Her er min opfattelse af situationen i 10 punkter.
1. Den oprindelige liberale ambition om fri bevægelse af varer, serviceydelser, mennesker og investeringer krævede en vis afgivelse af suverænitet til en institution, nemlig "Det Europæiske Fællesskab", eller "EF".
2. Institutioner søger imidlertid altid mere magt til sig selv. EF begyndte således at tiltage sig stadigt mere magt ved bl.a. at udvide sit eget mandat til eksempelvis kulturpolitik, socialpolitik, udenrigspolitik, skattepolitik, miljøpolitik, almen retspolitik, osv. Pludselig drejede projektet sig ikke længere om EF, men om "EU", dvs. "Den Europæiske Union", som nu skulle gennemtvinge en "stadigt tættere union".
3. Men hvad betød "en stadigt tættere union" egentlig? Den betød stadigt mindre indflydelse for individer og nærsamfund. Den betød med andre ord konstant afgivelse af suverænitet, frihed og medbestemmelse til en centralmagt. Den betød umyndiggørelse.
4. Borgerne oplevede således stadigt oftere, at de politikere, de havde valgt, ikke kunne gennemføre deres politik grundet EUs regler og domme. Lokale politikere blev altså ligesom borgerne stadigt mere magtesløse. Virksomheder oplevede tillige, at EU pludselig bestemte over deres prispolitik og produktpolitik mm. i en grad, der mere førte tankerne mere hen til Mussolinis korporatisme end til Adam Smiths liberalisme. Og borgerne følte, at EU i stadigt større grad blandede sig i deres daglige beslutninger - i hvordan de skulle spise, arbejde og i det hele taget leve. Når folk protesterede imod den stigende centralisering, blev svaret, at man evt. kunne gøre det i "to hastigheder". Den tanke, at man evt. slet ikke skulle gøre det, eller at man skulle gå den modsatte vej og give folk mere selvstyre og frihed, var en tanke, der blev ignoreret og som ikke fik lov til at optræde i sprogbruget.
5. Prikken over i´et for mange blev Angela Merkels personlige beslutning om at åbne grænserne for over en million flygtninge (bekvemmeligheds- og reelle) uden at rådføre sig med alle de nærsamfund og borgere, dette oplagt ville berøre. Folk i Middelfart, Malaga eller Marseille blev således på ingen måde hørt i denne sag, selvom den var meget vigtig for dem. De opdagede, at de var blevet magtesløse. At de, for at sige det groft, var blevet ligegyldige fjernregioner i Det Tredje Rige.
6. Der findes mange analogier til dette forløb i historien, men måske er den bedste protestanternes oprør imod magtkoncentrationen i den katolske kirke. "Ja," sagde Martin Luther og protestanterne, "vi tror lige som jer på Gud, men vi behøver ikke jeres enormt magtfulde organisation for at kunne forfølge denne tro." Martin Luthers oprør var ikke imod kristendom, men imod magtkoncentration.
7. Bemærk, at oprøret imod katolicismens magtkoncentration kom fra angelsakserne. Ikke fra latinerne, kelterne eller andre. Det samme gør oprøret imod EUs magtkoncentration. Det er ikke "Storbritannien", der har stemt massivt imod EU, men "England", som det ses af det 3. kort nedenfor. Det er det England, der i lange perioder blev regeret af danskere og nord-tyskere, som vi nu kalder Angelsaksere.
8. Angelsaksere har en årtusind gammel tradition for at i højere grad end andre samfund at regere sig selv i små samfund. Dvs. tradition for at individ og nærsamfund har meget at skulle have sagt. Dette gav dem en unikt effektiv og kreativ mentalitet, som de tog med sig til de lande, de senere befolkede, såsom USA, Canada, Australien, New Zealand, Hong Kong og Singapore mm. Det handlede om liberalisme og frihed.
9. Det engelske (angelsaksiske) Brexit valg er efter min mening det første slag i en forestående lang kamp mellem Europæiske kollektivister og Europæiske individualister. Dette vil blive meget besværligt, men det er nødvendigt, da EU ellers ultimativt vil dræbe den frihed, individualisme og kreativitet, der har gjort Vesten til noget helt unikt.
10. For at få en indikation for denne kamps fremtidige deltagere kan man se på nedenstående kort over angelsaksiske gener (1. kort) samt graden af individualisme ifølge World Values Surveys (2. kort). Her skal det bemærkes, at danskerne og hollændere har stor lighed med Englændere. sammenlign i øvrigt det 4. kort over Danelaugh i UK med det aktuelle Brexit kort. Historie har lange rødder.
