I takt med at den såkaldte satspulje, hvorfra der hvert år uddeles penge til tiltag for samfundets svageste, har vokset sig til en økonomisk mastodont, går stadig flere af milliarderne til permanente reformer.
Læs mere om de mia-store satspuljer
Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.
Alene siden 2001 er andelen af faste bevillinger på satspuljen steget fra 70 procent til 94 procent af alle bevillingerne, viser tal fra Rigsrevisionen ifølge Politiken torsdag. Det betød sidste år, at blot 700 millioner af en samlet pulje på over 12 milliarder kroner gik til midlertidige tiltag, mens resten gik til faste bevillinger til blandt andet psykiatrien, supplerende dagpenge og førtidspensionsreformen fra 2002.
Spørger man Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, har satspuljen vokset sig til et »kæmpestort monster«. Selv om hun er glad for, at der kommer flere faste bevillinger i stedet for »svingdørssocialpolitik«, som hun mener, at de mange midlertidige tiltag afstedkommer, hører de faste bevillinger slet ikke hjemme på satspuljen.
»Jeg glæder mig over, at så stor en procentdel bruges som faste bevillinger, og så bør det rettelig ligge på finansloven i stedet for i satspuljen«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der allerede i Politiken sidste år foreslog, at størstedelen af puljen flyttes over på finansloven. Hun vil efterlade mellem 250 og 500 millioner i satspuljen til midlertidige tiltag.
Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Enhedslisten støtter en flytning af en del af satspuljen til finansloven, hvormed der er flertal for et opgør med puljen, skriver Politiken.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forstår derimod ikke Socialdemokraternes melding. Når størstedelen af puljen allerede finansierer permanente tiltag, er der ingen grund til at flytte dem over på finansloven, mener hun.
»Jeg har svært ved at se, hvor uenige vi er, og jeg har svært ved at se, hvad forskel det gør, for det er jo sådan set tingenes tilstand i dag«, siger ministeren til Politiken.
Satspuljen får tilført midler ved at tage en del af de penge, som overførselsindkomsterne, herunder folke- og førtidspension, kontanthjælp og dagpenge, ellers ville være steget med, hvis de havde fulgt lønudviklingen. Dermed stiger overførselsindkomsterne mindre end lønnen, men til gengæld bliver pengene gennem satspuljen givet til »forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper«, som der står i den seneste lov om satspuljen.
