Sverige: Valgsucces giver tomme pladser i byråd

Parti har fået flere sæder, end man havde kandidater. Og tomme sæder forbliver tomme i resten af valgperioden.

I en håndfuld svenske kommuner vil byrådspladser til Sverigedemokraterna ikke blive talt med i ligningen, når der skal findes nye flertal og borgmestre.

Det skyldes, at højrefløjspartiet i 21 kommuner ved søndagens valg har fået flere sæder, end man havde kandidater. 


Og nu bekræfter de svenske valgmyndigheder over for Ritzau, at sæderne forbliver tomme og ikke tæller med i mandatberegningen i de fire år, valgperioden varer. 

- Når et sæde bliver tomt, det vil sige, når et parti får flere mandater, end der var kandidater, kommer det ikke til at blive udfyldt af andre personer i valgperioden, siger Lars Lisinski, sekretær i den svenske Valgmyndigheten: 

- Det går ikke, at man efterfølgende fylder en kandidat på mandatet. 

I en række kommuner får det direkte indflydelse på, hvilken fløj der kan overtage borgmesterkontoret. 

I de 21 kommuner mangler Sverigedemokraterna kandidater til intet mindre end 28 sæder. 

Værst står det til i Malung-Sälens kommunalbestyrelse. 

Her fik partiet syv mandater, men havde bare fire navne på stemmesedlen. Dermed står tre sæder tomme. De udgår altså af det politiske spil om magten. 

Helt konkret betyder det, at Socialdemokraterna i kommunen stensikkert beholder magten. Lignende situation gælder i for eksempel Boxholm, Hallstahammar, Gagnef og Nora kommuner. 

Gennemgangen af Sverigedemokraternas resultater er foretaget af det politiske medie Expo. 

Tomme sæder er dog ikke en helt ny fortælling i svensk lokalpolitik, skriver SVT.

Efter forrige kommunalvalg i 2014 stod 87 sæder tomme. Igen var det Sverigedemokraterna, der manglede lokale kandidater til 80 af dem. 

Det kan skyldes, at Sverigedemokraternas fremgang i 2014 på både nationalt og lokalt niveau var overraskende. Ifølge målingerne var en markant fremgang til partiet i 2018 dog forventet. 

/ritzau

Emneord: Sverige, Valg, 130918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 13.09.18 Brian Norsk Jensen
    Vinklingen...

    Ja OK, man kan vinkle facts på forskellige måder.

    Nu mener jeg faktisk ikke at SD's fremgang er større end mange forventede - specielt ikke inden for SD.

    Min vinkling er den at det er meget lettere at få stemmer til SD, end det er at finde kandidater, som vil være med til at prøve at løse samfundets problemer...

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 04.05.18 Velfærd
    Finansministeriets analyse af beskæftigelsesindsatsen

    Der er forskel på, hvor godt de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen virker. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet.

  • 12.03.18 Bæredygtighed
    Styrk samarbejdet med Sverige: Tingbjerg og Rosengård burde lære af hinanden

    "I Sverige hedder ghettoen Rosengård, og i København hedder den Tingbjerg, men mange af problemerne er grundlæggende de samme." Europabevægelsens næstformand opfordrer til mere samarbejde over sundet.

  • 19.05.15 Politik
    Masser af eksportmuligheder i Sverige

    Holstebro Kommunes vækstinitiativ ”Holstebro Goes Global” og den danske ambassade i Sverige inviterer til temamøde om eksport til Sverige, den 4. juni 2015 i Nupark, for at sætte fokus på nabolandets marked og forretningskultur.

  • 18.09.13 Politik
    Ny rapport: Det lokale demokrati er udfordret

    Kommunalpolitik er en holdsport. Derfor skal nye spilleregler for det politiske arbejde mellem borgmestre og menige kommunalbestyrelsesmedlemmer sikre en bedre magtbalance i kommunalpolitik. Og et nyt udvalg skal se på, om høringsreglerne i tilstrækkelig grad sikrer, at borgerne reelt bliver inddraget i lokalpolitik. Sådan lyder et par af anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i december bad tage temperaturen på det lokale demokrati.

  • 02.09.13 Politik
    5500 unge tyvstarter regionsvalget

    18 valgmøder skal fyre op under de unges valgdeltagelse ved regionsvalget