Lighed, frihed, tryghed og solidaritet.
Det er de centrale værdier for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og SR-regeringen. Det siger Thorning tirsdag i folketingssalen, hvor hun er blevet kaldt i forespørgselsdebat af Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard.
Dermed fastslår statsministeren samtidig, at en debat om danske værdier bør handle om langt mere end maden i daginstitutionerne og juletræer i boligblokke:
- Lighed, frihed, tryghed, solidaritet. Det er mine værdier. Det er regeringens værdier. Det bestemmer retningen for regeringens politik, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun peger på, at det er danske værdier, at man, uanset køn, bankkonto og familiebaggrund, har mulighed for at uddanne sig og få succes. Man kan få hjælp på sygehuset uanset pengepung, og gifte sig med hvem man vil.
- Danmark hviler på stærke værdier. Vi har bygget et helt samfund på værdier. Det er det Danmark, vi kender, og det skal vi passe på, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun medgiver dog samtidig, at der kan opstå problemer, når der kommer mennesker fra andre lande og kulturer til Danmark som flygtninge og familiesammenførte.
Derfor skal politikere have en holdning til, at der skal være almindelig dansk mad i daginstitutioner, og at der skal være et juletræ i boligblokke. Grundlæggende er der dog stor opbakning til de danske værdier - også fra muslimer i Danmark, mener Thorning.
- Dem, der ønsker at begrænse vores frihed, vil ikke lykkes. Der er en stærk og bred opbakning til demokrati og ytringsfrihed, og den kommer heldigvis også fra muslimske ledere.
- Det er vigtigt at understrege, at terrorangrebet i Frankrig ikke er en kamp mellem Vesten og Islam. Men fælleskamp for demokrati mod terror, siger Thorning.
Pia Kjærsgaard anklager til gengæld statsministeren for at tage for let på udfordringen for de danske værdier fra de udlændinge, som er i landet, og som fortsat kommer til Danmark.
- Det afgørende i denne debat er, hvordan vi bliver påvirket af, at der kommer personer fra andre kultur til Danmark. Det har der altid gjort, men aldrig i det antal, som det gør nu. Og ikke i et omfang hvor vi nogle steder har skullet bøje nakken for andre kulturer.
- Når der er flere postnumre i Danmark, hvor der er flere udlændinge end personer med dansk baggrund, så er det alvorligt. Det skal man ikke tage let på, siger Pia Kjærsgaard.
Hun mener, at terrorangrebene i Frankrig og mediernes tøven ved at vise tegninger af profeten viser, at ytringsfriheden er under alvorligt pres.
V: Indvandrere må rette ind efter danske værdier
Udlændinge kan komme til Danmark og leve, som de vil. Men de kan ikke komme til Danmark og ændre på de grundlæggende frihedsrettigheder i det danske samfund.
Sådan lyder det fra Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, som under tirsdagens debat i folketingssalen støtter Dansk Folkepartis linje i debatten om de danske værdier.
Ifølge Inger Støjberg er der indvandrere, der ikke har forstået, at de må indrette sig efter danske normer:
- Vi har problemer med ghettoer, hvor danske værdier ikke er rodfæstet. Vi ser sharia-tilhængere, der underlægger andre deres middelalderlige tanker.
- Vi har unge mennesker, der er så radikaliserede, at de er klar til at rejse til Syrien for at slå sig selv og andre ihjel. Vi har moskeer, der aktivt modarbejder demokratiet.
- Så længe holdninger som disse florere og trives i vores samfund, så er de danske værdier og frihedsrettigheder sat under pres, siger Inger Støjberg.
Hun har ad flere omgange været kritiseret fra Venstres egen EU-parlamentariker Jens Rohde for at gå for vidt i flygtningedebatten. Det har dog ikke fået Venstres politiske ordfører til at ændre kurs.
Hendes udmeldinger kan tolkes i retning af, at Venstre efter terrorangrebene i Frankrig er ved til at rykke tættere på Dansk Folkeparti i udlændingedebatten. Det kan få betydning, hvis blå blok vinder valget.
- Venstre tager skarpt afstand fra enhver form for tvungen ændring af adfærd og enhver slags "retten-ind", siger Inger Støjberg og tilføjer:
- Alle i Danmark skal have lov til at praktisere deres religion, som de ønsker det. Det vil sige, at man kan holde jul lige så tosset, man vil. Man kan holde eidfester og sabbat og alt muligt andet lige så tosset, man vil.
- Men helt grundlæggende må det være sådan, at når man kommer til et nyt land, så må man tager kulturen til sig. Og så må man indordne sig under normerne og værdierne i det samfund, man skal være en del af, siger Inger Støjberg.
S: Danmark er ikke værdimæssigt truet Der skal værnes om de danske værdier. Men Danmark er ikke værdimæssigt truet, mener Socialdemokraterne.
Der skal værnes om de danske værdier. Det er alle partier i Folketinget enige om. Men partier fra rød og blå blok er til gengæld uenige om, i hvor høj grad de danske værdier er truet af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.
Det viser tirsdagens debat i folketingssalen. Her diskuterer partier på Dansk Folkepartis opfordring "de udfordringer, der følger af indvandringen, og som presser/tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd og rette ind af hensyn til indvandrere".
Mens både Dansk Folkeparti og Venstre klart fastslår, at de danske værdier er sat under pres, slår Socialdemokraterne en anden tone an i debatten. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) brugte en stor del af sit indlæg på at fastslå, at det er for snævert kun at tænke danske værdier i sammenhæng med indvandrere.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, går et skridt videre:
- Vi socialdemokrater er stolte over de danske værdier, som vi anser for utroligt stærke. Vi er derfor ikke enig i, at vores land værdimæssigt er truet, siger Trine Bramsen.
Hun tilføjer:
- Jo, vi skal værne om de danske værdier. Vi skal være på vagt over de mennesker, som med udemokratiske metoder og religiøse mørkesyn forsøger at bekæmpe vores danske værdier.
- Vi nægter at acceptere, at mennesker kommer hertil alene for at forsøge at udnytte danskernes gode vilje. Men vores demokrati, vores kultur og vores levevis er forankret i Danmark, og danskerne lader sig derfor ikke så let spille af banen, siger Trine Bramsen.
Hun fremhæver blandt andet, at det danske samfund bygger på frihedsrettigheder, men også pligter. Og de bliver i vid udstrækning overholdt:
- Når vi taler om spilleregler, så er det glædeligt at konstatere, at kriminaliteten er gået massivt ned de seneste år. Og at danskerne i stadig mindre grad frygter overfald og vold. Men så længe der er folk, som ikke forstår at overholde reglerne, så fortsætter vi kampen mod de kriminelle.
- Fuldstændig som vi vil bekæmpe personer med forstokket mørkesyn, der ikke anerkender, at man i Danmark har lige rettigheder, uanset om man er mand eller kvinde. Og uagtet hvilken gud man tror på, siger Trine Bramsen.
/ritzau/
