Lad os tage et opgør med djøficeringen!

Forklædt som en djøf’er, oplevede jeg, foragten og modviljen mod mig. Jeg var pludselig en af dem - "en djøf'er" - udsat for voksne menneskers stigmatisering. Inden for sociologien omtaler vi det "labeling". Stemplet, som et kvæg. Klask. "En djøf'er"! Lad os nu gøre op med den fordummende tale om djøficering og i stedet tale om, hvordan god uddannelse og faglige kompetencer bruges værdiskabende.

Det er blevet moderne, at kaste med håndgranater, når snakken går løs omkring løsninger for styringen af den offentlige sektor. Vi burde kaste alle håndgranaterne efter djøficeringsdebatten og lad den dø. Det er på tide, at debatten vendes 180 grader og et nyt blik zoomes helt ind på den offentlige sektors politiske, administrative, normative, retslige og kulturelle infrastruktur. Den sætter rammen for arbejdet i den offentlige sektor.

Lad os se på hvilke ledelsesmæssige kompetencer, der eksisterer i dag og hvilke der brug for i fremtiden. Svært er det ikke, at se hvordan den offentlige sektor er skruet sammen. Ej heller at se, hvordan uroen og skyttegravskrige er afledt af styringsparadigmer, som new public management og rækken af politiske strategier og reformer. De er i hastværk trukket ned over den offentlige sektor. Det svære er, at lytte og håndtere kompleksiteten. Jeg forestiller mig selv et stærkt provokerende Salvador Dali-inspireret billede. 

En kageform, der blev presset ned over den offentlige sektor i forventning om, at strukturreformen var implementeret over en nat. Arme, ben og hoveder blev hakket af og fløj rundt til alle sider. Sjælen i de faglige professioners arbejde røg med. Et gigantisk videnstab og tomrum blev skabt på tværs af sektorgrænser og faglige professioner. De forhold har blandt andet medvirket til, at en djøf'er i dag er en af dem "de andre ikke vil lege med", omtalt som "de kolde hænder” og "de kyniske skrivebordsbureaukrater". Et billede, der i øvrigt også gælder for gruppen af sagsbehandlere, som aktuelt skydes ned fra alle sider. Det er en anden historie, der rummer mange lighedspunkter og derfor fortjener et særskilt blogindlæg. 

Hvem fik på vejen stillet spørgsmålet om: Hvem er mennesket bag en djøf´er? Hvilke rammer styrer deres arbejde? Hvad gemmer sig bag en djøf´ers faglighed? Hvilken funktioner har de og hvad er deres roller og ansvar?

Undercover – mit liv som djøfer

Jeg deltog på Folkemødet 2013 med et team frivillige djøf ére. Vi havde valgt, at gå i dialog med forskellige brancheforeninger og organisationer. Vores mål var, at skabe debat om vækst og beskæftigelse. Vi tog temperaturen på deres videns- og holdningsbarometer med åbne spørgsmål: Hvad er en djøf'er for dig? Og hvordan tror du, en djøf'er kan skabe værdi for dig eller din branche? Vores redskab var os selv. Iklædt en t-shirts med et djøf logo og teksten: ”Jeg giver mere overskud i hverdagen og på bundlinjen” samt en faktuel viden om, at hvis de små og mellemstore virksomheder ansætter en djøf ér, vil de inden for et år kunne opnå en vækstfaktor på 1:3.

En gensidig refleksionsproces blev kickstartet. Forklædt som en djøf’er, oplevede jeg, foragten og modviljen mod mig. Jeg var pludselig en af dem - "en djøf'er" udsat for voksne menneskers stigmatisering. Inden for sociologien omtaler vi det "labeling". Stemplet, som et kvæg. Klask - "en djøf'er"! Udstødt af klubben "Det Gode Selskab". Presset ud af forskellige faglige professioners fordomme og holdninger, der ofte er afledt af de dårlige erfaringer. Men heldigvis mødte jeg også - en masse reflekterende og nysgerrige mennesker. Det var i de møder, der blev rykket ved fordomme og skabt nye balancepunkter. Her blev sået et frø med et håb om, at forestillingen om en djøf´er kan vendes på hovedet. 

Billedet er funklende klart

For det første, er holdningerne, opfattelserne og den generelle viden om en djøf'er gennemsyret af et djøficeringsbegreb opstået i den offentlige debat i kølvandet på strukturreformen. Der dominerer en udtalt og ensidig forestilling om, at en djøf'er enten er økonom, jurist eller politolog. Se blot DR2 Debatten fra sidste uge. Djøf´erne er her tildelt et kollektivt ansvar for velfærdssamfundets forfald. Det kræver efterhånden brede skuldre, at være en djøf´er, at det med næste medlemsblad bør overvejes, at levere et sæt 80'er skulderpuder til afstivning af hver enkelt djøf'er!

