En fjernbetjening i hånden, serien kører i baggrunden, og pludselig er lyset slukket på sofaen—bogstaveligt talt. For utallige danskere er aftenens ufrivillige lur blevet fast inventar i hverdagen, men psykologer ser mere end blot træthed bag den bløde polstring.
Society for the Study of Sleep lægger ud med at beskrive de såkaldte multitaskere.
Det er mennesker, der lever intense liv, har mange ansvarsområder eller aktiviteter på én gang, og om aftenen føler sig moralsk udmattede, men ikke er i stand til at koble fra.
Kroppen takker til sidst nej til flere to-do-punkter og sikrer sig hvile, også selv om Netflix stadig kører.
European Institute of Positive Psychology supplerer, at mange højtydende mennesker ganske enkelt bliver slået af deres egen indre strømafbryder.
I sådanne tilfælde repræsenterer det at falde i søvn på sofaen en afbrydelse, der erstatter en sund, planlagt hvileplan. Sofaen bliver et nødstop frem for den veltilrettelagte pitstop – en slags lynhurtig telefonopladning, der aldrig når 100 %.
Samtidig minder Behavioral Psychology Association om, at der ligger et snert af undvigelse i mønsteret: En opgave eller situation, der forårsager ubehag eller kedsomhed, undgås bevidst, selvom det er en del af egenomsorgen.
Tandbørsten, vasketøjet og vækkeuret næste morgen må vente; sofaen tilbyder midlertidig immunitet mod pligter.
Langvarig afhængighed af sofaslummer kan dog koste dyrt i søvnkvalitet.
National Sleep Institute anbefaler derfor klassisk søvnhygiejne: mørkt, køligt soveværelse, faste sengetider og en klar mental grænse mellem dag, aften og nattens restitution.
Et enkelt dyk ned i sofapuderne er næppe et advarselssignal, men når aftenluren bliver det nye normal, er det værd at lytte til både krop og kalender – før sofaen helt overtager nattesøvnen.
