Synlighed om ulighed i mænds og kvinders løn giver større ligeløn

LIGELØN: Kønsopdelte lønstatistikker, som viser om en virksomheds mandlige og kvindelige medarbejdere får samme løn for samme arbejde reducerer løngabet med 7 procent, viser ny forskning.

Kvinder får mindre i løn for det samme arbejde som mænd i næste alle vestlige lande. Når en mand tjener 100 kroner, tjener en kvinde 85 kroner i Danmark, 78,5 kroner i Tyskland, 79 kroner i Storbritannien og knap 84 kroner i snit på tværs af EU, viser 2016-tal fra Eurostat. 
 
Politikere, fagforeninger, brancheorganisationer og virksomheder har i årevis diskuteret, hvordan man kan blive denne forskel i mænds og kvinders lønninger kvit, og forslaget om at tvinge virksomhederne til at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker har været fremført flere gange – både i Danmark og i EU.
 
Herhjemme indførte Beskæftigelsesministeriet i 2006 regler, som pålægger virksomheder med flere end 35 ansatte at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker – hvis altså der i virksomheden er mere end 10 mænd og kvinder ansat på samme niveau, men debatten om virkningen af disse regler fortsatte.

Læs mere fra Københavns Universitet

Københavns Universitet er medlem af DenOffentlige og med til at skabe mediet. De giver dig adgang til gratis viden og inspiration. Læs mere fra Københavns Universitet lige her. 

Fortalerne for kønsopdelte lønstatistikker har fremhævet, at gennemsigtighed i forskellen på lønningerne reducerer løn-uligheden, mens modstanderne mener, at det er besværligt og dyrt for virksomhederne at skulle udarbejde disse data, at det udfordrer den fortrolighed om løn, som medarbejderne har krav på og at virkningen af disse statistikker i øvrigt er uklar og i værste fald ikke eksisterende.
 
Jo, kønsopdelte lister virker
Men tvivlen om virkningen kan nu tages af bordet, for kønsopdelte lønstatistikker reducerer faktisk løn-gabet, siger forskere i økonomi, som har undersøgt effekten af 2006-reglerne.  Forskerne analyserede løn-data i perioden fra 2003 til og med 2008 og sammenholdt lønudviklingen i samtlige danske virksomheder med 35-50 satte med virksomheder med 25-34 ansatte. Altså virksomheder som lige præcis ikke var omfattet af de nye regler.
 
I analysen dokumenterer forskerne, at lønforskellen er reduceret med 7 procent i de virksomheder, som er omfattet af de nye regler blev indført. En effekt, der primært kommer af, at mænds løn er steget mindre end kvindernes i perioden siden 2006, hvor reglerne om løngennemsigtighed blev indført.
 
- Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det. Og selvom en reduktion i løn-gabet på 7 procent måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk ganske markant, når man tager i betragtning, at det i virkeligheden er et begrænset antal virksomheder, som er omfattet af reglerne og at effekten er sket på bare 2 år efter loven om kønsbaseret lønstatistik trådte i kraft, siger professor i økonomi Morten Bennedsen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut.
 
Løngabet reduceret med 7 procent
Da de nye regler trådte i kraft betalte de danske virksomheder med 35-50 ansatte i gennemsnit deres mandlige ansatte 18,9 % mere i løn end kvinder i tilsvarende stillinger. Forskerne sikrede sig, at forskellen i løn ikke skyldtes forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Efter reglerne om løn-gennemsigtighed trådte i kraft er mænds løn steget mindre end kvinders i de ca. 1000 danske virksomheder, som er omfattet af reglerne. Det reducerer løngabet med 7 procent.
 
-VI ved fra andre undersøgelser, at mænd generelt er bedre til at forhandle løn end de fleste kvinder, og at de heller ikke holder sig tilbage fra at forlange en høj bonus, men med en tvungen offentliggørelse af kønsopdelte lønstatistikker bliver forskellen på den løn virksomheden betaler sine mandlige og kvindelige ansatte pludselig tydelig både internt og eksternt,  og det ser ud som om det har givet virksomhedsledelserne anledning til at bremse mændenes lønkrav lidt op, siger Morten Bennedsen.
 
Forskerne fandt at reduktionen i lønforskelle varierede for forskellige typer af virksomheder. I virksomheder der havde flere eksterne (og færre familie-) bestyrelsesmedlemmer blev løngabet reduceret væsentligt mere end de 7 pct. Det samme var tilfældet når virksomhedsledere selv har flere døtre end sønner. Forskerne kan også dokumentere, at løngabet især bliver reduceret i industrier hvor der er ansat mange flere af det ene eller det andet køn.
 
Fald i produktivitet – og i omkostninger
Reglerne fra 2006 om løngennemsigtighed viste sig også at have et par andre interessante virkninger:  Forskerne fandt, at de virksomheder, som har reduceret løn-uligheden også har ansat 5% flere kvinder end tidligere, og at flere kvinder blev forfremmet end i de virksomheder, der ikke var omfattet af reglerne, hvorimod der ikke var nogen stigning i antallet af mænd, der blev forfremmet. 
 
Samtidig viste analyserne også et fald i produktiviteten på 2,5 procent i disse virksomheder, men da omkostningerne tilsvarende faldt med 2,8 procent som følge af de dæmpede lønstigninger, var virksomhedernes profit upåvirket.
 
-Vi kan ikke ud fra vores analyser se, hvorfor produktiviteten falder i de virksomheder, som skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker, men det kan skyldes, at den større tydelighed omkring den manglende ligeløn medvirker til utilfredshed blandt nogle af de kvindelige ansatte- og dermed mindre motivation til at yde maksimalt i jobbet. Eller at nogle af mændene er skuffede over, ikke at kunne få så store lønstigninger, som førhen. Men da de samlede lønomkostninger også falder, er virksomhedernes profit uændret, så man kan ikke bruge faldet i produktivitet som argument mod at bruge kønsopdelte lønstatistikker som ligeløns-redskab, siger Morten Bennedsen.
 
Fakta om kønsopdelt lønstatistik:
Alle virksomheder med mindst 35 ansatte, og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion, har siden 2006 været underlagt reglerne om kønsopdelt lønstatistik.
 
Danmarks Statistik udarbejder statistikken og fremsender den til virksomheden en gang om året. Nogle virksomheder får udarbejdet statistikken af deres arbejdsgiverorganisation.
 
Emneord: Københavns Universitet, Lønninger, Ligestilling, Forskning, 141218
Københavns Universitet på DenOffentlige.dk På Københavns Universitet arbejder mange af vores knap 5000 forskere fra 36 institutter og mere end 200 forskningscentre med emner som sundhed, velfærd, infrastruktur, arbejdsmarked, bæredygtighe...
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 28.11.18 Sundhed
    Regioner støtter uafhængig forskning

    7 millioner kroner til uafhængig forskning skal nu omsættes til resultater for patienterne.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.