Skolerne bør tilføres flere midler til at løfte opgaven med at inkludere elever, der har faglige eller sociale problemer. Det mener Danmarks Lærerforening efter en ny rapport viser, at under halvdelen af de elever, der bliver inkluderet i en almindelig klasse i folkeskolen, modtager støtte i undervisningen.
- Det er et meget alvorligt svigt, at så mange inkluderede elever ser ud til ikke at få nogen form for støtte, siger Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening, i en skriftlig kommentar til undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Ifølge rapporten klarer inkluderede elever sig meget dårligere fagligt end deres klassekammerater. Hovedforklaringen er ifølge Dorte Lange, at lærerne får stadig flere nye opgaver samt "konstante besparelser på skolerne". - Succeskriteriet for inklusion er, at alle elever skal lære mere, og det lader til ikke at være tilfældet lige nu. Når en lærer har 24 elever i klassen, hvoraf de tre er elever med diagnoser, så er det nødvendigt med ekstra lærerkræfter. Men det bliver ofte sparet væk, fordi skolerne er voldsomt pressede på økonomien. Og så siger det sig selv, at eleverne ikke får den undervisning, de har krav på, siger hun. Ifølge Danmarks Lærerforening er der siden 2009 forsvundet over 6000 lærerstillinger, og udgifterne til den enkelte elev er over en tiårig periode faldet 13 procent. SFI-rapporten, der er bestilt af Undervisningsministeriet, bygger på data fra 9308 folkeskoleelever fordelt over 423 klasser og 165 skoler. Undervisningsminister Christine Antorini (S) tager rapportens konklusion om, at kun 40 procent af inkluderede elever får støtte i undervisningen, alvorligt. - De her tal er bekymrende. Derfor dykker vi nu ned i dem og tager en drøftelse med KL og folkeskoleforligskredsen, siger Antorini til Politiken. Blå blok utålmodige og tålmodige Det er ikke godt nok, at kun fire ud af 10 af de elever, der er blevet inkluderet i folkeskolens normalundervisning, får støtte i undervisningen.Det siger børne- og undervisningsordfører, Axel Ahrendtsen (DF).
- Min tålmodighed er opbrugt. Undervisningsministeren må stramme loven, så pengene følger barnet. Vi rejste problematikken, inden loven blev vedtaget i 2012, og vi har haft ministeren i samråd flere gange. Hvis kommunerne ikke kan finde ud af at følge loven, må den strammes. Vi kan ikke sidde undersøgelsen overhørig, siger DF-ordføreren. Venstre vil derimod ikke stramme loven om inklusion. - Vi har lige vedtaget loven, og vi vil ikke ændre i den allerede. Vi opfordrer derfor undervisningsminister Christine Antorini (S) til at indskærpe over for kommunerne og folkeskolerne, at pengene skal følge børnene. Men det er klart, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke følger støtte med, som skrevet i loven. Viser det sig efterfølgende, at det ikke sker, må vi se på en stramning af loven, siger folkeskoleordfører Louise Schack Elholm (V). Onsdag mødes folkeskoleforligskredsen, og her vil Axel Ahrendtsen opfordre ministeren til at indkalde til et møde med punktet inklusion og en stramning af loven på dagsordenen. Forligskredsen består af Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
