Foto: Thorkild Jensen

Thorndahl: Embedsværket er korrumperet

Det danske embedsværk er mindst ligeså korrupt som Brasiliens, mener ambassadør for Borgerretsbevægelsen Uffe Thorndahl, der efterspørger svar på et mysterie i den kommunale vandsektor.

"Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet" fastslog Poul Schlüter som statsminister i 1989 over for Folketinget under en debat om Tamilsagen.

Formuleringen var ikke Poul Schlüters, men en række højtstående embedsmænd i Statsministeriet og Justitsministeriets. Embedsmændene vidste formentlig, at udsagnet var direkte i strid med sandheden, men gik formodentligt ud fra, at når det var Statsministeren, der kom med denne garanti fra Folketingets talerstol, så ville debatten om Tamilsagen forstumme. Det gjorde den som bekendt ikke, og den fortsatte offentlige debat udløste en kommissionsundersøgelse ledet af Højesteretsdommer Mogens Hornsleth. Mogens Hornsleth konkluderede - i modsætning til det, de højeste embedsmænd i Statsministeriet og Justitsministeriet via Statsministeren havde forsøgt at bilde befolkningen ind - at Tamilsagen var håndteret “overordentligt kritisabelt”.

Dette forløb ser jeg i dagens Danmark, som ambassadør for Borgerretsbevægelsen, desværre ikke som usædvanligt. Borgerretsbevægelsens ambassadører oplever desværre gang på gang, hvordan embedsmænd, som i Tamilsagen, giver meget vildledende oplysninger til deres politikere på nogenlunde samme måde som Poul Schlüter som statsminister blev klædt offentligt af af sine egne embedsmænd.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Sidste år udkom bogen Tæm eliten, der fastslog at "en udemokratisk "statsadel" har sat sig på magten i Danmark”. Bogen, skrevet af tre forskere ved CBS, understreger at,

"Embedsmænd og politikere, lever i deres egen osteklokke, og regerer med eget værdisæt og skifter til lobbyvirksomhed, når der er brug for et løft i lønnen.”

Det er en diagnose, som jeg kan genkende, og gerne vil understøtte med et, for mig, foruroligende eksempel. 

Lobbyvirksomhed i den kommunale vandsektor

Det handler om de forsyningsvirksomheder for vand og spildevand, som lovgivningsmæssigt er blevet til selvstændige kommunalt ejede selskaber.

Da dette blev besluttet, skete det efter et års forhandlinger, hvor alle partier i Folketinget bortset fra Det Radikale Venstre d. 1. februar 2007 blev enige om rammerne for vandsektorens fremtid.

I henhold til denne aftale skulle selskabsudskillelsen indebære en yderligere forøget gennemsigtighed for borgerne i virksomhedernes drift. Der er imidlertid for mange forsyningsvirksomheder sket det modsatte. En række forsyningsvirksomheder har i stedet mørkelagt sig selv i forhold til borgerne, så de mere minder om en del af efterretningstjenesterne.

Folketingets partier havde under forhandlingerne om vandsektoren arbejdet med flere forskellige udkast til en politisk aftale. I hvert af disse udkast var der indeholdt et krav om, at både offentlighedsloven og forvaltningsloven af hensyn til borgernes retsbeskyttelse skulle gælde de fremtidige forsyningsselskaber. Men af ukendte årsager forsvand kravet ud af lovgivningen lige før den endelige vedtagelse i Folketinget.

Den opdagelse gjorde jeg for et par år siden, og bad derfor om aktindsigt i de forskellige ministerier og styrelser. Det tog forbavsende lang tid og var meget besværligt, men jeg kunne til sidst konstatere, at da loven om forsyningsselskaberne skulle vedtages, var ingen af partierne blevet orienteret om, at deres politiske krav om, at forvaltningsloven skulle gælde de kommunale forsyningsselskaber, var helt forsvundet. 

Bemærkningerne til lovforslaget indeholdt ikke et eneste ord om forvaltningsloven, eller forklarede, hvordan embedsmænd i ministeriet kunne amputere en klar politisk beslutning. Intet blev forklaret over for offentligheden eller Folketinget. Det forsvandt bare ud i den blå luft. 

Hvorfor så det?

Jeg tror, at nogle af de penge- og magtpersoner, der inden for og uden for det offentlige har eller forventede at få store økonomiske interesser i de kommunale forsyningsvirksomheder ikke ønskede, at borgerne skulle have den retsbeskyttelse, der ligger i forvaltningsloven.

