Sundhedsminister: Der skal være råd til ny medicin

Politik

01/08/2015 19:37

Nick Allentoft

Sophie Løhde (V) mener, at der både skal være råd til ny, dyr medicin samt til flere læger på sygehusene. SF foreslår prioriteringsinstitut efter norsk forbillede.

Sundhedsvæsnet skal have råd til både flere læger og sygeplejersker samt ny og dyr medicin til de danske patienter. 

Sådan lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhdes (V) i debatten om, at eksempelvis en meget dyr behandling til patienter med den sjældne sygdom cystisk fibrose, kan blive en bombe under regionerne, som ikke må fravælge dyr medicin. 

- Regeringen prioriterer sundhedsvæsnet højt, og det vil man også se, når vi går i gang med de kommende økonomiforhandlinger med de danske regioner, siger hun til TV2 News. 

På spørgsmålet om, hvorvidt dét betyder, om der kommer en særbevilling fra regeringen, så der bliver råd til det hele, lyder det fra ministeren: 

- Vi skal sørge for at have råd til, at det danske sundhedsvæsen også fremadrettet kan give kræftpatienterne den bedste behandling, så det ikke er forsikringspolicen eller pengepungen, der skal afgøre, om man som dansk patient kan få den behandling, som man har behov for.

Over for TV 2 siger hun, at man "selvfølgelig" også kommer til at få flere sygeplejersker og flere læger på sygehusene i de kommende år.

              Læs også: Regioner får ondt i økonomien af ny dyr medicin

SF: Der er brug for et prioriteringsinstitut

Det er politikerne på Christiansborg, der skal have det tunge ansvar med at beslutte, om danske patienter med for eksempel den sjældne sygdom cystisk fibrose skal kunne få adgang til den meget dyre behandling, der kan hjælpe dem.   Sådan lyder det fra sundhedsordfører i SF, Jonas Dahl, som foreslår et prioriteringsinstitut sammenlagt af forskellige enheder, der i forvejen vurderer medicin.    - Vi må erkende, at det i sidste ende skal være en politisk beslutning, og den skal ligge på Christiansborg eller i Sundhedsministeriet. Vi er nødt til at erkende, at vi ikke bare kan tørre det ansvar af på lægerne eller regionerne, som ikke har flere penge, siger han.    Princippet i det danske sundhedsvæsen er, at man skal give den bedst mulige behandling uden at skele til prisen. Men da regionerne ikke har uendelige midler til rådighed, foregår der ifølge Jonas Dahl alligevel en prioritering i sundhedsvæsnet. Den går på, hvem der får lov til at blive behandlet, eller hvem der skal fyres, for at flere kan behandles. Men i stedet skal prioriteringen ifølge Dahl ske åbent og politisk.   - Hvis vi har et prioriteringsinstitut, der kommer med en indstilling om, at hvis vi vil indføre det her produkt, så skal der afsættes et antal millioner kroner. Så må man politisk forholde sig til, om det skal sættes på finansloven, siger Jonas Dahl.   - Eller også skal man ærligt sige politisk, at det her er for høj en pris at betale for det her, det vil vi ikke. Det ansvar kan vi ikke bare skubbe fra os, mener han.    Ifølge ham er det et stort problem, at regionerne skal have et budget til at hænge sammen fra 1. januar til 31. december. For det giver ikke mulighed for at lave langsigtede politiske prioriteringer.   - I dag kan man ikke sige: Det kan godt være, at det koster to millioner at give dig den her behandling i år. Men hvis du får 40 år på arbejdsmarkedet, hvor du betaler skat, så er det samfundsøkonomisk en rigtig god investering, siger sundhedsordføreren.    Også Alternativet mener, at et prioriteringsinstitut er den rigtige vej frem.    - Vi foreslår, at Danmark får et prioriteringsinstitut som det, man kender fra Norge. Alene det, at medicinalindustrien ved, at man i Norge også kigger på økonomien, har betydet, at medicinpriserne er faldet 30-50 procent, siger partileder Uffe Elbæk.

Ministeren understreger, at regeringen ikke har planer om at indføre et prioriteringsinstitut, der skal prioritere, hvilken medicin - og om det skal være den dyreste og bedste - sundhedsvæsnet skal indkøbe og benytte sig af.

  /ritzau/

Mest Læste

Annonce