Vederlagskommissionen har haft til opgave at analysere alle elementer i vederlæggelsen af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Vederlæggelsen udgør et samlet hele på samme måde, som alle lønelementer, herunder pension, indgår i en samlet bruttolønpakke på det almindelige arbejdsmarked. Vederlæggelsen kan opdeles i fem delelementer.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Det første element er det vederlag, der ydes for selve varetagelsen af hvervet. Folketingsmedlemmer og ministre modtager for det andet et skattefrit omkostningstillæg. Som et tredje element i vederlæggelsen supplerer typisk borgmestre og regionsrådsformænd deres grundvederlag med vederlag fra andre hverv, der varetages som følge af det politiske hverv. Det gælder f.eks. en borgmester, der er medlem af bestyrelsen i et kommunalt forsyningsselskab.
Et fjerde element i vederlæggelsen er det eftervederlag, som politikerne modtager i en periode, når det politiske hverv er fratrådt. De politikere, der har varetaget hvervet i mindst et år, modtager endvidere pension, der kommer til udbetaling, når politikerne har nået en vis alder. Pensionen er det femte element i den samlede vederlæggelse. På flere områder indebærer de gældende regler om politikernes vederlæggelse en uigennemsigtighed, der gør det vanskeligt, selv for politikerne, at opgøre den samlede vederlæggelse. I sig selv gør de fem forskellige vederlagselementer det vanskeligt at sammenstykke et klart billede af vederlæggelsen. Hertil kommer vederlagsreglernes udformning og kobling til andre lønsystemer, der gør det vanskeligt uden særlige forudsætninger at få overblik over indholdet og værdien af de enkelte vederlagselementer. Den manglende gennemsigtighed gør det endvidere svært at sammenligne størrelsen af det vederlag, de folkevalgte politikere modtager, med lønniveauet for andre poster i samfundet. Når reglerne om vederlæggelse samtidig fastsættes af politikerne selv, kan det bidrage til opfattelsen af et lukket system, der isoleret set kan svække tilliden til de folkevalgte politikere. Set fra politikernes side bliver det omvendt vanskeligt at adressere spørgsmål om, hvorvidt vederlæggelsen er tidssvarende og rimelig set i forhold til politikernes ansvar, arbejdsvilkår og den almindelige lønudvikling i samfundet. Vederlagskommissionen ser det som afgørende, at kommissionens forslag kan udgøre fundamentet for et tidssvarende og moderne vederlagssystem. Et system, der er kendetegnet ved at være transparent og logisk begrundet i sin udformning på tværs af de politiske hverv og i forhold til almindelige lønprincipper på arbejdsmarkedet. Og samtidig et system, der skal være egnet til smidigt at håndtere mobiliteten mellem politik og anden form for beskæftigelse, herunder understøtte rekrutteringen af nye politikere.Vederlagskommission
Alle historier i debatten om politikernes eftervederlag bliver samlet på denne temaside.
Styrken i et nyt vederlagssystem skal efter kommissionens opfattelse ikke mindst måles på systemets robusthed og holdbarhed år frem i tiden. Vederlaget bør derfor efter kommissionens opfattelse tage udgangspunkt i et niveau, der står mål med den vigtige samfundsmæssige opgave, politikerne løfter. Særlig vigtigt er endvidere en ny reguleringsordning, der fremadrettet sikrer, at politikernes vederlag hverken løber fra eller sakker bagud i forhold til den almindelige lønudvikling. En sådan regulering vil bidrage til, at spørgsmål om vederlæggelsen ikke i samme omfang som over de senere år løbende bliver gjort til et tema.
Vederlagskommissionens medlemmer er enige om at lægge disse principper og betragtninger til grund for kommissionens anbefalinger til en gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse. I afsnit 2.2. redegøres der nærmere for de principper, som kommissionen har baseret sine anbefalinger på. Herefter præsenteres kommissionens anbefalinger i afsnit 2.3. efterfulgt af en beskrivelse i afsnit 2.4. af de økonomiske konsekvenser forbundet med en gennemførelse af kommissionens anbefalinger. Afsnit 2.5. beskriver overordnet, hvilke lovgivningsinitiativer en gennemførelse af kommissionens anbefalinger forudsætter. I afsnit 2.6. redegør et mindretal bestående af Jes Lunde nærmere for, hvilke af kommissionens anbefalinger som mindretallet ikke kan tiltræde. FAKTA: Her er kommissionens forslag Vederlag. Kommissionen foreslår nærmere: - Vederlaget til borgmestre hæves afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem 694.834 kr. og 1.218.351 kr. Vederlagsstigningerne, der udgør 30,5 pct., svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmestervederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994. - Vederlaget til regionsrådsformænd hæves til 1.087.143 kr. Vederlagsstigningen, der udgør 30,5 pct., svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i vederlaget til amtsborgmestre og senere regionsrådsformænd siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994. - Vederlaget til ministre hæves til mellem 1.390.931 kr. og 1.799.654 kr. svarende til gennemsnitslønnen for statslige chefer i lønrammerne 41 og 42+ inkl. tillæg og variable ydelser eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag samt medregnet en reduktion af vederlaget på 5 pct.- Vederlaget til folketingsmedlemmer hæves til 869.617 kr. svarende til gennemsnitslønnen for statslige chefer i lønramme 38 inkl. tillæg og variable ydelser eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.
