Flere skånsomme sprøjtemidler skal sikre rent drikkevand

28/9/12 12:59

Henrik Hagen Olesen

Miljøministeriet giver tilskud til virksomheder, der ønsker at sælge mindre miljøbelastende sprøjtemidler.

Der skal komme mindre belastende sprøjtemidler ud af danske landmænds og gartneres sprøjter, når de blandt andet bekæmper skadedyr og ukrudt. Derfor er Miljøministeriet nu klar med en ny udbudsrunde, hvor virksomheder kan søge om økonomisk støtte til at få godkendt sprøjtemidler, der er bedre for miljøet end de nuværende på markedet. Det kan for eksempel være sprøjtemidler, der indeholder planteekstrakter eller mikroorganismer.

- I Danmark har vi verdens bedste drikkevand i hanerne. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor ønsker jeg, at både de danske landmænd, gartnere og private haveejere får større mulighed for at bytte de mest kradse sprøjtemidler ud med mere miljøvenlige. Vi hjælper nu virksomhederne, så de får nemmere ved at udvikle sprøjtemidler, som belaster miljøet mindre end dem, vi kender til nu, siger miljøminister Ida Auken.

Hjælp til små virksomheder
Traditionelt har Danmark været et lille marked for skånsomme sprøjtemidler, hvorfor virksomhederne tøver med at foretage den nødvendige investering i afprøvning og ansøgning om godkendelse af midlerne.

Derfor er der i 2012 afsat to millioner kroner, der især målrettes små og mellemstore virksomheder. De kan søge støtte på op til 80 procent af projektudgifterne, mens de store virksomheder kan søge op til 60 procent.

- Når vi hjælper virksomhederne, der ønsker at sælge skånsomme sprøjtemidler, så sikrer vi også, at der kan bruges mindre belastende midler i landbrug og gartneri. Dermed øger vi landmændenes og gartnernes lyst til at gå over til at dyrke økologisk, da mange af de alternative midler er så miljøvenlige, at de må bruges i økologisk produktion, siger Ida Auken.

Tilskudsordningen er sammen med en mere restriktiv godkendelsesordning, en ny sprøjtemiddelafgift og øget kontrol på området en del af regeringens skærpede kurs over for sprøjtemidler. Det skal munde ud i en samlet, ny sprøjtemiddelstrategi i løbet af efteråret.

Frist for ansøgninger er den 22. oktober i år.

Find mere information om tilskudsordningen og det nye udbud her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.