Lektor: Læring har aldrig været skolens formål

Ledelse

18/5/16 2:54

Nick Allentoft

Det er en grov misforståelse af skolens formål, hvis man tror, det hele handler om at sikre eleven det højst mulige læringsudbytte. Det egentlige formål med skolen er at vise den opvoksende generation til rette i fordybelsen i vores fælles verden, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard i et svar til Lars Qvortrups forsvar for læringsmålstyring.

Lars Qvortrup skriver 10.05 et indlæg på Den Offentlige, hvori han forsvarer den rigide læringsmålstyring, der hver dag udbytter vores skoles formål og indhold. Idéen med udbytteriet er at sikre et læringsudbytte, der kan tilfredsstille virksomhedernes og konkurrencestatens behov for kompetent arbejdskraft og stadigt højere PISA-rangeringer.

LÆS QVORTRUPS SVAR: DU LAVER EN STRÅMAND PASGAARD

Problemet er, at det ensidige fokus på læringsudbytte fører til en udtømning af vores skoles formål, og gør skolen til en simpel træningsanstalt for konkurrencestatens fodsoldater.

Ledelsesavisen #2

Læs også Ledelsesavisen

Nyt slag mod NPM

Stine Johansen: Gør op med retningslinier

Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

Dokumentation: Regelstyring virker ikke

Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

Baggrunden for Qvortrups misforståelse knytter sig til idéen om, at læring er vigtigere end undervisning.

Læring er en forudsætning - ikke formålet

Med det paradigmeskifte man fra politisk side er i gang med at gennemføre i vores uddannelsessystem, indsætter man læringsudbyttet som skolens højeste formål. Alt, hvad der foregår i skolen må lede til elevernes opfyldelse af statsdefinerede læringsmål. Desværre er mange af vores centralt placerede og mest magtfulde skoleforskere gået med på at føre denne vrangforestilling igennem i praksis, bl.a. i skolereformen og de Forenklede Fælles Mål.

Men ér skolens formål da ikke altid at sikre eleven det højst mulige læringsudbytte? Nej. Det er en grov misforståelse af skolens formål. Elevernes læring er nærmere at betragte som en forudsætning for at skolens egentlige formål kan opfyldes.

Det egentlige formål med skolen er ikke læringsudbytte, men at vise den opvoksende generation til rette i fordybelsen i vores fælles verden. I fordybelsen reproduceres det eksisterende samfunds viden og vaner ikke blot, man tilpasser sig ikke blot, nej, hele samfundet omstruktureres og genskabes når nye individer træder dybt ind i det og bidrager med deres nye og til tider skæve perspektiver.

Tag afsæt i udforskning af den fælles verden

Hvis skolens genskabelse af samfundet skal være mulig, kan den fordybelse der finder sted i den ikke tage afsæt i, at man fortæller eleverne hvad de skal lære. Fordybelsen må nærmere tage afsæt i en ligeværdig udforskning af den fælles verden, en udforskning som giver rum for nye stemmer og perspektiver, så fremtidens samfund kan blive til i en fælles dialog.

Det betyder, at læreren aldrig (som det ellers er idealet inden for det John Hattie-inspirerede koncept om Synlig Læring, der helt ukritisk hældes ud over småbørn og skoleelever i mange af landets kommuner) bør fortælle eleverne hvad de skal lære af stoffet. Nej, læringen må nærmere være U-synlig – noget der sker ubemærket, med det formål at gøre elevernes fortsatte fordybelse i verden mulig.

Spørgsmål i stedet for læringsmål

I det hele taget bør lærerne lade være med at opstille bindende LÆRINGS-mål. I stedet bør de stille eleverne SPØRGS-mål. Ikke den type spørgsmål der fungerer som en test af om eleverne har lært tilstrækkeligt, men spørgsmål, der fungerer som en opfordring til deres videre fordybelse i stoffet. Som den amerikanske filosof John Dewey skrev i 1909:

"Spørgsmål bør snarere henlede elevens opmærksomhed på stoffet end på lærerens mål".

Læreren må vise eleverne hvor de skal kigge, men ikke fortælle dem hvad de skal se. Kun på den måde kan man sikre et gensidigt befrugtende møde mellem det eksisterende samfunds vaner og den opvoksende generations nye perspektiver.

Men hvad så med de politisk definerede og bindende læringsmål, som er at finde i tusindtal i de Forenklede Fælles Mål?

De må naturligvis skrottes.

Frem for at styre skolen efter kompetencebaserede output-mål, giver det mening at lede skolens praksis efter hvilket indhold det er værd at fordybe sig i. Politikerne bør ikke, som nogle har foreslået, opstille bindende kanon-lister, men de bør, ligesom lærerne, undlade at opstille så mange output-mål, og i stedet stille SPØRGS-mål:

Hvad kan lærerne forestille sig, at det vil være godt at eleverne fordyber sig i, hvis samfundet skal genskabes bedst muligt?

Kun gennem en sådan ansvarliggørende frisættelse af de fagprofessionelle kan de gives mulighed for at fordybe sig frit i de fag og det samfund de indvier eleverne i, og kun på den måde kan de vise den opvoksende generation hvordan man gennem fordybelsen kan bidrage til samfundets fortsatte genskabelse.

Lad os fokusere mere på muligheden for fordybelse, og mindre på læringsudbyttet i vores skolepolitik. Vores fælles fremtid fortjener det.  

 

Annonce