Tavse DF-vælgere snyder analyseinstitutterne

Dansk Folkeparti fik op mod fire procent flere af stemmerne, end hvad flere meningsmålinger forudsagde.

Valgets store vinder, Dansk Folkeparti, tog om nogen fusen på de fleste meningsmålingsinstitutter. Thulesen Dahls parti lå til 17-18 procent i mange målinger, men det endelige resultat lød på 21,1 procent.

Ifølge analysedirektør i Voxmeter Anna Midtgaard Christensen er forklaringen formentlig, at folk ikke vil sige, at de agter at stemme DF, når de bliver spurgt. I stedet for siger de, at de er i tvivl.

Folketingsvalget 2015

Få et overblik over valget med artikler og fakta her.
 
Artikler om partierne her:
 
Læs mere: Liberal Alliance
Læs mere: Socialdemokratiet
Læs mere: SF
Læs mere: DF
Læs mere: Radikale Venstre
Læs mere: Enhedslisten
Læs mere: Venstre
Læs mere: Alternativet

- Jeg tror helt sikkert, at forklaringen ligger hos tvivlerne. For 10-15 år siden var der en tendens til, at folk ikke ville indrømme, at de stemmer på Dansk Folkeparti, og det er det, vi ser igen med deres nye vælgere, siger hun til Ritzau.

- Når vi ringer rundt, oplever vi, at folk siger lidt ud af mundvigen, at de stemmer DF. Det bliver mumlet eller hvisket, hvis man står i Netto eller er omgivet af venner og familie, mens man bliver interviewet, siger Anna Midtgaard Christensen.

Samme forklaring kommer fra analyseinstituttet Megafon, der i sin sidste måling forudsagde, at DF ville få 32 mandater. Fem mandater færre end resultatet.

- Vi må indrømme, at vi ikke har haft styr på de vælgere. Der er en stor del af vælgerne, der simpelthen ikke vil indrømme, at de stemmer DF, når vi spørger dem, siger Asger Nielsen, der er administrerende direktør for Megafon.

Også når man kigger på den samlede mandatfordeling på blå og rød blog, ramte flere analyseinstitutter skævt. 

Et vægtet gennemsnit af meningsmålinger fra flere institutter viste tæt løb, men med et lille forspring til blå blok. Gennemsnittet bestod af de 15 seneste toneangivende politiske meningsmålinger

Tallene giver en estimeret mandatfordeling på 88-87 til blå blok.

Hos Voxmeter viste den sidste måling, at rød blok stod til 51,1 procent, mens blå stod til 48,9. I betragtning af, at den statistiske udsikkerhed er opgjort til 1,4 procentpoint, rammer målingen en del uden for skiven.

- Det er Dansk Folkeparti, der er den helt afgørende faktor. Det kan henføres til primært Dansk Folkeparti, at vi skyder meget forkert og langt ud over den statistiske usikkerhed, siger Anna Midtgaard Christensen.

Dansk Folkeparti endte med at få 21,1 procent af stemmerne. Det svarer til 37 mandater, og dermed er partiet det største i blå blok.

I den sidste Voxmeter-måling forud for valget lå Dansk Folkeparti til at få 17,2 procent. Analyseinstituttet er nu i færd med at undersøge, hvad tvivlerne stemte, når de stod i stemmeboksen. 

Resultatet ventes at komme i løbet af nogle dage.

/ritzau/

Emneord: FV2015, Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, Meningsmåling
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også