Benedikte Kiær satte ord på tillids- og ledelsereform i Helsingør Kommune de kommende år.

Tale af Benedikte Kiær: Ledelse i og af fællesskaber

Ledelse

10/03/2014 09:37

Nick Allentoft

Forleden satte den nye borgmester i Helsingør Kommune ord på tillidsreform og forventninger til kommunens ledere og medarbejdere. Konservative Benedikte Kiær er tidligere socialminister, byråds- og regionsrådsmedlem og vandt borgmesterposten i Helsingør i november 2013. Læs her, hvad Benedikte Kiær sagde om tillid, ledelse, regelstyring fra Christiansborg og fornyelse af den kommunale service.

Benedikte Kiærs tale til Lederkonferencen ” Ledelse i og af fællesskaber” i

Helsingør Kommune den 6. marts 2014

Det talte ord gælder.

Ledelse i og af fællesskaber – det er et ganske interessant og meget velvalgt tema.

Det fortæller noget om den balance, vi hver dag befinder os i. En balance mellem at skulle være med til at lede det store kommunefællesskab frem mod de mål, der er beskrevet i kommunens vision - og samtidig lede det mindre fællesskab – nemlig jeres enheder – inden for det store fællesskab.

Som med-ledere af det store fælleskab skal I tage ansvar for helheden og have nogle helt overordnede fælles mål for øje. Det handler om, at I skal tænke i helhedsorienterede løsninger for borgerne på tværs af jeres fagligheder og på tværs af centrene.

Som ledere af det mindre fællesskab skal I tage ansvar for jeres egen enhed og finde de bedste løsninger for vores borgere. Det er nemlig jer, der er tættest på dem, som vi alle er til for i kommunen – nemlig kommunens borgere.

Derfor skal der være tillid til, at I har de bedste forudsætninger for at finde frem til netop de løsninger, der sikrer, at jeres medarbejdere har frihed og plads til at handle bedst muligt på netop deres fagområde.

Balancen i fællesskabet kommer vi meget mere ind på i løbet af dagen. Og så skal vi blive udfordret. Det er nemlig godt at blive udfordret. For kun på den måde flytter og udvikler vi os i den rigtige retning.

Jeg vil gerne lægge ud med en udfordring til jer her i min tale. Den lyder, at hvis vi skal løse fremtidens udfordringer og følge vores vision, så er der behov for nytænkning – og her skal I være med til at vise vejen.

Et blik i bagspejlet viser, at den offentlige sektor gennem årene er blevet mere og mere kompleks. Der er kommet flere og flere regler. Hver gang, der opstår et nyt problem - eller en sag rammer medierne, så kommer der en ny regel. Samtidig udvikles der hele tiden krav til, hvordan man skal gøre tingene. Og det er ikke kun Folketinget, der kan finde på nye regler. Vi kan også godt i kommunerne.

Det er et kæmpe stort problem. Efterhånden har vi nemlig regler og processer, som absolut ikke giver nogen merværdi for borgerne. Derimod oplever vi, at vi fjerner os mere fra borgeren, og at der kommer mindre tid til kerneydelserne.

Det er hverken tilfredsstillende for borgerne eller for os, der er samlet her i dag - ligesom det tærer på medarbejdernes arbejdsglæde. Og jeg mener faktisk, at det voksende bureaukrati er tidens størst hæmsko for udvikling af vores offentlige sektor – og dermed for at nå nogle af de mål, vi gerne vil nå.

Men samtidig mener jeg, at vi kan gøre noget ved det. Og det er det, min tale vil handle om.

Først vil jeg tale om tillid - tillid til medarbejderne. Derefter vil jeg komme ind på vores ret som kommune til at udfordre de mange regler, der strømmer ud fra Christiansborg. Den ret giver os faktisk mulighed for at være med til at afbureaukratisere, og dermed skabe endnu mere tid til kerneydelsen og større arbejdsglæde.

Det handler om tillid

Helhed, enkelhed og tillid er de bærende elementer i Helsingør Kommunes styringsmodel.

Det er jeg godt tilfreds med.

Jeg er nemlig tilhænger af ambitionen om at gennemføre en tillidsreform.

I disse år bliver næsten enhver politisk ændring kaldt for en reform. Selv bittesmå justeringer bliver slået op som en reform. Men det er indholdet, der tæller. Og det er omfanget, der definerer, hvorvidt det er en reform. Når det gælder den offentlige sektor og tidernes voksende bureaukrati, så er der vitterlig brug for en reform og et opgør med nulfejlskulturen.

Der er brug for en tillidsreform.

Gennem de seneste år er der taget flere tilløb til at få afbureaukratiseret og fremmet tilliden:

• I december 2008 præsenterede regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner udfordringsretten, hvor kommuner og regioner kunne udfordre centralt fastsatte regler.

• I 2008 fik vi også gensidighedsaftalen mellem regeringen og KL, som forpligtede begge parter til at fjerne regler og frigøre ressourcer for samlet 5 milliarder kroner frem til 2013.

• Og i 2011 blev forsøget med frikommuner lanceret i forbindelse med finansloven.

Det seneste skud på stammen er denne regerings tillidsreform, hvor regeringen og de ledende faglige organisationer i juni 2013 blev enige om 7 principper.

Det drejer sig om, at:

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater.

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation.

7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

Noget af det vigtigste i reformen – som jeg ser det – det er, at det er politikernes opgave at formulere klare mål for vores skoler, daginstitutioner, ældrepleje og så videre - men vi skal ikke blande os i, hvordan I løser den konkrete opgave.

