Det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, når man gik i specialklasse i skolen. Det dokumenterer en undersøgelse af, hvordan det er gået to hele årgange fra Silkeborg Kommune.
Undersøgelsen omfatter i alt 2.700 unge født i 1993 og 1995 og er sat i værk af Silkeborg Kommune i samarbejde med forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
Hovedkonklusionen er, at specialklassebørn sammenlignet med jævnaldrende har stærkt forøget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet, når de forlader skolen. Det gælder både for drenge og piger.
"Unge, der har gået i specialklasse, har vanskeligere ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har vi nu tal på, og så må man tage stilling til, om det er OK, eller om målet skal være at få flere i arbejde. Det vil nok kræve et samspil mellem kommune og arbejdsgivere, for tallene viser tydeligt, at det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man som nogle af de unge med specialskolebaggrund har særlige udfordringer i form af manglende kvalifikationer eller psykosociale barrierer”, siger en af forskerne bag undersøgelsen, psykolog Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest.
De 18-21 årige fra specialklasserne er markant overrepræsenteret, når det gælder ledighed, sygedagpenge og førtidspension, og de er oftere end jævnaldrende i kontakt med andre dele af det offentlige system.
Undersøgelsen fortæller ikke, hvorfor de unge gik i specialklasse. Heller ikke hvor længe:
”Vi kan derfor ikke præcist sætte fingeren på, hvad vi kunne have gjort anderledes. Men vi kan bruge undersøgelsen til grundigt at overveje, hvad vi kan gøre bedre. Specialklasseeleverne er en meget sammensat gruppe, men spørgsmålet er, om vi alligevel kan sætte målet højere”, siger leder af PPR i Silkeborg Kommune, ledende psykolog Poul Skaarup Jensen.
Forskerne følger også de to årgange i de kommende år.
”Det vil give os endnu mere viden, og et meget stort datamateriale som vi også senere kan bruge til at måle, hvilken effekt inklusionen har”, siger Poul Skaarup Jensen.
Silkeborg Kommune overvejer nu at supplere med en undersøgelse af, hvordan det er gået de unge i uddannelsessystemet.
I Silkeborg Kommune var der i skoleåret 2014-2015 450 skolebørn i specialklassetilbud. Det var 3,43 procent af alle skoleelever.
FAKTA Undersøgelsen omfatter:
1398 unge født i 1995, heraf 87 i specialskoletilbud. De er fulgt fra de var 18 til 19 år.
1308 unge født i 1993, heraf 99 i specialskoletilbud. De er fulgt fra de var 18-21 år.
Sådan går det specialklasseleverne sammenlignet med jævnaldrende:
- Dobbelt risiko for ledighed (efter tre år)
- 30 procent forøget risiko for at modtage sygedagpenge. Unge fra andre oprindelseslande end Danmark får færre sygedagpenge, men har oftere kontakt med andre dele af det offentlige system.
- Ni gange så mange har kontakt med andre dele af det offentlige system efter et år. Det falder til 3,5 efter tre år.
- 16 gange så stor risiko for førtidspension (*ganske få jævnaldrende er på førtidspension)
- På offentlig forsørgelse i 27 procent af tiden (efter et år). Fire procent for øvrige unge.
”Specialklasse” dækker i undersøgelsen over specialklasser på folkeskolerne og amtstilbud og omfatter alle elever, som var skilt ud fra den almindelige folkeskoleklasse.
Undersøgelsen er bestilt af Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune og gennemført af aut. psykolog ph.d. og seniorforsker Lars Peter Andersen, ph.d. forsker Trine Nøhr Winding og seniorforsker Thomas Lund.
