De fem sundhedsaftaler har blandt andet fokus på at skabe øget lighed i sundhed, ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter samt på at styrke inddragelsen af patienterne og pårørende i beslutninger om behandlingsforløbet.

Sundhedsstyrelsen godkender sundhedsaftalerne for 2015-2018

Sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre, at patienterne får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs af sektorerne

De fem sundhedsaftaler – én for hver region og kommunerne i regionen – har blandt andet fokus på at skabe øget lighed i sundhed, ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter samt på at styrke inddragelsen af patienterne og pårørende i beslutninger om behandlingsforløbet.  

Derudover har de fokus på at sikre en større sammenhæng for patienter, som får indsatser i flere sektorer på samme tid. Det gælder særligt patienter med psykisk lidelse, patienter der har en kronisk sygdom og ældre patienter med flere sygdomme, hvor det er vigtigt, at fx indsatserne i almen praksis og hjemmesygeplejen koordineres med ambulante besøg på sygehuset.


Sundhedsstyrelsens godkendelse sker som følge af, at sundhedsaftalerne lever op til kravene i Bekendtgørelse og Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Blandt andet skal aftalerne dække fire obligatoriske indsatsområder:

  • Forebyggelse
  • Behandling og pleje
  • Træning og rehabilitering
  • Sundheds-it og digitale arbejdsgange.

Derudover er sundhedsaftalerne vurderet på, om de sætter konkrete mål for indsatserne, understøtter udviklingen af sundhedstilbud tæt på borgerne og patienterne. Endelig skal de inddrage en række tværgående temaer, der er relevante for det tværsektorielle samarbejde.

Sundhedsaftalerne trådte i kraft enten den 1. januar eller den 1. februar 2015. Alle sundhedsaftalerne er gældende til og med 2018, men kan blive revideret løbende.

 

Emneord: Sundhedsaftale, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 61 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også