Vi skal som politikere have tillid til, at I ledere og jeres medarbejdere har de bedste forudsætninger for at vide, hvordan opgaverne løses bedst. Jeg ønsker virkelig ikke detailstyring med store kontrolapparater og regler, der tit ikke virker alligevel.

Politikere skal ikke være dem, der bestemmer, om der skrues ned for varmen - eller om der skal mere eller mindre timian eller salt i gryden. Derimod skal vi bestemme, hvad det er for en ret, vi gerne vil have. Og så skal I sikre, at den bliver lavet – og selvfølgelig smager godt.

Dermed er det ikke sagt, at vi ikke skal have noget kontrol. Vi skal blot have kontrol, der giver mening. For eksempel kan kontrolmekanismer og måling ske, når vi gerne vil lære og udforske hvad, der virker - og hvad der ikke virker.

Jeg ved godt, at det ikke er nemt. Når der en gang i mellem sker en fejl, så har vi en tendens til at finde løsninger med det sigte, at fejlen ikke kan ske igen. Men det ender desværre alt for tit med, at der bliver indført endnu flere regler for, hvordan vi skal gøre hvad.

Lad mig give et eksempel:

Hver sommer sin agurk. Og nogle gange flere. I sommeren 2010 blev jeg ramt af en af de store sommeragurker. Jeg havde været socialminister i få måneder, da en TV2-historie ramte sommervarmen. I Håndværkerforeningens Hjemmepleje i København havde nogle medarbejdere lystigt blandet shopping og andre hyggeaktiviteter ind i deres arbejdstid - hvor de ellers skulle have plejet ældre borgere. PDA’en, deres lille håndcomputer, havde de også fundet ud af, hvordan de skulle snyde.

I kan sikkert godt huske historien.

Det hele blev løst – for i bund og grund drejede det sig jo om dårlig ledelse af stedet. Jeg husker allerbedst de mange ideer, der kom fra politikere og ikke mindst ældresagen.De var ikke tilfredse med, at jeg blot sendte besked til kommunen om at løse problemet. I stedet ville de have, at man i hele landet skulle indføre 6 uanmeldte kontrolbesøg per medarbejder i ældreplejen. Der var et også forslag om, at hver medarbejder i hele landet skulle påføres en GPS, så man vidste hvor de var. Og ældresagen ville oven i købet udstyre de ældre med tjeklister, så de kunne kontrollere hjemmeplejen.

Heldigvis blev ingen af disse forslag gennemført – men jeg kan godt løfte sløret for, at jeg blev skældt ud af politikerne på Borgen for at afvise de mange forslag. Prøv at forestille jer alle de penge, der ville følge i halen på de forslag - alt imens arbejdsglæden forduftede.

Desværre har mange lignende store mediehistorier ført til nye regler og mere bureaukrati, hvor man i den allerbedste mening tror, at man dermed kan undgå fejl. Det sker bare ikke.

Derfor er det vigtigt at stå fast, når mediestormen raser – og i stedet gå den anden vej. Her kan vi sagtens kigge indad. Jeg tror ikke på, at flere regler udvikler vores kommune i en god retning.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi har en kultur, hvor der er plads til at fejle, og plads til en dialog om, hvordan vi kan tænke nyt og hele tiden udvikler den måde, vi leverer service til borgerne på. Og vi skal naturligvis være i dialog med de borgere, det drejer sig om.

Det kræver - som jeg ser det - en kultur, hvor I som ledere sammen med jeres medarbejdere giver plads og mulighed for at tænke nyt, og hvor vi kan eksperimentere og tage ved lære af de erfaringer, vi gør os.

Udfordringsretten

Ligesom jeg ikke går ind for, at vi politikere skal detailstyre, hvordan vi når de fastsatte mål - så er jeg også meget optaget af, hvordan vi får udfordret den detaillovgivning, der på mange områder strømmer ud fra Christiansborg. Et godt eksempel er skole- og arbejdsmarkedsområdet, der meget detaljeret dikteres fra Christiansborg.

Jeg er overbevist om, at de offentlige opgaver løses bedst så tæt på borgerne som muligt - og at borgerne skal have reel medbestemmelse. Det mener jeg faktisk er essen i et demokratisk samfund.

Derfor vil jeg gerne i de kommende år sætte fokus på udfordringsretten – og opfordre jer til at benytte jer af den mulighed, vi har for at afprøve nye måder at løse opgaverne på.

Tænk frækt og tænk ud af boksen. Frem med de gode ideer, som vi mener er dem, der virker. Jeg er sikker på, at vi undervejs også vil støde på regler og processer, som vi helt selv må stå fadder til. Dem kan vi nu få frem i lyset – og få fjernet igen, hvis de viser sig ikke at have merværdi for borgerne.

Jeg tror på, at vi kan udfordre de stive regler og processer inde fra Christiansborg, så vi i højere grad kan afbureaukratisere vores organisation.

På den måde får I ude på kommunens enheder mere tid til at varetage kerneydelserne – nemlig at levere god og tidssvarende service til borgerne.

Jeg håber, I får en rigtig god lederkonference og får masser af inspiration til jeres dagligdag.

Og jeg glæder mig til samarbejdet de kommende år, hvor vi sammen gør en dejlig kommune endnu mere fantastisk.

Tak for ordet.

 

Mest Læste

Annonce