Man kan i lysdet af flere skandalesager med forsyningsselskaber med rette stille spørgsmålet, hvorfor skulle forvaltningsloven i ly af mørket skrives ud af loven? Hvorfor skete det på et tidspunkt, hvor ingen rigtig ville opdage det, fordi det ikke fremgik nogen steder, men simpelthen bare forsvandt? Forvaltningsloven er en lille lov. Den er lavet for at beskytte borgerne i relation til offentlig forvaltning, herunder også de kommunale forsyningsselskaber. Forvaltningsloven indeholder bestemmelser om inhabilitet, vejledning og repræsentation, partens aktindsigt, partshøring, begrundelse, klagevejledning og tavshedspligt. Der er derfor absolut ingen kvalificeret faglig forklaring på, at disse enkle bestemmelser ikke også kunne gælde de kommunale forsyningsselskaber.

Hvem kan forklare dette? En version af dette indlæg er sendt til alle personer, styrelser og ministerier, som sagen vedrører. På trods af, at der nu er gået en måned, har jeg ikke modtaget et eneste svar. 

“Danmark er sandelig mere korrupt end Brasilien”

Danmarks selvbillede og rangering i internationale undersøgelser er konsekvent antikorrupt — men der er forskel på korruption, som den følgende anekdote viser.

Det oplevede den tidligere direktør for Folketinget og Politiets Efterretningstjeneste Ole Stig Andersen da han blev generalsekretær for Advokatsamfundet. I denne egenskab modtog han engang et besøg fra sin brasilianske kollega. Under en middag udtalte den brasilianske leder af landets advokater, at Danmark egentlig er mere korrupt end Brasilien er. 

Denne påstand bragte Ole Stig Andersen helt op i det røde felt, og han gik til modangreb med alle de sædvanlige argumenter. Men da han så på et tidspunkt havde brug for at trække vejret sagde brasilianeren stilfærdigt,

“Ja, vi har en tydelig korruption i Brasilien. Det ved vi alle, og retter ind efter det. Når man eksempelvis skal have en garage myndighedsgodkendt, så ved vi alle, at sagsbehandleren skal have sin betaling, hvis sagen skal fremmes. Så det gør vi alle - høj som lav. Men i Danmark er korruptionen skjult, og den er også socialt skæv. Korruptionen i Danmark anvendes først og fremmest af de rige og ressourcestærke, der i det skjulte opnår omfattende vennetjenster. Nej, Danmark er sandelig mere korrupt end Brasilien,” sagde brasilianeren angiveligt.

Jeg tror meget på, at det er denne del af den danske virkelighed, der er årsag til forsvindingsnummeret med forvaltningsloven for de kommunale forsyningsvirksomheder. 

Tag magten tilbage fra embedsværket

Den nuværende Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har udtalt, at embedsmændene har for meget magt. Han vil derfor have politiske indpiskere for at give politikerne magten tilbage fra embedsværket.

Denne funktion som politiske indpiskere har Borgerretsbevægelsen fra bevægelsens start også påtaget sig. Vi vil derfor meget gerne sammen med andre kæmpe videre for vort demokrati, og derfor også for, at vore politikere tager magten tilbage fra embedsværket.

Som jeg ser det, så har vi de tre hovedopgaver, at sørge for at:

1. Myndighederne overholder lovene.

2. Myndighederne ikke lyver over for borgerne.

3. Myndighederne ikke udøver vennetjenester.

Staten og Kommunernes Landsforening har for et par år tilbage udarbejdet et sæt etiske retningslinier på syv punkter for alle vore knap 800.000 offentligt ansatte. Punkt 1 handler om, at embedsmændene skal overholde lovene. Punkt 2 handler om, at embedsmændene skal overholde sandhedspligten. De to første punkter i Borgerretsbevægelsens program er altså fuldstændigt sammenfaldende med de krav, der i dag er direkte formuleret i de etiske kodeks for offentligt ansatte.

Det tegner unægteligt et billede af, at man udmærket er klar over, at det er noget helt galt med myndighedsudøvelsen i Danmark. 

 
Emneord: 180518, Uffe Thorndahl, Borgerretsbevægelsen, Embedsværk, Embedsmandsstyre
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1742 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.07.18 Tinamaria
    Korrupt politi, domstole, ombudsmanden m.fl.

