Styrk konkurrenceevnen i Europa

Business Europe bruger sin årsdag til at sætte fokus på, at industriens rammevilkår og konkurrenceevne skal forbedres. DI bakker op.

EU skal forbedre rammevilkårene for europæisk produktionsindustri, fordi krisen stadig har fat i fremstillingsindustrien. Virksomhederne skal have ordentlig adgang til finansiering, energi og råstoffer. Derudover skal EU have større fokus på forskning, innovation og fortsætte med at fremme bilaterale aftaler med strategisk vigtige partnere som USA, Kina og Japan.
 
- Vi skal arbejde for at sikre, at national og europæisk lovgivning understøtter industriens rammevilkår. DI ser gerne, at konkurrenceevnen bliver et prioriteret område for den nye EU-Kommission, og alle lovforslag bør underlægges et konkurrencetjek, inden de bliver fremsat, siger direktør Thomas Bustrup, DI.
 
Industri er fundamentet for velfærd
Business Europe har med støtte fra DI udarbejdet en rapport om industriens betydning for europæisk økonomi. På den baggrund har organisationen formuleret politiske anbefalinger til en ny industristrategi for Europa, der sætter fokus på konkurrenceevnen. Produktion i Europa lå sidste år 12 pct. under niveauet fra 2008, og 3,8 mio. produktionsarbejdspladser er gået tabt.
 
Men fremstillingsindustrien står stadig for 57 pct. af Europas eksport og har 52 mio. ansatte, og den har samtidig stor betydning for servicesektoren, fordi serviceydelser og fremstilling af varer ofte er tæt forbundne i moderne produktion - derfor er industrien et uundværligt fundament for europæisk velstand. Det er budskabet fra Bruxelles, hvor Business Europe afholder sin årsdag.
 
DI er repræsenteret af direktør Thomas Bustrup på årsdagen, hvor rapporten og anbefalingerne fra Business Europe bliver overrakt til EU-præsident Van Rompuy og kommissionsformand Barroso.
 
Nyt fokus på industripolitik 
Vareproduktionen er ifølge Thomas Bustrup blevet mere international og mere kompleks. Virksomhederne er i dag en del af globale værdikæder, der knytter dem sammen, fordi varer sjældent bliver produceret i sin helhed på én fabrik eller i et land. Delkomponenter bliver i stedet importeret fra lande, hvor de kan produceres med færrest omkostninger.
 
- Det er positivt, men også strengt nødvendigt, at EU og de europæiske lande får et fornyet politisk fokus på fremstillingsindustrien. Vi skal tænke industripolitik i en global sammenhæng, der fremmer et åbent Europa, så konkurrencedygtige virksomheder har adgang til globale markeder. Tidligere tiders fokus på statsstøtte og egne interesser er ikke vejen frem – det er et industripolitisk selvmål, siger Thomas Bustrup.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.