Folkeskolen: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skaber uklarhed om, hvem der egentlig ejer landets folkeskoler, når hun i et brev fra den 14. august til skolelærerne opfordrer dem til at udfordre kommunernes ønske om at drive skolerne i en bestemt retning.
Det mener de kommunale skolechefer, der i en højest usædvanlig skriftlig orientering til medlemmerne i Børne- og Kulturchefforeningen kalder ministerens brev til lærerne for utidigt og stærkt kritisabelt.
Det skriver avisen Danmark.
- Udover, at brevene er politiserende, så forstærker henvendelsen i sig selv den stigende uklarhed om, hvem der ejer folkeskolen, skriver foreningen, der nu har taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) med ønsket om reaktion på ministerens breve.
Undervisningsminister Merete Riisager, som før hun blev minister adskillige gange har udtrykt sin skepsis over for den tre år gamle folkeskolereform, fremhæver i sit brev til lærerne, der har lærernes formand og mindst lige reformskeptiske Anders Bondo Christensen som medunderskriver, en række justeringer af netop reformen. Blandt andet et forsøg, hvor 50 skoler i tre år må forkorte de lange omdiskuterede skoledage ved at skære i timetallet på den understøttende undervisning. Riisager peger også på, at forligsparterne bag reformen er blevet enige om at justere i de såkaldte Fælles Mål, så nogle af målene reduceres fra bindende til vejledende.
Initiativer, som skal give lærerne "bedre muligheder for at give god undervisning og bedre rammer" og øge deres "professionelle råderum", så "eleverne ikke oplever undervisningen og skoledagen som meningsløs spildtid", skriver ministeren.
Men Merete Riisager skal ikke navigere uden om kommandovejen og kontakte kommunalt ansatte lærere direkte med politiserende budskaber, siger Jan Henriksen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune.
- I princippet opfordrer hun lærerne til at udfordre et eventuelt kommunalt ønske om at drive folkeskolerne i en bestemt retning, siger han til avisen Danmark.
Professor og skoleforsker Niels Egelund fra Aarhus Universitet forstår godt vreden fra de kommunale embedsmænd. Han mener, at ministeren ved at alliere sig med lærerformanden og fremhæve forsøgsordninger og reformjusteringer, som bestemt ikke er kommunernes kop te, saboterer kommunernes bestræbelser på at håndhæve intentionerne i reformen.
- Der er jo tale om en minister, som udtalt ikke er begejstret for reformen og som tvinger sit ministerium til at foretage en kovending af rang. Og med Anders Bondo Christensen som medunderskriver fraterniserer hun nu pludselig med fjenden for at fremme egne skolepolitiske synspunkter. Var jeg kontorchef i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, ville jeg krumme tæer over sådan et brev, siger Niels Egelund til avisen Danmark.
Flere kommunalpolitikere deler embedsmændenes irritation.
- Brevet handler mere om ministeren og hendes meritter end om folkeskolen. Og når man henvender sig direkte til ansatte henover hovedet på deres arbejdsgiver, er det mangel på respekt, siger Mette Nielsen (S), medlem af KL's børne- og kulturudvalg og byrådsmedlem i Viborg, til avisen Danmark.
- Vi har at gøre med en minister, som ikke kan skille rollerne ad. Folkeskolen har behov for ro og kontinuitet og har slet ikke brug for en minister, som forsøger at genåbne diskussionen om præmisserne for skolereformen, siger Jane Jegind (V), medlem a KL's børne- og kulturudvalg og rådmand i Odense.
Minister afviser kritikken
Undervisningsminister Merete Risager (LA) afviser over for avisen Danmark fuldstændig kritikken.
- Jeg forstår den overhovedet ikke. Jeg er minister for folkeskolen, og det er helt naturligt, at jeg kommunikerer direkte med de ansatte, lige som jeg i øvrigt også kommunikerer med alle andre interessenter omkring folkeskolen, siger Merete Riisager.
- Kritikken går på, at du politiserer over for lærerne og direkte opfordrer dem til at udfordre deres arbejdsgiveres måde at indrette skolerne på.
Spørgsmål: Anerkender du, at du politiserer?
- Det er komplet uforståeligt. Jeg er minister og politiker og beskyldes nu for at politisere. Embedsmændene derimod er sat i verden til at drive folkeskolerne inden for de rammer, som Folketinget og kommunalpolitikerne lægger. De er ikke sat i verden til at blande sig i, hvad jeg siger til hvem.
Spørgsmål: - Hvad synes du egentlig om skolereformen?
- Jeg synes det, som jeg har syntes i hele min ministertid. Reformen står ved magt. Den skal komme til at fungere. Det er min opgave som minister at få både reform og folkeskole til at fungere. Det sker ved at styrke de dele af reformen, som fungerer og justere de dele af reformen, som ikke fungerer så godt.
Spørgsmål. - Du var ikke undervisningsminister, da reformen blev vedtaget i 2013. Hvad syntes du om den dengang?
- Det er ikke så vigtigt nu. Det kan du jo slå op på Google, siger Merete Riisager.
Avisen Danmark har googlet ordene "Merete Riisager" og "folkeskolereform 2013" og fandt bl.a. følgende formulering fra undervisningsministeren, der dengang var undervisningsordfører for Liberal Alliance:
- Folkeskolereformen er en katastrofe, der venter på at indtræffe (Berlingske november 2013).
Ud over brevet til skolelærerne har Merete Riisager sendt lignende breve til pædagogerne på skolerne, skoleledelserne, skolebestyrelserne og til de politiske børn- og ungeudvalg i kommunerne.
Sidstnævnte har Anna Mee Allerslev (R), borgmester i København og formand for KL's børn- og ungeudvalg, som medunderskriver. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.
