Sygeplejerske i drabssag: Tænker 1000 tanker om hvorfor

32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, afgiver onsdag forklaring i Østre Landsret i Nykøbing Falster.

Hver eneste dag tænker den 32-årige sygeplejerske over, hvorfor hun er mistænkt for at dræbe patienter ved at forgifte dem med medicin.

Sådan lyder det fra sygeplejersken onsdag, hvor ankesagen mod hende fortsætter i Østre Landsrets afdeling i Nykøbing Falster.

Sagen om de døde patienter i Nykøbing

Læs om en besynderlig og historisk drabssag fra Nykøbing Sygehus.

- Jeg kan ikke sætte ord på alle de tanker, jeg har. Jeg tænker tusinde tanker på bare én dag om, hvorfor jeg er havnet her, siger hun i retten, hvor cirka 25 tilhørere og otte journalister sidder og følger med. 

I juni sidste år kendte et nævningeting i byretten hende skyldig i at have dræbt tre patienter og forsøgt at dræbe en fjerde på Nykøbing F. Sygehus mellem 2012 og 2015. Hun blev idømt fængsel på livstid.

Men sygeplejersken har siden sin anholdelse for snart to år siden nægtet sig skyldig og ankede derfor dommen til landsretten.

Sagen begyndte tirsdag og fortsætter med sygeplejerskens forklaring onsdag. Det foregår ved, at anklageren læser hendes forklaring fra byretten op og kommer med supplerende spørgsmål.

I byretten fortalte hun, at der var to kliker blandt de ansatte på akutafdelingen, hvor hun arbejdede.

Der opstod kold luft mellem klikerne, da hun, som var i den ene klike, efter en fest tog en mand med hjem, som var gift med en kvinde, der var veninde med en sygeplejerske fra den anden klike. 

Under retssagen i byretten antydede hun, at anmeldelsen af hende bundede i ondsindet sladder og løse rygter, som var opstået i den anden klike. 

Den tanke har ikke forladt hende endnu, svarer hun onsdag i landsretten, da senioranklager Karen Vistisen spørger, om hun tror, der ligefrem er tale om et "set-up" mod hende. 

- Selvfølgelig har jeg tænkt den tanke. Men jeg tænker mange tanker og sidder tilbage med mange spørgsmål. Jeg har sagt til min advokat, at jeg synes, det er meget mærkeligt det hele, siger hun. 

Det er en sygeplejerske fra den anden klike, som er et af sagens hovedvidner. Hun var på arbejde natten mellem 28. og 1. marts 2015, hvor to af drabene og drabsforsøget ifølge anklagen fandt sted. 

Det var hendes mistanke, der førte til anmeldelsen.

Der er sat 36 dage af til sagen i landsretten, som forventes at blive afgjort i maj eller juni. 

/ritzau/

Emneord: Drab på patienter, Nykøbing Falster Sygehus
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 28.05.21 Ledelse
    Søren Brostrøm indtræder i WHO’s globale bestyrelse

    Sundhedsstyrelsens direktør har i den forløbne uge været i Geneve for at deltage i WHO’s årlige Verdenssundhedsforsamling. Ligesom i 2020 finder den sted virtuelt, men fordi Søren Brostrøm har ledet møder i en af de to hovedkomitéer, har han deltaget i Geneve.