"Hvis jeg insisterer på, at jeg skal dokumentere på den patient, jeg er i gang med, inden jeg går i gang med den næste patient, og den næste patient ikke kan trække vejret, så bliver han blå i hovedet, og så dør han, mens jeg sidder ved computeren."
Sådan lød ordene fra Kristian Rørbæk Madsen tilbage i januar, da han stod i spidsen for et oprør mod Styrelsens for Patientsikkerhed. Han var overlæge på anæstesiologisk-intensiv afdeling på Odense Universitetshospital og blev for blot et år siden landskendt, da han sagde fra over for sundhedsvæsnets tiltagende bureaukrati og myndighedernes kontrol af sundhedspersonalet.
I forbindelse med sin protest mod Styrelsen for Patientsikkerhed invitererede Rørbæk Madsen styrelsens direktør, Anne-Marie Vangsted, til at følge ham på en vagt.
"Styrelsen går nu i sulet på almindelige læger, der bare passer deres arbejde," sagde overlægen til Information. Derefter takkede Anne-Marie Vangsted ja til at følge Rørbæk Madsen på en vagt, som gjorde stort indtryk.
"Jeg ser et meget samvittighedsfuldt arbejde, og jeg ser dokumentation, der bliver givet hvor det er rigtig vigtigt. Når det er rigtig vigtigt, så bliver det skrevet ned," sagde hun efterfølgende.
Selv håbede Rørbæk Madsen at Vangsteds indblik i sundhedspersonalets hverdag havde gjort indtryk. "Som intensivoverlæge laver jeg dagligt hundredvis af mundtlige ordinationer. Og Anne-Marie, det har du set mig gøre aftenen og natten igennem. Og du ved, at jeg ikke har en jordisk chance for at nå at dokumentere dem," sagde Kristian Rørbæk Madsen til DR Fyn efter vagten.Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Nu er han død efter en depression. Ifølge Dagens Medicin, der har talt med familien, af selvmord efter depression.
Chefredaktør Nicloai Dôllner skriver følgende i et mindeord:
"For godt et år siden trådte Kristian Rørbæk Madsen pludselig ind på den fagpolitiske scene. En ganske almindelig flittig og dygtig overlæge, som fik nok. Nok af det store arbejdspres, som præger væsentlige dele af sundhedsvæsenet. Nok af sin egen ledelses bagatellisering af det alvorlige dilemma i Svendborg-sagen, altså mundtlig ordination versus tidstro dokumentation. Utilfredsheden luftede han i Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger – og så blev han kaldt til kammeratlig samtale, med bisidder og det hele. En givetvis ubehagelig samtale for både Rørbæk Madsen og hans nærmeste chef, som var blevet kostet til at indkalde Rørbæk Madsen. Den øverste chef gav ordren og holdt sig væk. Her ville historien være stoppet for mange, for kammeratlige samtaler er en fej og giftig og desværre effektiv måde at undertrykke kritik på. Men Kristian Rørbæk Madsen var ikke til at standse. Drevet af en oprigtig indignation og i et sandt arbejdsraseri satte han sig i spidsen for en bevægelse, hvis lige ikke er set på det akademiske område." Og om Rørbæk Madsens betydning i den korte tid han nåede at være rebel: "Kristian Rørbæk Madsen var formentlig ikke forberedt på opgaven som rebel, og det må have slidt utroligt på ham at passe sit arbejde, være bannerfører og sikkert også bekymre sig for, hvilke konsekvenser, det kunne få for ham. Men han fremviste det fineste, man kan som læge og menneske, nemlig civil courage. Modet til at holde fast i anstændigheden, koste hvad det vil. Kristian Rørbæk Madsen skriver sig ind i en fornem række af rebelske læger. "
