Sundhedsministeren vil som led i regeringens kommende sundhedsudspil blandt andet indføre målrettede sundhedstjek for borgere, der er i særlig risiko for at udvikle sygdomme som diabetes eller en lunge- eller hjertekarsygdom, eller som allerede er syge uden at vide det.

Sygdomme skal opdages med sundhedstjek

Mange lever med en alvorlig sygdom uden at vide det. Det kan få store konsekvenser for patienterne, som får et dårligere helbred og i værste fald risikerer at dø, hvis deres sygdomme ikke opdages og behandles. Derfor vil regeringen nu tilbyde patienter, der er i særlig risiko for at udvikle sygdomme som eksempelvis diabetes og KOL, et sundhedstjek hos egen læge.

Danskerne bliver sundere og lever længere år for år – men kun i gennemsnit. For det er ikke alle grupper i samfundet, der følger den generelle sundhedsbølge, og de seneste 10 år er uligheden i sundhed bare vokset og vokset.

For den fjerdedel af de danske mænd, som har de laveste lønninger, betyder det i runde tal, at de kan se frem til at få 10 år mindre at leve i sammenlignet med den fjerdedel, der tjener mest. Og risikoen for at blive ramt af en alvorlig sygdom som eksempelvis diabetes eller KOL er også markant højere for kortuddannede end for personer med en længerevarende uddannelse.

Derfor vil sundhedsminister Nick Hækkerup som led i regeringens kommende sundhedsudspil blandt andet indføre målrettede sundhedstjek for borgere, der er i særlig risiko for at udvikle sygdomme som diabetes eller en lunge- eller hjertekarsygdom, eller som allerede er syge uden at vide det.

"Når der er en så tydelig skævhed i forhold til, hvor mange raske leveår man får afhængigt af størrelsen på ens pengepung og længden på ens uddannelse, så bliver vi simpelthen nødt til at tage helt konkret fat på netop den gruppe, der er mest udsat. Mennesker, som ikke rigtigt orker at høre på flere velmenende råd fra eksperter, og som ofte heller ikke reagerer i tide på skavanker, der generer dem i hverdagen. Derfor må lægen i højere grad være den, der reagerer", siger Nick Hækkerup.

Det er planen, at de målrettede sundhedstjek skal foregå hos patientens egen læge, som fremover skal arbejde mere systematisk med at opdage sygdom. Det bliver altså lægens opgave at reagere, hvis en patient, som eksempelvis ryger, flere gange inden for kort tid dukker op hos lægen med en grim hoste.

Læs også: Hoste med slim

"Det skal være nemmere at finde frem til de mennesker, der har størst risiko for at få en eller anden sygdom, før de faktisk ender i sygesengen. Jo tidligere vi opdager en sygdom, jo bedre for patienten," siger sundhedsministeren og tilføjer:

"Nu må det være slut med bare at snakke om den store ulighed. Nu må det være tid til at gøre noget. Derfor er vi i regeringen klar til at prioritere og investere i sundhedstjek, der er målrettet de mest udsatte."

Fakta om de målrettede sundhedstjek

  • Sundhedstjekket skal gennemføres hos egen praktiserende læge.
     
  • Målgruppen for sundhedstjekket defineres nærmere ud fra faktorer som eksempelvis alder, køn, livsstil og arvelighed kombineret med aktuelle symptomer og patientdata.
     
  • It-systemer skal understøtte almen praksis’ opsporing af målgruppen.
     
  • Hvis sundhedstjekket viser, at patienten ikke har en sygdom som eksempelvis diabetes eller en hjertekar- eller lungesygdom, men stadig har forhøjet risiko, skal lægen følge op på patienten samt give relevant vejledning om eksempelvis livsstilsændringer eller forebyggende tilbud.
Emneord: Forebyggelse, Sundhed, Sygdomme, Helbredstjek, Sundhedsminister, KOL, Diabetes
Ministeriet for Sundhed og Ældre på DenOffentlige.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Aktivitet: Artikler: 53 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.08.14 Tage S Kristensen
    Sundhedstjek

    Lige før sommerferien kunne man læse en interessant nyhed i nyhedsbrevet fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed: Generelle sundhedstjek af befolkningen bør afskaffes. De har ingen effekt på dødeligheden eller forekomsten af hjertekarsygdomme. Konklusionen hviler på meget solid forskning, som er internationalt anerkendt.
    Nyheden afsluttes sådan her:

    "Så snart et helbredsproblem bliver massivt nok, rejses der ofte krav om at indføre screening. Screening er et tveægget sværd, idet det kan føre til sygeliggørelse og overbehandling uden samtidig at have effekt på de sygdomme, man ønsker at forebygge. Derfor har WHO opstillet nogle skarpe krav, inden en systematisk screening indføres. Et af kravene omhandler, at der skal være en effekt på incidensen og dødeligheden af den pågældende sygdom. Inter99 slår nu fast, at dette centrale krav ikke opfyldes, hvad angår screening for risiko for hjertekarsygdom".

    Nu vil regeringen så indføre screening af personer med særlig risiko. Spørgsmålet er, hvad denne politik bygger på? Er betingelserne for denne højrisiko-screening overhovedet opfyldt? Hvilke effekter vil man få, og hvad vil det koste?
    Så vidt jeg kan se, er ingen af disse spørgsmål undersøgt. Det ser ud til at være ren paradepolitik, så at man kan sige, at man "har gjort noget". Det eneste sikre resultat er øgede udgifter og mere travlhed i almen praksis.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også