    Jeg kan kun opfordre til at besøge min blog med en af Danmarkshistoriens største korruptionssager med offentlig forfølgelse, lovbrud og embedsmisbrug i alle de instanser, som et retssamfund er afhængig af - http://tinamarias.dk/blog/

  • 28.05.18 Carsten Legaard
    Personlig ansvarsforvaltning

    Hej Uffe, dejligt at se, at galden stadig flyder velformuleret og vedholdende.
    Jeg tænker, at indseende med forvaltningen efterhånden, og især efter den nuværende statsministers voldsomme indskrænkning af offentlighedsloven, er så begrænset, at sådan noget som personlige værdier og standarder og ikke mindst personligt ansvar i forbindelse med forsømmelser, sjusk og sagsfordrejning helt fortoner sig. Der er ingen trussel om konsekvens i tilfælde af, at man forvalter imod offentlighedens interesse til fordel for - som regel - magtfulde bygherrer, jorddrotter og koncerner. Således fordufter også en form for motivation, som desværre de fleste mennesker behøver for at kunne holde sig på rette vej og blive dér.
    Det personlige ansvar har også en anden og ikke mindre vigtig side – nemlig det, at hver enkelt borger i et demokrati påtager sig ansvaret for at søge oplysning og indsigt og hermed tage del i den politiske debat.
    Også på dette punkt har de folkevalgte i flere generationer undergravet mulighederne. Dels kan den interesserede borger slet ikke få adgang til de nødvendige informationer, som en kvalificeret deltagelse i debatten kræver, dels har de fleste partier udviklet en politisk kultur, hvor partilinien udstikkes fra Slotsholmen, før landsmødet får lov at klappe vedtagelsen igennem; hvor de lokale tillidsfolk og vælgerforeninger er reduceret til stikirend-drenge og stemmekvæg; og hvor den ligeværdige politiske samtale er forstummet.
    Det personlige ansvar har flere sider, er jeg overbevist om, måske så mange som en terning. Men en af siderne er også borgerpligten til at revidere og kritisere, hvad både folkevalgte og embedsmænd foretager sig. Statsrevisorerne har en vigtig funktion, men vi kan ikke overlade hele ansvaret til dem; vi må selv være i haserne på i det mindste den politiker, vi selv har stemt. For al mulig sympati og god kemi til trods, så kommer dette menneske uværgerligt til at begå fejl, og det er vores fælles ansvar, at det forbliver enkeltstående og opklarede fejl; at det ikke udvikler til en spiral af stadigt sværere fejl og stadigt tyndere bortforklaringer.
    Borgerretsbevægelsen – og du – gør et rigtig godt stykke arbejde her. Måtte det inspirere og vække langt ud over landet.
    Vælgerforeninger – hvis I overhovedet er der mere – hvornår vågner I og begynder at tage ansvar?

  • 19.05.18 Jakob T
    IT-korruption

    Køb af f.eks. IT-systemer i det offentlige virker som et område, der er dybt præget af andre hensyn end de faglige. Man bør ændre reglerne for udpegning af leverandører!

  • 19.05.18 John Redlef
    Koouption i embedsværket

    Det er væsentlig værre end de fleste forestiller sig. Eksempelvis har embedsværket ændret arbejdsmåde, for så undgår man at visse ting kommer med når der gives aktindsigt. Vi har kun set toppen af isbjerget og hvis politikerne ikke evner at takle problemet, så bliver det kun værre, fordi embedsværket er nået så langt ud af sporet at de opfatter deres omgåelse af love og regler som normale. Embedsværket har mistet sit etiske og moralske kompas!

  • 18.05.18 Steen Ehlers
    korruption i embedsværket

    Jeg kender ikke den sag Uffe Thorndal henviser til, men jeg tror ikke, at det grundlæggende problem er korruption. Jeg tror at det er lovmaskineriets hastighed, der gør at folketingspolitikerne har alt for lidt tid til at sætte sig ind i lovforslagene og høringsrunderne blandt relevante private aktører er for korte.
    De fleste andre lande har et andet kammer, netop af selvsamme årsag, men det afskaffede Danmark med nedlæggelsen af Landstinget. Det tog en 5-10 år før Folketinget og regeringen opdagede at denne bremse var væk, men så tog processen også fart med det resultat, at fra at have været et af de lande i Europa med det laveste skatteniveau blev vi hurtigt et af de lande med et af de højeste skatteniveauer. En anden mulig bremse er jo folkeafstemninger a la den måde de gennemføres i Schweitz, men det ønsker politikerne jo ikke, selvom det er åbenlyst, at Schweitz har en offentlig sektor, der i kvalitet er sammenlignelig med den danske, samtidig med at den drives for langt færre kroner.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også