Sverige er bedre til de kommunale visioner

Hver kommune har sin unikke historie, beliggenhed, befolkning og kompetenceprofil – og dermed sin helt egen mulighed for at skabe en vision og identitet, der afspejler nutiden og sætter pejlemærker for fremtiden. I Sverige er det lykkedes adskillige, specielt mindre byer, at skabe vækst og identitet og tiltrække internationale kompetencer gennem en fælles vision og retning. Hvorfor er vi så dårlige til det i Danmark?

Af Michael Thomsen, Udviklingsdirektør & Partner, Workz A/S

I Sverige er det lykkedes adskillige, specielt mindre byer, at skabe vækst og identitet og tiltrække internationale kompetencer gennem en fælles vision og retning. Hvorfor er vi så dårlige til det i Danmark? 

I starten af 00'­erne arbejdede jeg som forskningschef i et nationalt, innovationsorienteret forskningsinstitut i Sverige. Vi hjalp blandt andet en række store og små svenske kommuner med at skabe visioner og fælles fokus, og jeg så, hvorledes dette arbejde kunne vende udviklingen i hele lokalsamfund. 

Jeg har gennem de seneste år med tilfredshed konstateret, at mange danske kommuner har taget innovation til sig. De har indset, at innovation kan skabe forbedrede brugeroplevelser og nødvendige besparelser på samme tid. En del af dem har gjort innovation til en væsentlig del af deres strategi og dagsorden. Og i modsætning til store dele af det private erhvervsliv har de været i stand til at skabe et holistisk og strategisk innovationssyn, der dækker alle dele af kommunens arbejde. 

Hvad jeg til gengæld savner, er reelle og forankrede visioner, der kan sætte den overordnede retning for innovationsarbejdet. Nok har de fleste kommuner visioner, men de ligner til forveksling hinanden og bidrager hverken til at skabe en unik identitet eller en ledestjerne for kommunens udvikling. 

Mine erfaringer fra Sverige viser, at stærke visioner skabes i et aktivt samarbejde mellem alle lokalsamfundets aktører: 

I Piteå fik man flyttet fokus fra cellulose til musik gennem et fælles visionsarbejde i tæt samarbejde mellem byråd og erhvervsliv. i dag har man et driftigt musikkonservatorium, en stor koncertsal, en inkubator for musik og lyd og en forskningsinstitution med fokus på digital musik og lyd. 

Arjeplog stoppede affolkningen gennem at udnytte sine lokale fordele (primært is og sne) til at få skabt verdens største højteknologiske testcenter for kuldetest  af biler. Byen fordobler i dag hver vinter sin befolkning og har fået skabt flere uddannelser knyttet til testcentrets aktiviteter.  

Jukkasjärvi satte sig selv på verdenskortet ved at etablere ishotellet. Og i Eskilstuna har man fokuseret en række kommercielle, politiske og akademiske aktiviteter omkring energi og energibevidsthed.   

Ikke blot Offentlig-­Privat Innovation 

Stærke, kommunale visioner udvikles i et ligeværdigt møde mellem en bred vifte af aktører – ikke i snævre cirkler eller af kommunen alene med efterfølgende høringer. I vores samarbejde med omkring 15 svenske byer anvendte vi nedenstående model, der indikerer, at det nye sker i mødet mellem fire aktører: Det offentlige, erhvervslivet, kulturlivet og det akademiske. 

Gennem analyser og workshops med repræsentanter for de fire aktører søgte vi at finde frem til byens eller regionens unikke egenskaber og kompetence for derigennem at identificere et tema for byens fremtidige indsatsområde. Og det lykkedes os faktisk at skabe initiativer, der var interessante nok til at tiltrække forskere fra udlandet og skabe vækst i det lokale erhvervsliv.  

Jeg har for nylig været involveret i en lignende proces i Silkeborg, hvor det er planen at flytte Museum Jorn til midtbyen for at udnytte Asger Jorns nationale og internationale ry og museets unikke samling som centrum i byens fremtidige udvikling.  

Der er ingen tvivl om, at Jorn, som en af sidste århundredes mest betydningsfulde skandinaviske kunstnere, kan bære rollen som vartegn for Silkeborg. Men kan Silkeborg matche Jorn og bruge ham til at skabe identitet og vækst? Er det hans malerier, hans interesse i 10.000 års nordisk kunsthistorie, hans samfundskritiske virke eller hans tanker om det legende menneske, der skal spejles i byen? Eller er det måske hans gavmildhed, der kan blive det bærende element? 

Det bliver spændende at følge forløbet her i 100-­året for Jorns fødsel. Hvis byen kan finde fælles fodslag og skabe en stærk vision og en stærk position for det nye museum, kan den blive et forfriskende eksempel på, hvordan kultur og kunst kan være med til at drive innovation på andre områder. 

Hver kommune har sin unikke historie, beliggenhed, befolkning og kompetenceprofil – og dermed sin helt egen mulighed for at skabe en vision og identitet, der afspejler nutiden og sætter pejlemærker for fremtiden. Gør det før din nabokommune! 

Om Michael Thomsen

Michael Thomsen har arbejdet med innovation og innovationsledelse i over 20 år, og har blandt andet været innovationsleder og forskningschef i LEGO samt forskningschef i Interactive Institute i Sverige, hvor han byggede innovationsorienterede forskningsstudier i 10 forskellige byer som led i overordnet branding og udvikling af lokalområder. Michael er endvidere en særdeles erfaren facilitator og har arbejdet med strategi, innovation og forandringsledelse i en lang række af landets største virksomheder og organisationer

 

Emneord: Innovationsdebatten, Michael Thomsen, Sverige, Offentlig ledelse
Innovationsdebatten på DenOffentlige.dk Innovation er et uundgåeligt offentligt buzzword. Men der er også brug for nytænkende kultur i det offentlige - og dilemmaerne er mange. Derfor indleder vi på DenOffentlige.dk "Innovationsdebatte...
Aktivitet: Artikler: 27 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også