Teletolke sparer millioner

Region Syddanmark bruger med stor succes videotolke til at oversætte patientsamtaler. Teletolkene er både bedre og billigere end tolke, som møder fysisk frem.

                            Dette er et eksempel fra COI's udgivelse 'Når værdien er i kroner - ti innovationer med økonomisk gevinst'.

Før

Læs mere fra COI

Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra COI lige her.

Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.

Når der var brug for en tolk til at formidle en samtale mellem sundhedspersonale og patient, hyrede man en tolk, som mødte fysisk op til konsultationen. I visse tilfælde tolkede familiemedlemmer for patienterne.

Nu

60 pct. af regionens 30.000 årlige betalte tolkninger foregår via videolink, hvor tolken sidder på en central et andet sted i landet. Det er markant billigere, fordi tolkene ikke skal betales for transporttid, men kun for den tid, de rent faktisk tolker. Dertil kommer, at en videotolk ”forstyr­rer” mindre end en fysisk tolk. Det gør, at samtalerne afvikles hurtigere, og at man kan bruge mere tid på sagens kerne. Ligeledes er det erfaringen, at samtalerne mellem læge og patient generelt bliver bedre, når tolken kun er med på video. Endelig minimerer man det fænomen, at patienter tager et familiemedlem med for at tolke for sig – hvilket erfaringsmæssigt har ført til problemer med fx vigtige beskeder, der går tabt, eller børn, som skal overbringe deres forældre ubehagelige nyheder.

LÆS OGSÅ: COI fortsætter

Flere fordele

Region Syddanmark sparede i 2015 4 mio. Kr. ved at bruge videotolke i stedet for at hyre tolke til at møde fysisk frem ved konsultationer på hospitaler og i psykiatrien. Dertil kommer et sparet tidsforbrug for patienter og medarbejdere pga. hurtigere afvikling af samtaler, som anslås at svare til 5 mio. lønkroner.

Patienterne får en bedre service i form af en generelt højere kvalitet i videotolkningerne, som typisk har et højere fagligt indhold, fordi tolkene “fylder” mindre. Samtidig minimeres brugen af familiemedlemmer som tolke.

Alle myndigheder som bruger tolke, kan principielt bruge videotolke – fra politi og domstole til kommunernes socialkontorer.

Gode råd, hvis i vi genbruge løsingen

Overvej, hvilken form for løsning, I har brug for – skal tolkningen fx foregå via en stationær computer, en bærbar enhed eller videoudstyr?

Hurtigt og stabilt internet er nødvendigt.

Sørg for at have en plan b parat, hvis systemet ikke virker.

Efterspørgsel efter de gode løsninger

På Center for Offentlig Innovations rejse rundt i det offentlige innovationslandskab oplever vi stor efterspørgsel efter ’de andres’ løsninger: Hvor er de nye services, produkter og organisationsformer med økonomisk gevinst, som vi kan overtage?

Vi har samlet ti gode eksempler i en digital udgivelse, som du kan hente lige her: Når værdien er i kroner - ti innovationer med økonomisk gevinst.

Emneord: Teletolke, Innovation, Tolke, Region Syddanmark, Integration, Sagsbehandling, COI, Center for Offentlig Innovation
COI - Center for Offentlig Innovation på DenOffentlige.dk Formål Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innov...
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også