For det andet, genkender kun få djøf’ere sig selv i spejlbilledet. Forklaringen er enkelt. En djøf'er er meget mere og andet end det. Bag ved titlen gemmer, der sig en lang række af forskellige samfundsfaglige akademiske professioner og faglige discipliner. Sociologer, cand.merc'ere,  cand.com’ere, forskere, gymnasielærere, cand.tech'ere mv. med kombinationsspecialer indenfor organisation, ledelse, entrepanørskab, innovation forretningsudvikling, markedsting, socialt arbejde, offentlig administration osv. Det billede er sjældent medtænkt eller nuanceret i den offentlige debat.

Du vil måske blive overrasket. Det blev jeg. Djøf's bestyrelse for offentlige chefer har i deres indsatsmål frem mod 2015 skrevet, at de vil: "fremme god regulering og administration. Herunder tage kampen op mod idioti bureaukrati samt tåbelige love og regler. Yes! Du læste det rigtig. Måske skal vi kalde en djøf'er for fremtidens balancenavigatører?

 

Emneord: DJØF, Djøficering, Stigmatisering, Bureaukrati, Sociologi, Kompetencer, Faglighed
Jeanett Fleron på DenOffentlige.dk Jeanett Fleron, sociolog og ejer af Praksiskompagniet, blogger om krydspresset mellem vanetænkning, holdninger og handlemønstre. Hun skaber kritiske spejlbilleder af velfærdssamfundet, og forstyr...
Aktivitet: Artikler: 5 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.01.14 Steen Ehlers
    Djøficering

    Jeg er fuldstændig enig i, at det er forkert at beskylde djøfere for alle landets ulykker, men når der skydes på os (ja jeg er selv djøfer), så skyldes det jo en kombination af, at vi har - som faggruppe - en enorm indflydelse på, hvordan den offentlige sektor fungerer og at der er helt åbenbare problemer i det teoretiske fundament vi baserer vores arbejde på. Den tidligere amerikanske nationalbank direktør Alan Greenspan udtalte ved præsentationen af sin nyligt udgivne bog, at han ikke kunne forudsige krisen, fordi økonomiens aktører ikke reagerede som hans modeller forudsagde.
    Altså en åben indrømmelse af at teorien halter. Bl.a. har det længe været erkendt at menneskeopfattelsen i form af "economic man" ikke passer. Det nye er, at psykologer og hjerneforskere jo i en række år har påvist en række områder, hvor den er systematisk og forudsigeligt forkert, hvilket er vigtigt, da man tidligere blot nok vidste at opfattelsen var problematisk, men man havde ikke noget bedre. Alligevel er der ikke rigtig nogen ansete økonomer, der har prøvet at se, hvad der sker med de økonomiske modeller, hvis man ændrer den grundlæggende menneskeopfattelse på basis af hjerneforskernes og psykologernes opdagelser - i hvert fald er sådanne tanker ikke trængt ind i de økonomiske teoribøger.
    Manglende fundament i teorien kan imidlertid i mange forhold afbalanceres af praktisk indsigt og det er måske her problemerne opstår. De økonomiske ministerier insisterer stort set på at rekruttere deres Djøf-kandidater direkte fra eksamensbordet. Af naturlige årsager må de så bygge deres arbejde på fejlbehæftede teoretiske modeller. Så nogle af Djøf-problemerne kunne formentlig afhjælpes, hvis ministerierne insisterede på at ansætte medarbejdere med 5-10 års praktisk erfaring fra arbejde i en virksomhed eller en kommune og undlod at tage folk direkte fra eksamensbordet.
    Og så må de højere læreanstalter overveje, hvordan Djøfernes uddannelser kan forbedres, så de lærer at forholde sig mere kritisk til deres (vores) modelapparat.

  • 21.10.13 Psykiateren
    NPM er en ideologi.

