Sundhedssektoren skal samles i en fælles dansk styrkeposition

Alle aktører på sundhedsområdet skal samles i en stor national klynge for life science- og velfærdsteknologi. Ny struktur skal sikre et bedre sundhedsvæsen - samtidig får virksomhederne bedre vilkår for at udvikle innovative løsninger og produkter.

Der er et voksende internationalt potentiale for at afsætte danske produkter og løsninger, som fører til bedre sundhed og velfærd – derfor er life science og velfærdsteknologi netop udråbt til én af de 12 danske styrkepositioner, som skal være de bærende kræfter for dansk innovation i verdensklasse.

Men Danmark halter bagud på nogle af de parametre, som bliver afgørende i fremtidens sundhedsvæsen, nemlig brug af data på tværs og kunstig intelligens. Bl.a. derfor skal alle aktører på området for life science og velfærdsteknologi nu samles i en fælles klyngeorganisation.

Det mener blandt andre Troels Bierman Mortensen, direktør i Welfare Tech, der er Danmarks største klynge med 200 offentlige og private medlemmer, der alle arbejder med sundheds- og velfærdsteknologi.

- Danmark har en fremstående position på det globale sundhedsfelt, fordi vi er med i front på både pharma-, biotek- og teknologiområdet. Men udviklingen inden for kunstig intelligens, digitalisering og deling af data på tværs af sektorer går for langsomt. Innovationsfonden estimerer, at kunstig intelligens har et potentiale til at forbedre danskeres velfærd med cirka ni mia. kr., bl.a. pga. forbedrede arbejdsforhold og sundhedsteknologi. Fonden anbefaler, at man styrker forskningsmiljøet og hjælper SMV’er på vej. De to ting er netop blandt hovedformålene i en samlet klynge for life science og velfærdsteknologi i Danmark, fortæller Troels Bierman Mortensen.

Sundhed er en af 12 danske styrkepositioner

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i sin strategi for 2020-2023 udpeget 12 styrkepositioner, der fremover vil modtage offentlig finansiering. Den ene er life science og velfærdsteknologi, og de andre er bl.a. ’maritime erhverv og logistik’ og ’byggeri og anlæg’. Hvert styrkeområde skal bestå af én national klynge, hvor virksomheder, investorer, videns- og uddannelsesinstitutioner eksempelvis kan finde relevante samarbejdspartnere inden for hospitaler og kommuner. Formålet på sundhedsområdet er at øge væksten i virksomheder, som udvikler teknologiske, digitale, biotekniske og medicinske løsninger.

Medtech Innovation Consortium (MTIC) er af de nuværende klynger, der samarbejder med Welfare Tech om konsolidering af de nuværende sundhedsklynger.  

- At skabe én national klyngeorganisation inden for Life Science og velfærdsteknologi er det rigtige. En samling vil give Danmark en forbedret position på verdensmarkedet, og det giver bedre muligheder for samarbejde på tværs af sektorer. Målet er vækst for danske producenter af sundhedsprodukter og velfærdsteknologiske løsninger, siger Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand i MTIC.

Udviklingsmuligheder for virksomheder

Både det offentlige og det private får fordele med det nye store netværk. Virksomhederne får lettere adgang til vidensinstitutionernes forskning, og hospitaler og kommuner får adgang til hjælp fra erhvervslivet.  

Både MTIC og Welfare Tech faciliterer projekter, hvor flere sektorer arbejder sammen om at forbedre sundhedsområdet. Den slags offentlige private innovationssamarbejde kaldes også Triple Helix-modellen

Welfare Tech samarbejder eksempelvis lige nu med et universitet og et hospital om at udvikle droner til sundhedsvæsnet. I et andet udviklingsprojektet udvikles et IoT-laboratorie sammen med en virksomhed.

Hos MTIC er 9 ud af 10 innovationsprojekter funderet i brugen af data på tværs. For eksempel ’Fremtidens ambulatorie’, der kombinerer to digitale løsninger i et individuelt digitalt ambulatorieforløb. Eller projektet ’Tværsektoriel kostregistrering’, der understøtter registreringen og beregningen af f.eks. kostindtaget hos svage, ældre borgere.  

Samarbejde giver viden og evidens

Hele sundhedssektoren står over for en kraftig forandring, og derfor kommer udnævnelsen af fremtidens styrkepositioner belejligt.

- Der opstår nye muligheder for optimeringer og løsninger, når deling af data og kunstig intelligens for alvor slår igennem. Både små og store virksomheder får brug for ny viden, og hospitaler og kommuner får behov for et endnu tættere samarbejde med virksomhederne. Så det er nu, vi skal samle kræfterne for at skabe et bedre sundhedstilbud for alle danskere, siger Tenna Korsbek Andreasen, CEO i MTIC.

Foto: Pixabay.com

Welfare Tech på DenOffentlige.dk Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologi i Danmark. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, som optimer...
Aktivitet: Artikler: 16 | Events: 2 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også