- Vederlaget til Folketingets formand hæves til 1.799.654 kr. svarende til statsministerens vederlag. De angivne beløb angiver de foreslåede vederlag i 2015-niveau.1 Kommissionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau beregnes på baggrund af de på tidspunktet for en gennemførelse aktuelle lønniveauer og forskelle mellem udviklingen i vederlagene og den faktiske lønudvikling. Kommissionen vurderer, at de foreslåede niveauer for vederlæggelsen må anses som et tidssvarende udgangspunkt. Omkostningstillæg Folketingsmedlemmer og ministre har hidtil modtaget et skattefrit omkostningstillæg, der pr. 1. april 2015 årligt udgør 60.103 kr. Kommissionen finder, at begrundelsen for tillægget i det væsentligste er faldet bort, og anbefaler derfor at fjerne omkostningstillægget. Øvrige vederlag Kommissionen anbefaler, at modtagelsen af vederlag gøres pligtmæssigt for alle de politiske hverv. Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer: - Vederlaget som borgmester og regionsrådsformand nedsættes med summen af vederlag for hverv, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal offentliggøre oplysninger om i medfør af § 16 e i lov om kommunernes styrelse. - Vederlag for hverv, hvortil udgifterne afholdes af KL eller Danske Regioner, medfører dog ikke nedsættelse af henholdsvis borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget. - Der foretages et eftersyn af oplysningspligten i § 16 e i lov om kommunernes styrelse med henblik på at sikre, at oplysningspligten omfatter samtlige hverv, som udøves som følge af det politiske hverv som borgmester og regionsrådsformand. - Vederlaget til borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre reguleres årligt svarende til lønudviklingen på det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked som opgjort af Danmarks Statistik. Eftervederlag: Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer: - Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan højest modtage eftervederlag svarende til et års vederlag. Ministre kan højest modtage eftervederlag svarende til to års vederlag. - Der ydes som minimum eftervederlag svarende til seks måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optjenes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv inden for en fireårig periode. - Der ydes som det klare udgangspunkt ikke eftervederlag, hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode. - Eftervederlag nedsættes med vederlag for et andet politisk fuldtidshverv. - Der sker ikke herudover modregning i eftervederlag af anden indkomst. For ministre modregnes dog indtægter fra andre offentlige hverv i eftervederlag, der ydes efter et år. Kommissionen anbefaler, at modtagelse af eftervederlag gøres pligtmæssigt for alle de politiske hverv. Praktisk indførelse Kommissionen foreslår, at ordningen indføres for nyvalgte politikere. For folketingsmedlemmer og ministre, der allerede har optjent ret til eftervederlag efter de nuværende regler, og som genvælges, foreslås en overgangsordning med valgfrihed mellem den nuværende og den foreslåede ordning. Kommissionen anbefaler endvidere, at der udarbejdes hjemmel til, at der kan tilbydes politikere med en vis funktionstid et outplacementforløb ved fratræden af det politiske hverv. Nye pensionsregler Kommissionen foreslår nærmere en ordning med følgende elementer: - Pensionsbidragsprocent for borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer på 17,42 pct., svarende til det uvægtede gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis staten og kommunerne. - Pensionsbidragsprocent for ministre på 25 pct. i lighed med særlige stillingskategorier med typisk korte ansættelsesforhold og omtrent svarende til den vægtede beregnede bidragsprocent af departementschefers tjenestemands- og arbejdsmarkedspension. - Der optjenes alene pension af vederlaget for de politiske hverv. - Indholdet af pensionsdækningen følger pensionsbeskatningsloven. Kommissionen foreslår, at ret til pension optjent efter de nuværende ordninger fastfryses og kommer til udbetaling efter de nugældende regler. Kommissionen anbefaler, at modtagelsen af pensionsbidragene gøres pligtmæssigt for alle de politiske hverv. Det er kommissionens vurdering, at en bidragsfinansieret pensionsordning i langt højere grad afspejler den almindelige pensionsordning på det offentlige arbejdsmarked og dermed også de grupper, som politikerne bør sammenlignes med i en nutidig sammenhæng. Samlede økonomiske konsekvenser Ligesom de økonomiske konsekvenser kan opgøres særskilt for de politiske hverv, kan der også opgøres et udtryk for de økonomiske konsekvenser af kommissionens anbefalinger for den samlede gruppe af fuldtidspolitikere. I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser, når der tages højde for antallet af politikere, som bestrider de forskellige hverv. Summeret værdi af politikerhverv i den nuværende og den anbefalede ordning (kr./år) Nuværende ordning : 395 mio. kr. Forslag til ny ordning: 394 mio. kr. 1) I beregningen forudsættes 19 ministre, 179 folketingsmedlemmer, 119 borgmestre og rådmænd og 5 regionsrådsformænd Beregningerne af de summerede økonomiske konsekvenser ved fuld indfasning af kommissionens anbefalinger tager udgangspunkt i værdifastsættelsen af vederlæggelsen af de enkelte politiske hverv, som fremgår af tabel 2.1. Denne værdifastsættelse er herefter ganget op med antallet af politikere, som bestrider de respektive hverv.