    NPM er ikke en konsistent ledelsesteori, men en ideologi. Centralt står mistilliden til medarbejderne, der som en logisk konsekvens fører til et indviklet og ekstremt omfattende bureaukrati med målinger og regler indenfor alle aspekter af arbejdet i den offentlige sektor. Når mistilliden nu går den modsatte vej, skyldes det, at man som ansat i den offentlige sektor oplever hvordan bureaukraterne igen og igen tilsidesætter fornuft og pragmatik som kunne være til fordel for patienter og øvrige borgere. I stedet vægtes syntetiske management-mål, som kun er til gavn for bureaukraterne selv, og som flytter fokus i den offentlige sektor fra samfundsnytte til egennytte. DJØF betegnelsen bliver i manges øjne synonym med en offentlig sektor, der drives for embedsmændene i styrelser og ministeriers skyld snarere end borgernes. Kvaliteten har i de sidste 20 år været i frit fald, trods øgede udgifter på de fleste velfærdsområder, trods øget ressourceforbrug - primært fordi bureaukratiet er øget og tilliden sænket. Som medarbejder i sundhedssektoren har jeg efterhånden fuldstændig opgivet illusionen om at de øverste ledelsesniveauer vil patienterne eller medarbejderne det godt. De er udelukkende optagede af at fremme egen karriere og tale management-bullshit i nogle interne loops, medens medarbejdere og patienter får lov at sejle deres egen sø.

  • 19.10.13 Peter Hansen
    Jeg, en håndværker

    ... der hverken er belæst eller akademiker. Men har lært at bruge min sunde fornuft.

    Om mit indlæg er malplaceret her, må andre afgøre.

    Scleroseforeningen har spurgt samtlige 98 kommuner om udgifterne til handicappede vil stige eller falde i næste budgetår.

    http://scleroseforeningen.dk/nyhed/f%C3%A5-kommuner-kan-bruge-mere-p%C3%A5-handicap-omr%C3%A5det

    Her bemærker jeg nogle fine ord, som jeg ikke i første omgang vidste betydningen af.

    En borgmester har svaret på et simpelt spørgsmål:

    Borgmester i Svendborg, Curt Sørensen, svarer således.

    ”Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke vil blive stillet krav om at reducere udgifterne på det specialiserede børne- og voksenområde. Det er helt klart de meldinger, der kommer fra Folketinget og fra Kommunernes Landsforening. Man taler om, at der skal leveres mere kvalitet for færre penge. Opgaven er bl.a., at vi tænker i samskabelse med pårørende og de frivillige, at vi arbejder med recovery og rehabilitering, og at vi i det hele taget skal arbejde mere innovativt.”

    Hvor jeg har svaret og stillet spørgsmål:

    "Kære Borgmester Curt Sørensen.

    Fine og flotte ord der anvendes i Svendborg.

    Samskabelse? Hvad Pokker betyder det og hvad er KONSEKVENSEN af dette fine ord, helt ude ved borgeren, der sidder med sin sclerose og mistet gangfunktion.?

    Recovery..... ? lyder ganske fint.

    Men til sagen. Borgmesteren henviser til hvad KL, Kommunernes Landsforening mener.

    Her må jeg gøre opmærksom på at en borgmester forhåbentlig ikke driver sin kommune efter hvad en privat interesseorganisation mener. Endsige hvad ansatte konsulenter samme sted regner sig frem til.

    Det er Folketings- og kommunale politikere der styrer dette land.

    Eller er der noget jeg har misforstået?"

    Nu har jeg set hvad ordet "SAMSKAPELSE" skulle betyde:

    http://da.wikipedia.org/wiki/Samskabelse

    "Samskabelse er et begreb, der har fået sin primære anvendelse indenfor samfundsvidenskaberne. Samskabelse (engelsk: cocreation) anvendes af teoretikere som Tony Bovaird og Victor Pestoff om former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd. Samskabelse er beslægtet med begrebet samproduktion, som kendetegnes ved, at borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse. Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab – med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser – at forsøge at finde en løsning på problemet. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten."

    Det blev jeg nu ikke klogere af.

    Men var der andre der kunne beskrive KONSEKVENSEN for den unge scleroseramte uden gangfunktion, der i skrivende stund sidder i sin kørestol og afventer afgørelser, på sine ansøgninger om hjælp? S.U.

    Bedste hilsner
    Peter Hansen


  • 16.10.13 Jeanett Fleron
    Er djøf`en påvirket af new public management i deres arbejde?

    En forudsætning for, at frigøre sig fra opfattelsen af djøf´eren koblet til new public management er de selv kommer på banen og nuancerer deres syn på ledelsesteorien i debatten. Det vil være interessant, at høre om de selv som offentligt ansatte, er påvirket af ledelsestilgangen i deres arbejdsfelt.

  • 14.10.13 Thorbjørn Thiesen
    Djøfernes upopularitet.

    Grunden til at djøfferne ikke har så mange tilhængere, er vel at de er forbundet med ledelses teorien new puplic manegement. Som er det mest dræbende for de offentlige ansattes velvære og arbejdsglæde, så kan I få Jer frigjort af den opfattelse vil man måske have mere positiv indstilling Jer.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også