Fremover skrues der op for tilsynet med de behandlingssteder, der udgør en reel fare for patientsikkerheden, og ned for de faste, tilbagevendende tilsynsbesøg på eksempelvis private sygehuse, kosmetiske behandlingssteder og plejehjem.
Det er resultatet af en bred politisk aftale, som sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) i dag har forhandlet på plads med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti.
Læs også: Her er politisk aftale. Kan du forstå hvad der står?
Partierne er med aftalen enige om, at der skal bruges flere ressourcer på at holde et vågent øje med de behandlingssteder, hvor der er størst risiko for patienterne. Og sundhedsminister Sophie Løhde er tilfreds med, at tilsynet nu bliver omlagt til at blive mere risikobaseret:
"Med omlægningen af tilsynet kan Styrelsen for Patientsikkerhed fremover i højere grad bruge ressourcerne dér, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er størst risiko for patienterne. På den måde styrker vi patientsikkerheden, og det har selvfølgelig været helt afgørende for, at vi har kunnet indgå en bred politisk aftale på det her område", siger Sophie Løhde.
Udenlandske eksperter anbefaler risikobaseret tilsyn
En stor del af Styrelsen for Patientsikkerheds ressourcer er i dag bundet op på lovbundne, frekvensbaserede tilsyn med få behandlingssteder i sundhedsvæsenet.
Styrelsen anslår selv, at de lovbundne tilsynsopgaver, der eksempelvis betyd er, at alle plejehjem som udgangspunkt skal have et tilsynsbesøg en gang årligt, mens kosmetiske behandlingssteder skal besøges med højest tre års mellemrum, lægger beslag på 80-90 procent af de ressourcer, der er sat af til føre tilsyn med behandlingssteder.
I tørre tal betyder det, at ca. 80-90 procent af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsressourcer bruges på at føre tilsyn med ca. 2.400 behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling, mens op mod 20 procent af ressourcerne bruges på de øvrige ca. 9.000 behandlingssteder, der er i sundhedsvæsenet.
Det er en uhensigtsmæssig måde at udnytte tilsynsressourcerne på, og derfor har blandt andre udenlandske eksperter anbefalet en mere risikobaseret tilgang, hvor man retter ressourcerne hen mod de behandlingssteder, hvor styrelsen vurderer, at der er en særlig risiko i forhold til patientsikkerheden.
"Vi kan få langt mere ud af ressourcerne ved at koncentrere kræfterne om de behandlingssteder, hvor der sjuskes med patientsikkerheden, fremfor at bruge ressourcer på tilsynsbesøg hos de mange behandlingssteder, som sagtens kan finde ud af føre patientjournaler, håndtere medicin på den rigtige måde osv. Og derfor vil vi nu begynde at føre tilsyn på baggrund af risikovurderinger", siger sundhedsministeren.
Udvælgelsen af risikoområder vil foregå gennem en risikovurdering, som bl.a. vil bygge på data om medicinordinationer, patientklagesager, oplysninger fra Patienterstatningen og bekymringshenvendelser fra sundhedspersonale, borgere og medierne.
Ifølge den politiske aftale skal der foretages en evaluering af det risikobaserede tilsyn 3 år efter, at omlægningen er indfaset.
Aftalepartierne er enige om, at tilsynet skal have en kapacitet på 10 procent – dvs. at 10 procent af behandlingsstederne i hver kategori kan få et tilsynsbesøg.
Det nye risikobaserede tilsyn vil være fuldt gebyrfinansieret.
Sundhedsministeren vil fremlægge et lovforslag om et mere risikobaseret tilsyn som en del af en samlet lovpakke, der skal styrke tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsnet.
Lovpakken forventes at blive fremsat i Folketinget i april, og omlæggelsen til et risikobaserede tilsyn vil træde i kraft 1. januar 2017.
