Sundhedsredaktør: Her er vejen til færre fejl, bedre kvalitet og flere raske borgere

Bedre kommunikation og forståelse for samme kan gøre en positiv forskel i sundhedsvæsnet og øge kvaliteten på alle parametre, skriver sundhedsredaktør Line Gade og opfordrer til at gøre kommunikation til en disciplin, der håndteres lige så godt som de kliniske metoder.

Hvis jeg kunne fikse en ting i sundhedsvæsenet, så ville jeg forpligte alle sundhedsfaglige medarbejdere med patientkontakt til at blive bedre kommunikatører. Jeg ville pålægge alle ledere at kommunikere, og generelt anerkende kommunikation som en vigtig kompetence.

Jeg ville måle på det og til stadighed fremhæve kommunikation på lige fod med andre kvalitetsforbedrende indsatser. Så kunne vi slippe for rigtig meget bøvl i relationerne, måske bruge færre milliarder på fejl og kontrol samt blive langt bedre til at forstå, hvordan og hvorfor tingene er, som de er. 

Forleden holdt professor Peter Martin fra Deakin University i Australien, oplæg i Danmark. Han er ekspert og professor i kommunikation i sundhedsvæsenet og tilknyttet Sygehus Lillebælt som adjungeret professor. Han talte ved et arrangement om professionel sundhedskommunikation.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Peter Martin er oprindeligt øjenlæge og fortalte om en øjenlidelse, som gør børn blinde. Man havde fundet en behandling mod øjenlidelsen for år tilbage, og børnene kunne komme til at se igen med den behandling. Men meget få får rent faktisk behandlingen, sagde han. 

Der går altså blinde børn rundt, som faktisk kunne være seende

Der gik et sus igennem tilhørerne, for det giver jo ingen mening.

Hvis man forbedrede sundhedsansattes kommunikative kompetencer, ville effekten, på samme måde som behandlingen mod øjenlidelsen, kunne få enorm betydning for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Børn ville ikke blive seende, men størstedelen af de fejl, som sker, ville kunne undgås, uligheden ville blive mindre og langt flere patienter ville få den bedste og mest effektive behandling.

Desværre får kommunikation i sundhedsvæsenet ikke den samme opmærksomhed som nye og forbedrede kliniske behandlingsmuligheder. Man ved fra forskning, at der går mindst 7 år, fra man har bevist, at en behandling er den mest effektive, til at alle patienter også får den. Til sammeligning har man i mere end 20 år vidst, at forbedret kommunikation ville have en enorm effekt på kvaliteten i sundhedsvæsenet, men stadig er der ikke fokus på at professionalisere kommunikationen. 

- Vi ved, at hvis vi forbedrer kommunikation i sundhedsvæsenet, så vil resultatet være en mangedobling af kvaliteten. Flere patienter vil overleve, og flere patienter vil være velbehandlede. Vi ved det - så hvorfor gør vi det ikke?, spurgte Peter Martin.

Empati og kommunikation bliver sundhedsansattes vigtigste kompetence i fremtiden

I en tid, hvor effektiviteten i sundhedsvæsenet er høj og teknologiske og digitale opfindelser hjælper til bedre og mere effektiv udnyttelser af ressourcer og mere præcis behandling og diagnostik, vil netop evnen til at kunne kommunikere med patienterne blive en mere og mere vigtig kompetence at besidde som sundhedsprofessionel.

Hvis en algoritme ser noget atypisk på et røngtenbillede langt mere præcist end en sundhedsfaglig, kan algoritmen overtage og hjælpe med at diagnosticere, og det kommer til at betyde, at der bliver mere tid til mødet med patienten. Når behandlinger i højere grad kan tilpasses hver enkelt patient, bliver den sundhedsansattes empatiske og kommunikative evner vigtige, og det bliver essentielt at se høre og forstå den patient, man sidder overfor, for at kunne rådgive og guide patienten på rette vej.

Det bliver simpelthen vigtigt at kunne kommunikere professionelt. 

Hvorfor har kommunikation ikke høj prioritet, når vi nu ved, at det ville betyde så uendeligt meget? 

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

 

I podcasten Sundhedsvisioner finder du flere interviews om kommunikation i sundhedsvæsenet. Herunder har vi samlet udvalgte episoder til dig, som på forskellig vis kredser om temaet kommunikation. Vil du være med til at øge fokus på kommunikation og forståelse af de forandringer sundhedsvæsnet undergår, så skriv til os.

 

Lægen der formidler, så danskerne forstår.

Med Ida Donkin, læge, forfatter, debattør, foredragsholder og podcastvært, aktuel med bogen Sygt eller sundt. Sådan overlever du det næste sundhedsråd

 

Døden er noget, vi snakker om.

Med Ove Gaardboe, læge og konsulent, aktuel med hans projekt blandt sundhedsprofessionelle: Tag Samtalen

 

Det medmenneskelige møde.

Med Camilla Hersom, formand for Danske Patienter. 

 

Sårbarhed i sundhedsvæsenet

Med Morten Sodemann, overlæge, professor og forfatter til bogen 'Sårbar - Det kan du selv være', som det sidste år har debatteret og holdt en lang række oplæg om sundhedsprofessionelles sårbarhed, og hvad den betyder for mødet med patienten og særligt i forhold til ulighed i sundhed.

 

Sundhedsvæsenet, kommunikation og presse

Med Nicolai Döllner, ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin, om hvordan den kommunikation, som udgår fra den offentlige sundhedssektor alt for ofte er så teflonbelagt, at den ikke bidrager konsturktivt og kan være vildledende.

 

Emneord: Sundhedsvisioner, Line Gade, Sundhedsområdet, Sundhedsomkostninger, Kommunikation, fremtid, helthtech, Podcast
Sundhedskommunikation på DenOffentlige.dk Om Sundhedskommunikation
Aktivitet: Artikler: 7 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også