsen på UCC. Netop nu gøres de første forsøg med fællesforelæsninger for lærer- og pædagogstuderende på UCC, hvor de studerende blandt andet skal lære om køn, literacy og krop og bevægelse.
”Målet er ikke, at vi uddanner minilærere og minipædagoger. Men de skal lære hinandens perspektiver at kende og få større respekt for hinandens faglighed. Det kan være med til at nedbryde hierarkier og barrierer for samarbejde ude på skolerne,” siger Lis Madsen.
Hun peger på, at pædagogerne er med til at skabe en stærkere forbindelse mellem det sociale og det faglige i skolen. ”Vi arbejder også med relationsarbejde på læreruddannelsen, men de lærerstuderende kan lære meget af pædagogerne i forhold til at sikre, at børnene bliver udviklet til at være livsduelige, som det hedder,” siger hun og uddyber: ”Hvis det demokratiske dannelsesprojekt i skolen skal lykkes, skal lærere og pædagoger arbejde tættere sammen og forstå hinanden bedre. Det kan forløb med fælles undervisning understøtte.”
Trivsel afgørende for læring
Et af hovedpunkterne i folkeskolereformen er ønsket om øget læring og trivsel blandt alle elever, og Ugebrevet A4’s analyse af den første nationale trivselsundersøgelse af folkeskolen viste for nylig klart, at det sociale miljø er helt afgørende for elevernes læring. Trivselsundersøgelsen af folkeskolen peger på, at der er mange elementer i spil, når det handler om elevernes trivsel og lyst til at lære. Derfor er det oplagt at se på de betingelser, børn har for at deltage i skolen, påpeger Trine Ankerstjerne: ”Resultaterne af trivselsundersøgelsen må være en øjenåbner for alle skoler: Samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal prioriteres, og skolen kan lære af pædagogernes arbejde i daginstitutioner og fritidshjem. At arbejde aktivt med elevernes trivsel, sociale kompetencer og alsidige personlige dannelse skal på skemaet, og når man inddrager pædagogerne, tager man hensyn til, at der en stærk sammenhæng mellem trivsel og læring.”
Trine Ankerstjerne har sammen med Sara Hannibal, der er lektor på UCC, skrevet et kapitel i bogen ’Pædagoger og lærere i skolen – sammen om elevernes trivsel og læring’ (Dafolo, 2015).
