Ny rapport: Sådan er tandlæge-systemet i syv lande

Velfærd

22/08/2018 08:48

Nick Allentoft

I de fleste europæiske lande skal voksne betale for at gå til tandlæge, men størrelsen på brugerbetalingen og udformningen af den varierer. Tandlægeregningen har indflydelse på, hvor ofte vi besøger tandlægen. En ny rapport, som VIVE har lavet for Tandlægefonden, sammenligner brugerbetaling til voksentandpleje i syv europæiske lande

Det er umiddelbart ligetil. Når det offentlige yder tilskud til tandpleje, har vi umiddelbart en økonomisk tilskyndelse til at gå til tandlægen. Når tilskuddet er lavt eller måske endda ikke-eksisterende, er der risiko for, at der går længere tid imellem vores tandlægebesøg. Risikoen for, at vi bliver væk, er især høj, hvis pengene er små. Derved er der større sandsynlighed for, at tandsygdomme ikke bliver opdaget eller bliver behandlet for sent.

I alle syv europæiske lande er børnetandpleje gratis, mens voksentandpleje er forbundet med brugerbetaling i større eller mindre grad. I Tyskland kan man for eksempel gå til tandlægen næsten gratis, mens man i Spanien selv må punge ud for at sætte sig i tandlægestolen. Danskerne betaler også en relativt stor del af regningen selv.

- Niveauet for brugerbetaling og udformningen af den er vidt forskellig fra land til land. Fælles for alle landene er dog, at brugerbetalingen påvirker efterspørgslen efter tandplejeydelser. Alle landene oplever for eksempel, at det især er lavindkomstgrupperne, der rammes af brugerbetaling og bliver væk fra tandlægen, siger seniorprojektleder Lone Bilde, der står bag undersøgelsen.

 

Brugerbetaling rammer unge, ældre og fattige hårdest
Flere lande har tilskudsordninger og offentlige tandplejetilbud for de mest udsatte grupper. Men personer med lave indkomster, der lige nøjagtig ikke opfylder kriterierne for denne støtte, bliver hårdt ramt at brugerbetalingen. Dette gælder for eksempel den ældre del af befolkningen.

En anden gruppe, der bliver ekstra påvirket af høj brugerbetaling, er de unge. De er ikke længere dækket ind under den gratis tandpleje til børn og skal nu selv tage initiativ til og finansiere deres besøg hos tandlægen. Da de unges indkomst er relativ lav, er det ikke altid et tandeftersyn, der står øverst på prioriteringslisten.

 

Nye rammer for voksentandplejen i Danmark
Regeringen og aftalepartierne har i foråret besluttet, at der skal arbejdes med nye rammer for voksentandplejen i Danmark, og arbejdet sættes i gang her i efteråret. Lone Bilde håber, at denne rapport sammen med en tidligere rapport fra samme forskningsprojekt kan inspirere politikere og fagfolk til, hvordan brugerbetalingen bedst muligt kan indgå som finansieringskilde i tandplejen.

- Vi lever i en tid med pres på de offentlige sundhedsbudgetter, og derfor kan det være nødvendigt at se på brugerbetaling som en finansieringskilde. Der er nogle fordele, men også en række ulemper ved brugerbetaling på tandplejeområdet. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen gylden løsning. Man må se på konteksten i det enkelte land og lave den løsning, der giver mest mening i den specifikke sammenhæng, pointerer Lone Bilde.

Hun er i gang med endnu en undersøgelse om tandplejemodeller i fem andre europæiske lande. Den kommende rapport indgår som et led i arbejdet med nye rammer for voksentandplejen. Denne rapport vil blandt andet også beskrive markeds- og prisforhold, samt hvordan andre lande aflønner deres tandlæger. Den forventes offentliggjort i løbet af efteråret.

 

FAKTA: Sådan fungerer brugerbetalingen på voksentandpleje i syv europæiske lande

Nedenfor er skitseret hovedtrækkene i syv europæiske landes modeller for brugerbetaling m.m. i voksentandplejen.

  • Danmark: I Danmark er der fuld brugerbetaling på nogle ydelser og delvis offentlig dækning af andre (basaltandpleje). I mange år har brugerbetalingen fulgt ydelserne, således at betalingen for en tandplejeydelse bestod af en sygesikringsandel og en egenandel. I 2014 blev der med indførelsen af "stoplyssystemet" skelnet mellem patienternes tilskud i forhold til deres risiko for tandsygdomme. Patienter med højere risiko fik således mulighed for større tilskud. Desuden fik unge, der lige havde forladt børnetandplejen, også et lidt højere tilskud. Overenskomsten mellem regionerne og tandlægerne er i skrivende stund sagt op.
  • Sverige: Svenskerne betaler lidt mindre for tandpleje end danskerne. De finansierer selv tandlægeregningen op til et vist beløb pr. år, hvorefter regningen dækkes delvist af det offentlige. Der er således en beskyttelse i det svenske system mod høje tandplejeudgifter. Desuden bliver de svenskere borgere hvert år tilbudt et beløb, som de kan bruge specifikt på tandundersøgelser. Dette er indført i håb om at sikre, at svenskerne kommer til tandlæge, før behandlingsbehovet bliver meget stort. Endelig har svenskerne for nylig indført højere tilskud til de unge, der har forladt børnetandplejen.
  • Norge: Voksentandplejen i Norge er fuldt finansieret via brugerbetaling. Kun enkelte tilfælde udløser tilskud fra det offentlige - det gælder 15 specifikke diagnoser, særligt udsatte grupper og 19-20 årige unge.
  • Finland: Tandplejen er karakteriseret ved at have en meget decentral struktur. Det betyder, at det i stort omfang er op til den enkelte kommune at bestemme, hvem der skal have tilskud. I Finland arbejder den offentlige og den private tandplejesektor side om side.
  • England: Voksentandpleje udført i regi af det offentlige sundhedsvæsen er forbundet med brugerbetaling. Der er fire brugerbetalingskategorier for voksne, som hver inkluderer en "pakke" med tandplejeydelser. Princippet er, at jo mere kompleks behandlingen er, jo højere brugerbetaling. Enkelte voksne befolkningsgrupper er ikke underlagt brugerbetaling. Det gælder gravide, hospitalsindlagte patienter og unge under uddannelse. Endelig vælger nogle englændere at gå uden om det offentlige system og betaler selv for deres tandpleje i privat regi.
  • Tyskland: Ud af de syv lande i undersøgelsen har Tyskland det laveste niveau for brugerbetaling i voksentandpleje. Den basale tandpleje for voksne er fuldt dækket ved den lovpligtige sygeforsikring, mens mere komplekse ydelser bliver delvist dækket.
  • Spanien: Det offentlige giver ikke tilskud til tandpleje, og flere spaniere forsøger derfor at dække sig ind via forsikringer. Det er dog langt fra alle, der har en forsikring. Den økonomiske krise i landet og høj arbejdsløshed har fået mange - især lavindkomstgrupper - til at fravælge tandpleje. I helt akutte tilfælde hjælper det offentlige med eksempelvis tandudtrækning som en social ydelse.

Mest Læste

Annonce