Regelforenkling drukner i bureaukrati

Ledelse

14/06/2017 10:18

Nick Allentoft

En tredjedel af de 378 forslag, som regeringens Virksomhedsforum har forslået, venter efter flere år stadig på at blive implementeret. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil stramme op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ministerier og embedsmænd er for langsomme til at indføre nye politiske tiltag, som skal lette de administrative byrder for erhvervslivet. Sådan lyder kritikken fra Peter Kürstein, formand for det såkaldte Virksomhedsforum og bestyrelsesformand for Radiometer. Det skriver Finans.

LÆS OGSÅ: Bureaukrater kan ikke afbureaukratisere

Kritikken kommer i forbindelse med Virksomhedsforums seneste årsrapport, der konkluderer, at hvert tredje forslag til regelforenklinger fra forummet, som politikerne har nikket ja til, ender med at samle støv i ministerierne i flere år.

»Der skal ikke gå mere end et år, fra vi indsender et forslag, til det bliver implementeret,« siger Peter Kürstein til Finans.

I perioden 2012-2015 har Virksomhedsforum, der blev sat i søen for at forenkle regler og love for erhvervslivet, fremlagt 378 forslag om regelforenklinger – forslag man fra politisk side har sagt helt eller delvist ja til.

Men af de 378 forslag er kun 260 blevet implementeret. Eksempelvis ligger 20 af de 57 forslag, der blev fremsat i 2012, stadig og venter på blive ført ud i livet.

Det kniber ellers ikke for regeringen med at vende tommelfingeren op til de forslag, som Virksomhedsforum præsenterer. Siden 2012 har man fra politisk side helt eller delvist sagt ja til 84 pct. af alle forslagene.

Men for ofte går det galt, når forslagene skal videre, erkender erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) over for Finans.

»Der går ressort og bureaukrati i det i de forskellige ministerier,« siger ministeren, der er positivt indstillet over for at indføre en frist på et enkelt år.

Hele historien hos Finans.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.